Jeg er tilbage i Kathmandu, har fundet en lodge for natten og forbereder mig paa at tage videre til Pokhara (starting point for Annapurna-trekket). Men foer jeg starter et nyt kapitel, er jeg noedt til at dele endnu et par af de sidste ugers begivenheder.
Hoejdepunktet var klart Holy-festivallen, en folkefest uden mage, en folkefest for alle: store som smaa, unge som gamle, lokale saavel som fremmede. Det er svaert at beskrive festivallen med ord, med mindre jeg med ord kunne male hele verden i staerke farver. Den for Nepal karakteristiske roede er den mest dominerende, men der er naeppe en farve, der ikke er at finde i Kathmandus gader den dag. Da vi startede festen i Phutung med en uskyldig vandkamp med Mahesh og ungerne som opvarmning, var vi endnu rimelig farveloese, bortset fra lidt roed krigsmaling, som Mahesh mente var noedvendig i dagens anledning. Da vi endte dagen i Kathmandu var vi smurt ind i alle slags farver fra top til taa, og det tog mig naesten en uge at faa gnubbet de sidste rester af roed farve bag oererne vaek. Vi gik fra Phutung til Kathmandu og var gennembloedte, da vi naaede frem: fra hvert et hustag paa vej derind stod boern og unge klar til at overdaenge os med spande af vand og vandballoner. Thamel (turisternes bydel i Kathmandu) var et virvar af musik, farver, festende og dansende mennesker overalt. Vi gik til Durbai Square, hvor gadefesten eskalerede til noget, der mest af alt mindede om et raveparty af dimensioner, jeg ikke foer har set i Nepal. Teknoen pumpede ud af store hoejtalere, der var stillet op side om side med de aarhundreder gamle templer, mens en flok unge maend stod paa taget af en lastbil og sproejtede vand ud over de dansende masser fra en brandslange. Det er mit indtryk, at nepaleserne sjaeldent lader en mulighed for at feste gaa til spilde, saa et anseeligt antal festivaller fylder deres kalendere ud. Holy'en er den tredje festival, jeg har oplevet her - dog utvivlsomt den mest farverige og festlige.
Efter workcampens afslutning tog jeg med Flo til Nagarkot for at kigge paa bjerge og hike. Vi kom selvfoelgelig til at bruge for lang tid ved Boudhanath - Nepals stoerste Shiba-tempel - foer afgang fra Kathmandu, saa vi strandede i Baktapur ved 8-9-tiden om aftenen og kunne ikke komme videre samme dag. Heldigvis vidste vi fra vores tidligere besoeg i Baktapur, at der ligger et saerdeles hyggeligt Guesthouse med fornuftige priser og vigtigst af alt; restaurant paa altanen i den gamle by. De havde heldigvis baade et ledigt vaerelse og en aaben restaurant trods vores sene ankomst, og saa havde vi oven i koebet muligheden for at opleve den gamle by by night - naesten oede med sparsom belysning paa de gamle templer - i oevigt en ny, interessant fotografisk udfordring for mig :) Naeste morgen var det let at finde bussen videre til Nagarkot og indlogere os hos en hyggelig, hoejt beliggende lodge med det lidt ejendommelige navn: End of Universe. Vi gik samme dag mod Sankhu - 10 km tur paa bred vej nedad bakke - lidt kedelig sammenlignet med Langtangs stejle svaerere fremkommelige terraen.
Vejret var diset, saa vi kunne ikke se nogen bjerge fra vejen. Sankhu var nok det sted, jeg har set i Nepal, der er mest uberoert af turisme. Ingen rigtige restauranter, ingen guesthouses, saa vi fik en chowmein fra et gadekoekken, foer vi gik videre. Slog vejen forbi et stoerre tempel i naerheden og fandt en smuk, men alt for lang omvej tilbage til Nagarkot. Hvis ikke vi havde faaet et lift paa ladet af en lastbil et stykke af vejen, havde jeg nok gaaet der endnu.

Tilbage i Kathmandu tog det mig en dag ekstra at komme tilbage til Phutung. Sammen med en af de andre workcampere, Rich (UK) spurgte jeg efter en bus til Phutung - 20 minutter senere blev vi sat af i Patan syd for Kathmandu - Phutung er nord for Kathmandu. Da Rich endnu ikke havde set Patan, besluttede vi, at det maatte vaere skaebnens vaerk, at vi var endt i Patan, saa vi fandt et guesthouse i naerheden af den gamle bydel og sneg os ind i den gamle bydel i skumringen for at se paa flere templer i aften-belysning.

Igaar lykkedes det os endelig at komme tilbage til Phutung. Jeg har pakket de fleste af mine ting og tog bussen tilbage til Kathmandu her til morgen - denne gang on my own. Har formaaet at koebe TIMS-card og trekking-permit til Annapurna og har fundet en billig mobiltelefon (den gamle er forsvundet), saa skulle snart vaere klar til at tage videre til Pokhara. Har lige faaet nyt simcard paa denne internet-cafe af en overvenlig cafe-ejer. Han fodrer mig desuden med kiks og te - saa min taalmodighed kan maaske baerer over med internet-hastigheden for denne gang. Nyder paa en maade at vaere rigtigt paa egen haand for foerste gang i Nepal. De andre workcampere er enten taget videre eller blevet hos Mahesh, saa de naeste uger er mit liv og mine planer helt op til mig selv.