Profile
Blog
Photos
Videos
14.02.12
I dag er det Valentins dag og det går børnene vældig op - især pigerne. Fra morgenstunden kommer de hen til os og siger "Happy Valentine" med store smil på læberne. Efter børnene er taget i skole går Anette og jeg op til det nærmeste bykvarter bl.a. for at finde en gave til Mia, der fylder 21 år i morgen. På vej hjem igen gik vi ind i et nærliggende supermarked, hvor vi bl.a. købte farver og papir. Priserne er efter vores forhold lave, men for den almindelige nepaleser er madvarer forholdsvist dyre. De billigste fødevarer er ris og linser, mens andre basisvarer som bønner og kigærter er noget dyrere. På vejen ned til børnehjemmet fra ringvejen ligger den ene småbutik ved siden af den anden. Der er ikke den store variation i udvalget, og hvordan de kan overhovedet kan skaffe sig lidt overskud er en gåde. Vi køber vand i en af butikkerne, hvor de ikke altid kan give tilbage på 100 rupies (7kr.) når vandet koster 40 (3 kr.).
På vej ud og hjem til børnehjemmet er der mange der hilser og smiler venligt imødekommende til os. Tankevækkende at blive mødt sådan som fremmed. Sådan er det vist ikke i Danmark :-)
Om dagen når børnene er i skole, er der liv på gårdspladsen. Her mødes nabokvinderne og sidder og snakker, vasker tøj, laver smykker og meget andet.
Om aftenen bliver der stillet musikanlæg op i gården. Rubin har en masse musik på sin computer, og snart er der gang i dansen på gårdspladsen. I dagens anledning er der strøm på om aftenen, så folk kan feste og have lys. Især pigerne danser og Sibika gav endda et lille streetdance nummer. Sibitri havde besøg af en del veninder, som også deltog i dansen. En dejlig aften med en flok glade børn og unge.
- comments


