Mandag d. 14/1

I dag havde jeg min første dag på centeret for gadebørn. Jeg vågnede op meget spændt og anede ikke hvad jeg skulle forvente. Jeg gjorde mig klar, fik min som altid lækre morgenmad, og gik mod tro tro'en. Jeg havde fået at vide at der var to køer, og den ene gik til Roman hvor jeg skulle hen, så spurgte efter vej og stod derefter i kø i 20 min. I mellemtiden gik der nok 15 gadesælgere rundt og tilbød en alt fra vand, meatpie til tyggegummi. Da jeg endelig om med var jeg alligevel en smule spændt på om jeg var kommet med den rigtige da de holder hulter tilbulter og der ingen system er i deres stationer. Men havde heldigvis taget den rigtige. Dog var trafikken så voldsom at det tog mig 1 time at komme frem (tager normalt 15 min), så kom 10 min for sent. Heldigvis tager de ikke sådanne bagateller så nøje hernede. Mødte en tysk pige på 22 år kaldet Malene som havde været der i snart 6 måneder som en del af hendes uddannelse som socialworker og skulle hjem og 3 uger. Derudover mødte til en hollandsk dame, der hedder Hannakah som jeg vil skyde på er midt i 30'erne som havde været der i 4 år og hun tager hjem om 2 uger. Foruden mødte jeg det permanente personale inkl. de to nonner som styrer stedet. Skulle fra da jeg kom ud på gaderne og snakke med gadebørnene og fortælle dem om vores tilbud i centeret. Jeg var af sted med en kaldet Theresa, som jeg ikke helt ved hvad jeg skal synes om, da hun lige fik uddelt to lussinger før vi tog af sted. Spørg mig ikke hvorfor. Men vi drog af sted og fik snakket med en håndfuld drenge, hvor jeg lærte at mange af dem har forældre, men åbenbart er livet på gaden mere tiltalende. Det får mig til at tænke på: Hvad helvede foregår der i de familier siden livet på gaden er bedre??? For hvis du er dreng og har været gadedreng i en måned er det 98 % sikkert at du er blevet misbrugt. Jeg finder det så sørgeligt, men syntes stadig det var meget spændende. Vi snakkede også med en pige og Theresa fortalte hende at hun skulle holde sig fra drengene ellers ville hun blive gravid. Og hendes drøm var at blive frisør, og derfor fik hun at vide hun skulle tage at besøge centeret, da det er en af de uddannelser som det tilbyder. Derefter tog vi tilbage til centeret og jeg snakkede lidt med personalet og observerede mest. Men den lille purk som jeg første gang så om fredagen var der igen og han insisterede på at sidde på min arm og legede lidt med ham. Han er virkelig bedårende. Jeg så at Malene var i gang med at spille på nogle simple instrumenter med nogle af børnene i et af klasselokalerne, så gik derind og var med. Den ene af pigerne, der var der er jeg helt overbevist om, at hun er mentalt udfordret. Hun forstår ikke ret meget og sidder mest og stirre på en. Men mødte Emanuel som var så sød og sjov og vittig. Sidst på eftermiddagen sad jeg og prøvede at forklare den omtalte pige at spille kallaha, men det gik vidst ikke for godt, så det var tilfældige kast med sten. Hehe..

Da jeg kom hjem var jeg så bombet og der var ingen strøm, så spiste praktisk talt bare og gik på hovedet i seng. Dog tog Naupra af sted på kostskole, så før jeg spiste sagde jeg farvel til hende og gav hende et ordentligt kram. Da hun var gået sagde værtsmor, at nu var min søster taget af sted og om jeg ville savne hende. Kunne jeg kun svare, ja meget til L (Heldigvis kommer hun hjem på besøg i februar)

Tirsdag d. 15/1

I dag stod jeg endnu tidligere op så jeg kunne tage en tro tro tidligere så jeg ikke risikerede at komme for sent. Men selvfølgelig brød den sammen - det er jo bare mit held L men kom da heldigvis lidt for tid så jeg i dag kunne nå personalemødet. En ad gangen fortæller om deres forgående dag og om der er nogle af børnene vi har mulighed for at hjælpe enten mht. til at komme i skole, en uddannelse eller personlige problemer. Jeg fik at vide at jeg skulle undervise i engelsk sammen med en lokal kaldet Benedicte. Jeg fik de små og hun tog de store. Så sad med en lille håndfuld og øvede ABC og små enkle ord. Sad under hele timen med den bette purk på skødet, og fik de andre børn til at holde op med at slå ham hver gang han sagde en lyd og at de ikke måtte tale i munden på hinanden. Men nægter at slå dem ligesom nogle af de andre gør for at indgyde respekt. Især en kaldet Bright udstråler magtliderlighed og jeg er ikke så stor en fan af ham (han startede også igår) og han tog min ipod i morges uden at spørge og begyndte at bladre gennem mine billeder. Mærkelig opførsel synes jeg. Jeg mødte efter timen Richmond, som også var der i går og er en af de større drenge og snakkede lidt med ham. Han er noget af en flab med også meget charmerende. Vi havde derefter valuetalk som går ud på at vi alle sidder og snakker om et emne, og i denne uge er det om at leve sundt. Benedicte stod for det i dag og sad med hendes kæp for at indgyde respekt hvilket jeg ikke er god til. Men det foregik på Twi i dag, så Malene og jeg fattede hat og gik derefter ind i personalerummet og snakkede lidt. Efter valuetalken var det tid til interview og har udvalgt Emanuel. Ville gerne høre hans historie. Dog overraskede den mig meget og håber jeg kan hjælpe ham efter personalemødet i morgen.

Så var det tid til at lege og vi brugte musikinstrumenterne igen, dansede nogle danse og spillede sorteper. Mange af børnene High5'er mig, krammer mig, kysser min hånd og siger de elsker mig. Smelter helt indeni. De er så søde alle sammen og deres skæbne gør mig lidt trist. Men i det mindste hjælper jeg dem med at glemme det hele for en stund og tillader dem blot at være det glade barn de nu engang er. Tog hjem halv 4 i dag efter jeg havde sagt farvel til børnene og sagt på gensyn.

Maden var igen klar til mig og snakkede lidt med værtsmor, som er tøet meget op og er noget så sød. Hun ville have, at jeg skulle finde en mand dernede, få et barn og bo tæt på hende så hun kunne passe mit barn. Og hvis dette ikke skete, skulle jeg i det mindste komme på ferie og besøge dem J

//Trine <3