Profile
Blog
Photos
Videos
Så jeg genoplivet fra de døde og kan genoptage mine oplevelser i en anden verden <3
På tur til Cape Coast
Vågnede tidligt fredag med sommerfugle i maven. Ignorerede de influenzalignende symptomer da jeg bare ville og skulle af sted lige meget hvad! Fik pakket mine ting så jeg kunne klare mig i 3 dage ved kysten og tog med den taxa til Aprebo Junction - mass station som min søde værtsfar havde bestilt til mig. På min taxatur så jeg en masse gamle store huse - nærmest minipaladser fra kolonitiden som man bare kunne se var ved at falde sammen - og fik lov til det. Dog var de stadig beboet. Men man kunne stadig se hvor store og majestætiske de havde set ud i deres stormagtsdage og man kunne let forestille sig en stor familie med en dertilhørende slavefamilie. Liv og jeg havde aftalt at mødes der kl. 10.15 og jeg var der lige omkring der. Men kunne ikke får øje på Liv nogen steder. Vi anede ikke hvor stor denne busholdeplads viste sig at være og blev lidt bekymret for om vi kunne finde hinanden. Men jeg fandt bussen der gik til Cape Coast, da jeg tænkte at det var nok det smarteste sted at parkerer mig selv. Og 10 min efter dukker Liv op med mindst lige så stort et smil som jeg havde. Vi kunne slet ikke vente og det føltes som om vi havde kendt hinanden meget længere end to timer - og det skyldtes udelukkende at vi talte samme sprog. Det var lidt ligesom at finde hjem igen og føle sig hel igen uden den der tomme fornemmelse der lidt kommer hernede fordi du så tit er fanget i dit eget sind og enten ikke kan formidle hvad du vil på engelsk så det kommer rigtigt ud eller at kulturen og moralen er så anderledes, at de slet ikke ville forstå det. Så det var virkelig rart at kunne komme ud med alle ens frustrationer over hvor svært det er at føle sig hjemme her - da du konstant har følelsen af at være med i big brother fordi alle råber af dig og hiver i dig fordi du render rundt med en hvis røv. Nu var vi i det mindste to hvide røve og intet kunne slå os ud! Udover at en buschauffør viste os hen til en bus og vi steg på. Dog havde den kære mand glemt at fortælle os at vi skulle købe billet FØR turen - og en meget sur ghanesisk mand smed os ud - meget meget pinligt. Men den kære buschauffør kom dog og reddede os i krydsilden og tog skylden. Men vi skulle stadig vente på den næste. I Ghana er der ikke faste tidspunkter en bus kører - men når den er fuld. Så vi købte billet til den næste og ventede så indtil der var nok før vi begav os af sted.
Liv og jeg blev hurtige enige om at der her - det var livet. På trods af vi sad i en bus beregnet til 50 og vi var 90, på trods af der ingen aircondition var og kun åbne vinduer så lugten af sur mås og tæer var ret gennemtrængende, på trods af at sæderne var af læder så ens bukser var lige så gennemblødte som havde vi pisset i bukserne i løbet af 5 min. Meeeen, efter 2 ud af de 4 timer gjorde vores popoer så ondt at vi kom i tvivl om hvor vidt dette egentlig var livet og blev hurtige enige om at grunden til de ghanesiske kvinder har så store numser er at de ikke får kramper og siddesår af busserne. Men vi kom da til sidst frem og blot efter 5 min ude ved kysten med den friske brise havde vi glemt alt om at vores numser havde føltes som havde de gennemgået 4 timers totur med en tæppebanker.
Vi indlogerede os på det guesthouse Yaw havde fortalt os vi skulle - Sammo Guesthouse. En fin bygning med udsigt over byen og hør - både vifte og bruser! Satme luksusforhold! Vi tog et velfortjent bad og gik derefter på opdagelse i byen. Vi spurgte vej til stranden og kom ned et sted hvor der lå en sø lige ved siden af stranden og en masse både. Vi soppede lidt i vandkanten, men bølgerne her er lidt voldsomme så vi blev en anelse mere våde end vi havde planlagt. Vi gik langs stranden i solnedgangen, hvilket var noget så smuk, og mødte en håndfuld fyre der højdesprang på stranden. Ca. 3 m - meget imponerende og fik en lille snak med dem før vi besluttede os for at finde en restaurant J vi spurgte om vej og en sød mand fulgte os ned til den her søde lille restaurant hvor vi fik båret et bord helt ned til en sø så vi kunne soppe vores tæer imens vi spiste. Vi fik ris - go figure - dog ikke stærke og med lækker kylling og salat til. Det var sådan en romantisk middag med solnedgangen i baggrunden.
Vi gik tilbage til guesthouse't og mødte en tysk pige som lige havde været i Kakum National Park, og som var der vi ville hen i løbet af weekenden. Hun fortalte os at det bedste var at overnatte der, for så kunne man gå i regnskoven og se solopgangen og før alle andre turister kom. Vi blev hurtige enige om at det var det eneste rigtige at gøre. Hun fortalte også at der var en beach party senere om aftenen og vi burde tage derhen. Og selvfølgelig skulle vi det. Vi gik i bad igen igen og begav os af sted. Beach Oasis er lidt mekka for frivillige arbejdere, så det vrimlede med hvide mennesker. Vi fandt et par danskere imellem, men de var måske ikke helt på samme beat som Liv og jeg (vi minder meget om hinanden) og vi fandt derfor hurtigt baren og bestilte to lokale øl. Alle øl i Ghana er 750ml. Vi kom i snak med en flok fra New York som var noget ristede, men derudover meget sjove og vi blev i deres selskab det meste af aftenen, foruden når vi sneg os på dansegulvet. Men vi blev der ikke så længe ad gangen for det var ligesom at være et stykke kød på en auktion og sandwich med fire ghanesiske fyre var ikke lige vores kop te, så vi nøjedes med baren og de fulde amerikanere. Vi gik forholdsvis tidligt hjem, da vi dagen efter ville se byen før vi skulle med taxa til Kakum, der allerede lukker 15.30.
Vi stod op og begav os ud i byen for at se hvad den kunne tilbyde. Vi fandt hurtigt en Bob Marley junior og i hans butik kunne du få ægte converse speciallavet og det skulle vi selvfølgelig. Vi brugte det meste af formiddagen på at designe dem, og tog derefter ned på stranden og lagde os. Vi gik i vandet og bølgerne her er mellem 1½-3 m høje så vi sprang så godt vi kunne over dem og blevet revet rundt af de fleste. Vi mødte et par fyre der kunne løfte os over dem og det var ret underholdende J Men at ligge på sådan en strand er ikke altid let. Børn kommer for at tigge eller ville sælge dig noget og fyrene kom på stribe og gjorde kur. Dernede har de ikke den der situationsfornemmelse og de invaderer ens aura uden lige til du til sidst får nok og beder dem pænt men bestemt om at gå.
Kl. 2 kom vores chauffør og kørte os til Kakum. Vi fandt ud af at vi kunne sove i en træhytte inde midt i regnskoven 30 m oppe i et træ og der var ingen tvivl - det var det vi ville. Men vores guide skulle lige hjem og vi skulle derfor vente 2 timer i en lukket park - det er Ghana - og vi gik derfor på eventyr. Vi fandt på den anden side af vejen, en hollandsk coffeshop (hvis man forstår sådan en bette en) og mødte en hollandsk mand der havde boet i Ghana med hans kone i 9 år og ejede noget kaldet Monkey Forest. Det lå kun 3 km væk, så det ville vi svinge forbi dagen efter når regnskovsturen var ovre. Der var også to fyre der boede der, som han kaldte sine sønner selvom de var blot en anelse mørkere end ham ;) men de havde lavet deres eget fitnessudstyr af pinde og cement - hvilket vi da lige skulle prøve. Men søde var de i hvert fald, og vi blev der til vi var nødt til at gå tilbage for at møde vores guide. Det tog 45 min at gå gennem regnskov og hen til vores hytte. Vi var gennemblødte af sved og fik udleveret en spand, to pandelamper og vist hen til vores "badeværelse" men det var noget af en fantastisk oplevelse at bade i en hel mørk regnskov! Vi spiste derefter og så spurgte guiden om vi ville ud på en nattetur. Liv kunne ikke lige overskue det - men jeg ville gerne. Så gik i lidt over en timer i en kulsort regnskov med guiden kun udstyret med to pandelamper som vi af og til skulle slukke for at dyrene kom tættere på os og vi kunne høre dem. Virkelig en fed oplevelse! Og guiden kunne fortælle nøjagtigt hvilket dyr det var blot ved at høre det en gang!Og den var en helt vild og spændende oplevelse at sove midt i alle lydene og vide at alle dyrene var lige omkring en.
Næste morgen blev vi vækket halv 6 og gjorde os hurtigt klar, drak vores morgenmad bestående af burn og begav os af sted på canopy walk'en som er hængebroer 40 m over jorden så man kunne se hele regnskoven. Det var virkelig en oplevelse og solopgangen var så smuk! Efter turen gik vi igen de 45 min igennem bunden af regnskoven for at komme ud igen.
I Monkey Forest så vi en masse dyr - dog mest aber - og hørte om deres tragiske historier om mishandling før nogen afleverede dem hos parken. Vi legede med den sødeste lille abekat i verden Jupi inden vi drog tilbage til Cape Coast. Man måtte desværre ikke tage billeder i selve parken fordi dyrene ikke måtte udsættes for stress, så du finde ringen lige meget hvor meget du leder ;) Kun af Jupi som elskede rampelyset.
Da vi kom tilbage tog vi in og så Cape Coast Castle som på et tidspunkt har været dansk eget og så hvordan slaverne boede i fangekældre, hvilket var et rystende syn. Ellers var borgen bare smuk! Og derefter var det tilbage på stranden med os inden bussen hjem til Kumasi kaldte.
Hele ugen har ellers ikke været noget at råbe hurra for. Den begyndte med at jeg blev sendt på hospitalet af min værtsmor - og hendes ord er lov, så man kan lige så godt lade være med at prøve. Men hvad fanden, så føler man sig også lidt hjemme ;) Og fik taget en blodprøve - og så heldig som jeg er havde jeg da selvfølgelig formået at rive en omgang malaria til mig på 14 dage -.-'
Dagene gik bare med at sove, sidde på toilet og kaste op. Afbrudt af hedeture. Men igen - meget effektiv slankekur, 7 kg mindre af mig. Er heldigvis på benene igen og sidder nu og venter på en dansk pige fra min egen hjemby som skal tilbringe weekenden med mig. Hvor bliver verden dog lille J
Kys og kram Trine
- comments