19.02.12
Efter morgenmad tog vi igen ind til Thamel, denne gang primært for at finde en butik, der laver print af digitale fotos. Vi vil gerne giver hver af børnene og de unge nogle billeder af dem selv.
Butikken fandt vi hurtigt og derefter var vi lidt på shopping i det MEGET turistede område.
Om eftermiddagen havde de mindre børn organiseret et bold spil i gården med 4 på hvert hold og en dommer. Bolden er en løs samling elastikker, der ikke kan hoppe, men det anfægter dem ikke. I halvanden time er vi begejstret publikum til et legende spil, hvor børnene morer sig og griner uafbrudt.
Den nye dreng, Asok, var også med i legen og fik tydeligt høje scorer hos de andre, da han er rigtig god med sin krop. Asok kom her efter, vi havde været her et par dage, sammen med sim gamle far på 68 år. Asok er storebror til Sita, og de kommer begge fra en landsby i bjergene. Det var tydeligt at se på Asok i starten, at han aldrig havde været uden for landsbyegnen og at han var meget genert. De andre børn, især, drengene tog ham med i forskellige lege og var meget omsorgsfulde overfor ham. Han kan ikke engelsk og er ikke startet i skole endnu, men herhjemme hjælper han til med alle de gøremål, der er, vasker sit tøj, tager sig lidt af Ciangabi, den demente mand, og ser også efter den lille dreng, Nisal , hvis moder på 21 år kommer her hver dag og vasker tøj og hjælper til i køkkenet.
Det sociale liv er præget af omsorg, engagement og glæde og selv om børnene er meget forskellige er det tydeligt at fællesskabet betyder meget for dem. Vi ser derfor ingen store konflikter mellem nogle og alle blander sig i forskellige sammenhænge med hinanden. De store har deres roller i forhold til de mindre, og der bliver sat nogle klare grænser ind imellem. Alle børnene arbejder hårdt med deres skolearbejde – de ved at det er vejen til et mere sikkert liv uden fattigdom. Men selv med uddannelse er et arbejde ikke sikkert. De har set at Zenit og Oceans far – Sabitris´ svigersøn - måtte tage til Qatar for at finde arbejde for de rige arabere, og at han ikke komme hjem før efter 2,5 år. Alene flybilletten vil tage ham 1 år at tjene til. Men trods de dystre fremtidsperspektiver er dagligdagen her præget af optimisme og glæde, hvilket bl.a.skyldes Sabitris´ holdning og væremåder.