Søndag d. 12.02.12

Første morgen i Kathmandu.

Så er dagen ved at begynde her på Sibitris´ Børnehjem i Kusunti 6-7 kilometer syd for Kathmandus centrum. Området er et gammelt landbrugsområde, hvor der nu er bebygget næsten overalt, Der er dog enkelte pletter med jord, hvor der dyrkes intensivt og der er også en del køer, geder og høns i området. Sibritis´ Børnehjem er placeret forholdsvist højt med balkoner og rum vendt mod Øst. Foran huset er der en gård, der er hævet op over det skrånende tærræn neden for huset. Lige nedenfor gården er der et ca. 40 m2 stort skur bestående af rustne bølgeblikplader både som vægge og tag. Her bor en familie sammen med deres 3 køer (som leverer mælk til børnehjemmet) og et antal geder. På den anden side af vejen, som er en meget ujævn jordvej bor en anden familie med deres høns og haner, som galer lystigt her iom morgenen.

Det virker i det hele taget meget landligt at bo her: ingen trafiklarm ( få har biler/motorcykler) hundeglammen fra mange huse og gårde, fuglekvidder og om natten meget stille på nær en enkelt hund, der glammer i ny og næ.

I går ankom vi ved 14-tiden med taxa fra Kathmandu lufthavn. Vi blev modtaget af smilende, nysgerrige børn med mange "namaste", og stole blev båret frem i gården til os mens vores kufferter blev slæbt op af de lidt større piger. Vi blev budt velkommen af Sibitri, der fik hjælp af børnene til at oversætte til engelsk. Herefter blev vi inviteret ind dagligstuen, hvor børnene på skift præsenterede sig med navn, alder og skole, en remse, de havde lært udenad, men blev sagt med stor entusiasme og glade smil. Selv de mindste drenge, Sabitris´ børnebørn, kunne formulere sig godt på engelsk.

Kl. er nu 7 og udenfor vores dør høres børnene, der er ved at vaske sig i gården i vandet fra brønden. Lyden af en Hjemisbils klokker kalder, men det viser sig at vaere det nærliggende tempel for Shiva, hvor der bliver kaldt til en ny dag med klokker og fløjter akkompagneret af glammende hunde.