De sidste to ugers workcamp er afsluttet. Jeg har vaeret i Phutung og arbejdet paa at bygge et boernehjem sammen med fem andre voluntoerer fra Danmark, Japan, Frankrig og England. Workcampen har virkelig gjort en forskel. Ikke saa meget paa grund af os (hvor gerne jeg end ville skrive det), men mere fordi Mahesh ansatte professionelle byggearbejdere til at paabegynde bygningsarbejdet og for alvor tage hul paa hans droem om at tilbyde en bedre tilvaerelse for gadeboern. Foerste projekt var at bygge en kontorbygning af sten fra Mahesh' gamle (nu nedrevne) hus - hvilket gav os fast beskaeftigelse de foerste 5-6 dage af workcampen: at rense og sortere de gamle mursten, saa de kunne bruges paany. Saa vi gik i gang: med staalboerster og skarpe sten for at fjerne rester af moertel, siddende midt i en uoverskuelig bunke af endnu urensede mursten - 10.000 mursten, sagde Mahesh, der var. Jeg tvivler paa, at vi har renset 10.000 mursten, men vi har renset nok til at de gik igen i mine droemme om natten. Jeg var godt tilfreds, da vi forlod murstenene og med skovle og sandsaekke gik i gang med at flytte jord - i foerste omgang for at jaevne en lille - uhensigtsmaessigt placeret - bakke ud og 'anlaegge' en vej (af jord) til stedet og senere for at laegge et draen (en groeft og en vold af sandsaekke for at forhindre monsunen i juni i at skylle det hidtidige arbejde vaek. Samtidig var en anden gruppe byggearbejdere i fuld faerd med at bygge en stor lade af bambus-stammer - det er meningen, at laden med tiden skal huse vist 1000 kyllinger til finansiering af det fremtidige byggearbejde og drift af boernehjemmet. Efter to ugers workcamp er den tomme grund i Phutung dermed forvandlet til en mindre kontorbygning, med en rimelig jaevn tilkoersel og et kaempe hoensehus beskyttet af vores nye draeningsanlaeg - alt sammen bygget med skovle, hakker, simple mureredskaber og de bare naever. Workcampen har vaeret haard til tider - saerligt da 'the special feeling' i maven meldte sin ankomst for de fleste af os. Det er blevet varmere i vejret, og middagstimernes bagende sol kan let fordaerve maden og velsigne vestlige voluntoerer med baade hovedpine, kvalme og feber (trods indtag af min. 2-3 l vand om dagen), ind til kroppen har vaennet sig til nye klimatiske forhold. Men workcamp-livet er alligevel skoent - det er en mulighed for at moede nye mennesker, starte nye venskaber fra hele verden, vaere faelles om noget meningsfuldt og tilegne sig alt den goodwill fra enhver nepaleser, der hoerer, at man er voluntoer.
Vi har haft fridage til at gaa paa opdagelse i Kathmandu og omegn, besoege gamle bydele og imponerende templer. Det var en af disse dage, jeg tog med Flo (Frankrig) til Patan: en gammel by syd for Kathmandu, der efterhaanden er omringet af Kathmandus larm, forurening og travlhed. Men i Patans gamle, smalle gader, omgivet af moerke traebygninger omhyggeligt dekoreret med detaljerede udskaeringer paa hver eneste kvadratmeter, der er stadig fred for biler og forurening. Kun de lokales daglige liv og faerden, smaa groenthandlere og souvinir-shops og turister skaber liv i de smukke, gamle gader. Smaa og store templer paa hvert eneste gadehjoerne og tibetansk, meditativ musik fra de smaa turist-steder, saetter automatisk tempoet ned til at ubekymret slentren med utallige fotopauser, hver gang vi passerer nye dekorative templer og hyggelige baggaarde i den gamle stil.
En lignende oplevelse havde vi i den gamle bydel i Baktapur - en times buskoersel udenfor Kathmandu. Man moeder en helt anden verden end Kathmandu og dets forstaeder, og det er et velsignet break fra stoev, bilmotorer og evigt tudende bilhorn.
Jeg kan ikke naa at skrive mere nu, selvom de sidste ugers begivenheder vist fylder endnu et par sider. Saa jeg maa noejes med at slutte af for denne gang med at konstatere, at fortsaettelsen foelger...