Jeg tror, jeg har tabt mit hjerte til bjergene. Efter ni dage i
fantastiske Langtang Region er det en lidt flad fornemmelse at vende
tilbage til Phutungs ca. 1400 meters hoejde.
Efter en dag i en overfyldt bus i zigzag op ad stejle bjergskraaninger
ad temmelig smalle, ujaevne veje naaede vi Dunche, hvorfra trekket
startede. Foerste dag til fods var stejlt opad bakke det meste af
vejen - foerst gennem skov/jungle til mere aabent terraen, og endelig
et tykt lag sne, da vi naaede Gosaikund (tror jeg, efter min egen
rekonstuktion) i solens sidste straaler. Det bliver koldt i bjergene
om natten, saa der taendes op i braendeovnen i lodgens faellesrum, og
saa kan man jo drikke varm te eller raksi (smager mest af sprit og
boer ikke indtages i for store maengder) til man mener at kunne holde
varmen natten over i et vaerelse uden varme.
Jeg var dybt betaget af bjerg-udsigten og solnedgangen fra foerste
dags trek, men det blev kun endnu smukkere, da vi tidligt naeste
morgen gik videre ad en snedaekket hoejderyg med snedaekkede
bjergtoppe i alle retninger. Efter et par timers trek i paradis gik
stien igen stejlt downhill resten af dagen, foer vi endte ved Bamboo
Lodge i begyndende tusmoerke. Dagen efter opdagede jeg, at man ikke
skal lade sig snyde af, at det virker let at gaa ned ad - mine
muskelsmerter gik foerst over 4-5 dage efter. Hvad bekymrede mig mere
var, at mit daarlige knae knap kunne baere mig paa den sidste
straekning. Saa selvom den venlige lodge-ejer proevede at reparere
knaeet med massage og `medicine`, lejede jeg en `hest` (dvs.
bjergpony) til naeste dags trek. Vi fortsatte langs floden gennem
skoven, uphill det meste af vejen. Jeg havde det let paa hesteryg og
med masser af overskud til at nyde naturen, men er dybt imponeret over
min lille terraengaaende ponys styrke og udholdenhed, selvom jeg
selvfoelgelig trak hende en del af vejen. Hen over store sten, broer,
baekke, op og ned af trappesatser med aber og koer frit gaaende i
budskadset - uden saa meget som at vippe et oere. Jeg kender en hest
eller to, som ville vaere faldet om af skraek inden for den foerste
time. Fjerde-dagen gik vi det sidste stykke (kun 3 timer i let
terraen( til Langtan Village. Yak-okser gik frit graessende langs
stien - f*ck, hvor er de kaere. Ville godt eje saadan en..
Fra Langtang havde vi en nem, fantastisk smuk tur til Basecamp.
Tilbage i hoejderne med mountain-view i alle retninger. Selvfoelgelig i
klart vejr og solskin, som vi havde hver dag. Vi gik tilbage til
Langtang samme dag for saa at tage hele turen ned paa to dage:
Langtang - Bamboo - Syaphru Besi. Fra Syaphru Besi 8-9 timer i bus
tilbage til Kathmandu - denne gang tilbragte jeg dog det meste af
turen paa bussens tag - der var mere plads, friskere luft og bedre
udsigt end inde i bussen. Knap saa bloedt underlag, men jeg kan sidde
ned uden smerter igen nu, saa det var det vaerd.
Vil ogsaa lige bringe en tak til vores guide, Bhim. Han har vaeret
super kompetent, hjaelpsom og godt selskab hele vejen igennem.

Rasmus er taget til Kathmandu med planer om at fortsaette til Pokhara
og trekke i Annapurna. Jeg er blevet hos min `familie` i Phutung i
haabet om at kunne goere mig nyttig ift. boernehjems-projektet. Har
braekket et gammelt gulv op for at samle sten til bygningerne, men
lider bestemt ingen overlast.
Savner stadig bjergene, men proever at faa det bedste ud af min tid
her, mens mit knae hviler og taenker paa, at der venter et nyt trek
forude.

P.S. sorry for den aeldre dato af blog-indlaeg. der er selvf. sket
meget siden, men skal nok arbejde paa et nyt indlaeg snarest...