18.02.12
I dag, lørdag, er det børnenes ugentlige fridag fra skole. Allerede i går var der flere af dem, der havde spurgt os om vi ville med til meditationclass. Jeg havde spurgt, hvad det gik ud på og fået at vide, at det var sådan en slags søndagsskole for hinduer/buddhister. Kl. 9 drog jeg af sted sammen med 10 af børnene i alderen 5-14 år. Turen derhen gik ad snoede stier i det lokale område forbi nybyggeri, små opdyrkede områder, blikskure med køer og mødding udenfor og lavtliggende områder, hvor spildevandet stod og soppede.
Bygningen vi ankommer til er stor og er en slags religiøst center for undervisning. Ved ankomsten er de fleste andre allerede ”bænket” på flade hynder med smukt rubinrødt stof på gulvet siddende med korslagte ben. Jeg bliver anvist plads bagerst af Deep på 14, der sætter sig ved siden af mig. Pigerne sidder til venstre og drengene til højre og de yngste er omkring 3 år. I alt er vi ca. 25 i rummet som er belagt med forskellige tæpper og har lille alter samt mange tegninger, fotografier og plancher på væggene.
Vi starter med en sang, hvor en ung mand sidder på gulvet og spiller på en slags liggende harmonika. Herefter startes meditationen af den unge mand som erindrer om korrekt fingerstilling og rank ryg.
Under meditationen fremsiger den unge mand bønner med en meget behagelig stemme. Jeg har lidt svært ved at koncentrere mig, da jeg ikke er vant til at sidde med korslagte ben. Meditationen varer ca. 10 minutter, hvorefter en ældre kvinde også med en meget mild stemme fortæller en længere historie om bl.a. Shiva, men også om andre af deres guder. Jeg får 5-6 ark papir, hvor der på engelsk står det, som hun fortæller om. Undervejs i de i alt 1 3/4 time er der vekslende sange, bønner og fortællinger, samt indlæring af en ny sang. En af drengene spiller rytmen på en trommetamburin med stor taktfasthed og mange af de andre børn akkompagnerer med bjælder. I en af undervisningerne tales der om at passe på naturen og især skovene og dyrene. Der tales om ikke at svine med plasticposer, og hun fremviser nogle foldede avisposer, som de laver på Sabitris Børnehjem. Til sidst tales om demokrati. Der var heldigvis illustrerende billedplancher – ellers havde jeg ikke forståer noget af det.
En meget berigende stund sammen med børnene.
Hjemme igen har mange travlt med tøjvask i gården mens andre laver lektier. Da pligterne efterhånden er overstået falder der en afslappet stemning over stedet, hvor der også bliver set tv, da der på grund af fridagen (fabrikkerne holder lukket) er nok strøm til hele dagen. Til aftensmad fik vi kylling og tidligere på ugen havde vi både fået svinekød og fisk. Ellers er menuerne vegetariske, men gerne med æg til. Vi bliver næsten altid bespist før børnene gerne med Sabitri som selskab. Men i dag får børnene mad samtidig med os. Da der ikke er plads ved bordet bliver de mindste børn placeret på et tæppe på gulvet med deres tallerkener, som de spiser af med fingrene. De voksne spiser også med fingrene, så det er kun os gæster der får bestik.
Om aftenen har jeg en lang snak med Rubin om forholdene i Nepal. En almindelig månedsløn med en 42 timers arbejdsuge er på omkring 10000 NepalRupees (ca. 750 kr.). Med stigende fødevarerpriser (bl.a. pga af spekulation på verdens fødevarerbørser og brug af dyrkningsarealer til biobrændstof til de hellige biler) og huslejer rækker det ikke langt. Rubin fortæller at for at leve nogenlunde skal man op på 25000 om måneden. Han er også bekymret for gassituationen, da der er mangel på flaskegas pt. De har et biogasanlæg på børnehjemmet hvor toiletterne leverer ”brændstoffet” men der er ikke nok til deres forbrug. De har også elektriske riskogere og en enkelt elplade, men det hjælper ikke noget, når der ingen strøm er.