17.02.12

Tidligt oppe og var frisk efter en dag i sengen med feber. Fik taget turens andet - iskolde - brusebad. Vandet er sparsomt her, så vi prøver også at holde igen med vandforbruget. På taget er der 2 tanke med hver 1000 liter. Her bliver vandet fra brønden pumpet op, når de er tomme (og når der er strøm). Der er to filtre hvor det sidste er så effektivt, så vandet kan drikkes. Vi tager dog ingen chancer, men køber vand til at drikke og børste tænder i. Hele Kusuntiområdet, hvor Sabritis Børnehjem ligger har ingen offentlig vandforsyning, så alle har brønde.

Efter børnene var taget i skole gik vi op til Patan bl.a. for at hæve penge. Vi gik i nogle lidt andre områder, end vi tidligere havde været. På et bredt forretningsstrøg så vi foran flere forretninger små bål, hvor affald blev brændt af. Renovationen er mangelfuld, så det er ret udbredt at afbrænde sit affald, hvilket også bidrager til en udbredt luftforurening. Vi har som mange lokale købt stofmasker, som tager de største forureningspartikler. Tænker at et par effektive, danske forbrændingsanlæg sammen med en systematisk affaldsindsamling kunne klare det. Og så kunne det også give et bidrag til den sparsomme elektricitet. På den anden side er der mange af de ekstremt fattige, der lever af at indsamle og sortere affaldet. Ved en tempelplads så vi et opsamlingssted for plastik, hvor mange havde travlt med at sortere det plastik som blev bragt til stedet af indsamlere på cykel eller til fods.

Tilbage på børnehjemmet var Rubin kommet tidligt hjem fra hans arbejde. Han spurgte om jeg ville hjælpe ham med at hente en fødselsdagskage, hvilket jeg gerne ville. Jeg blev dog lidt betænkelig, da det gik op for mig, at det skulle foregå på hans motorcykel, men jeg overvandt dog min frygt

(jeg havde jo set trafikken) sprang op bagpå og lagde mit liv i Rubins hænder. På turen op over ringvejen og videre et par kilometer oplevede jeg på nærmeste hold, hvor hensynstagende trafikanterne egentlig er i den - for os danskere - totale kaotiske trafik. En stor oplevelse også på tilbagevejen, hvor jeg balancerede med kagen i den ene hånd, mens jeg holdt fast med den anden.

På de ubebyggede grunde ved siden af børnehjemmet er der mange børn, der samles for at lege hernår der nu ikke er lektier at lave til næste dag.

Jeg går ned sammen med 3 af drengene og spiller en slags cricket på en anden ubebygget grund, hvor man skal passe på ikke at træde i kokasserne.

Inden aftensmaden bliver vi alle inviteret ind Til Sabitri for at se fødselsdagskagen blive skåret for.

Det er et barnebarn til en af Sabitris´ veninder, der fylder år. Barnebarnet bor i London, men fejres skal det alligevel.