20.02.12

I dag havde børnene igen fri, da det var Maha Shivaratrti, Shivas store nat med den efterfølgende nymånedag. På denne dag må Dasshuerne, smurt i aske og kun med et lændeklæde på, ryge store piber marihuana. Faktisk må alle hinduer ryge marihuana denne dag, men det så vi nu ikke noget til:-). I templet ,100 meter fra os, var de allerede i nat mere en nogensinde før i gang med offergaver , klokker og sang. Da solen stod op, var der en lang kø af mennesker, hvor især kvinderne var klædt i farverige traditionelle kjoler. Bag templet spillede mændene badminton og 3 tiggermunke sad parat til at tage imod småpenge fra alle de mange mennesker.

Efter morgenmad tog vi på en lille tur sammen med 9 af de mindre børn. Turen gik ned til et lille vandløb (en rivende flod under monsunen), men inden da skulle vi igennem flere afspærringer på vejen, da børnene denne dag spændte snore over vejen for at få penge eller slik - men kun af voksne, der skulle forbi. En del af morskaben gik ud på at slippe forbi, over eller under snoren uden at betale. Det gjorde vi så på vejr ned og på hjemturen fik de resten af de kiks, vi havde haft med.

Floden skulle vi krydse på nogle store sten, der var lagt på tværs. Som alle steder ved vandløb flød det med affald, der tydeligt også var læsset systematisk af i store bunker. Flere steder ved floden sad kvinder og vaskede tøj. På den anden side af floden var der et bredt område med landbrugsjord der rejste sig i terrasser 400 meter længere inde. Vi fulgte et mindre vandløb også garneret med affald, op til den lille skov på en stejl bakke, som var turens mål.

Her legede børnene et stykke tid op og ned ad de mange stier der var trådt i skrænterne Den nye dreng, Asok, gjorde sig bemærket ved at færdes på de stejle sider som en anden bjergged. Han kom jo også direkte fra en bjerglandsby og var her i sit rette element.

På turen hjem fik børnene lov til at soppe i floden og Benot og Dipeche morede sig med at kaste sten tæt på hinanden, så de blev noget våde.

Resten af dagen gik igen med hyggeligt samvær med børnene, hvor af de små lavede lektier i 2-3 timer på tæpper på gårdspladsen. Anu, som bor og arbejder på børnehjemmet, hjalp dem med lektierne og vi var også med til bl.a. at overhøre nogle i kemiske formler og det periodiske system.

Om aftenen blev vi efter aftensmaden inviteret ind til Sabitri, hvor Rashan var med som tolk. Sabitri er modsat børnene ikke god til engelsk, kan forstå det meste, men ikke tale det. Vi snakkede om forholdene i Nepal og det var tydeligt, at hun er meget politisk interesseret, i hvert fald når det kommer til praktisk politik, som f.eks at skaffe rent drikkevand. Ligeledes håber hun også på at de mange hjemløse børn vil komme på børnehjem, når regeringen kan blive enige om vejen frem. De har haft store problemer med at vedtage en ny forfatning efter maoisternes sejr og indtog i parlementet for 6 år siden. I en engelsksproget avis læste jeg, at ministeren for information og kommunikation lige var blevet idømt 1,5 års fængsel for korruption som den første i en større kampagne mod den meget udbredte korruption. Sabitri tror på at landet om 5-7 år vil være godt på vej til at udvikle sig voldsomt.

21.02.12

I dag var vi på shopping i tre fairtradebutikker i nærheden af Kathmandubroen, som fører over floden, Bagmati. Butikkerne havde endnu ikke åbne da vi kom, så vi gik i den infernalske trafiklarm og -os ned for at se området ved floden. Her var det igen et trøstesløst syn at se bjergene af affald langs bredderne for ikke at tale om alt det, der flød i det lave vand.

Om aftenen var vi inviteret til middag hos Sabitris datter og svigersøn, Nimo og Kuma, som bor i en lejlighed 50 meter bag ved børnehjemmet. Rubin fulgte os derop, og blev der også i den tid vi var der. Vi blev vist ind i dagligstuen, hvor vi sad i sofaen ved glasbordet. Kuma, sad sammen med os Nimo var i køkkenet og lidt senere serverede Momo-cha, som er halvmåneformede fyldte dejstykker. Kuma var ked af, at han ikke havde haft mere til til at snakke med os, og vi fik igen snakket en hel del om forholdene i Nepal. Kumas og Numas fremtid ligger dog ikke i Nepal, da de om få uger flytter til New York. De har været heldige at vinde i en slags lotteri, hvor de i første omgang har fået arbejds- og opholdstilladelse. Selv om de synes, det bliver svært at forlade Nepal, oplever de det som deres chanche for at få et bedre liv. De er åbenbart ikke lige så optimistiske som Sabitri.

Numa maler ligesom Ruben malerier og ville næste dag hjælpe os med indkøb af maling og lærred.

Vi havde tænkt os at børnene og de unge kunne male nogle malerier, vi kunne sælge i DK til støtte for børnehjemmet og/eller deres skolegang/uddannelse.