Profile
Blog
Photos
Videos
Lørdag d. 12/1 2013
I dag er det lørdag og jeg har fri. Valgte at sove længe og vågnede til noget der lød som et dansk skænderi mellem mand og kone. Men man skal ikke lade sig narre hernede, for de er meget entusiastiske og kunne for så vidt havde drøftet den kommende aftensmad og blot blevet lidt ivrige. Da jeg to mig sammen til at stå op smilede de bare til mig og spurgte om jeg havde været meget træt siden jeg sov så længe (dvs. til kl. 09.00), hvilket jeg nok måtte svare ja til. Naupra lavede morgenmad til mig, vandmelon og brød med smør puttet i toasteren som er mit favorit. Men hun puttede også bønner i tomat i hvilket ikke lige er min kop te for at sige det mildt. Hjalp med at vaske op og rydde af i køkkenet og Naupra ville så hjælpe mig med at vaske tøj. Men jeg havde da slet ikke tænkt på vaskepulver, så Pappa viste mig hvor jeg kunne købe det. Det lugter som en hel sæbefabrik, så håber ikke jeg slår ud af det. Men der findes intet hernede uden parfume. Derefter gik vi ellers i gang, for Naupra var så sød at hjælpe mig da jeg ikke havde så meget. Billedet siger alt. Resten af dagen slappede jeg egentlig bare af og lå på græsplænen i solen og læste. Er endnu ikke helt tryg ved at rende rundt ude i gaderne alene da min hudfarve stadig har stor nyhedsværdi, og overvejer at købe mig en ring så folk tror jeg er gift og jeg slipper for alle de smigrende tilbud af diverse tandløse og ildelugtende mænd der mener de kan tilbyde mig guld og grønne skove ;)
P.S. sneg mig på deres vægt i dag. Efter kun 6 dage hernede er jeg nede på 54 kg. Bare ved at spise deres mad og gå rundt. Og er stolt af mig selv, har kun fået to dåsecolaer og ingen slik :p !!
Søndag d. 13/1 2013
Vågnede i morges kl. 7 til noget der lød som 10 gospelkor udenfor mit vindue, men indså hurtigt at det blot var den lokale kirke og alle indbyggerne der var i kirke. Gad ikke allerede stå op, så lagde mig til at sove igen. Men det var frygtelig svært at sove pga. den overdøvende larm af sang. Og det fortsatte i meget lang tid. Samlede min røv og stod op kl. 10 og fik min morgenmad som vidst havde været klar et par timer, så den var ikke så spændende længere.. men gætter det var prisen for at sove længe. Sad og læste en smule på terrassen da jeg så Naupra begynde at vaske tøj, så jeg joinede hende og hjalp hende med at blive færdig og få hængt tøjet op. Hun synes det var noget så rart at få hjælp (resten af familien sad på deres flade røv under et træ eller så tv inde i deres stue). Naupra skulle bare vide hvor doven jeg kan være hjemme i DK. Hehe.. Men vil gerne være en del af familien og hun er hyggelig at snakke med. Og sidde og slikke sol imens gør det ligesom sjovere. Derefter vaskede vi op ude på græsplænen. Vi aftalte at efter maden ville vi tage ind til et lokalt supermarked og finde shampoo til mig, da det ikke er noget ghanianere bruger. De er enten karseklippet og bruger blot almindelig shower dusch eller så har de extensions i og får det kun vasket når de tager til frisøren. Værtsmor begyndte at lave fufu, som er en underlig græntsag der bliver kogt og derefter mordet til en dej lignende masse. Og den dej klump kommes så i en suppe. Smagte en smule af Naupras, men hun fik kun en smule da det var til den ældste datter Sara og værtsfar. Vi fik suppen lidt efter med ris og en uidentificerbar klump kød bestående af tre bidder - men fik dog kød i dag J Det smagte rigtig godt og de er forundrede over at jeg indtil videre kan lide alt deres mad. Naupra og jeg begav os derfra ind til byen i en tro tro, og jeg så for første gang et rigtig supermarked. Dvs. hylder med en smule madvarer på omgivet af en masse kasser og andet skrammel. Et enkel køleskab med afkølede red bull, som jeg købte, så Naupra kunne smage det for første gang i sit liv. Og derefter tog vi hjem. Stadig råber alle børn vi kommer forbi "Obruni" efter mig , løber hen til mig og rører mig eller vil gå ved siden af mig og holde i hånd. De er så søde. Men mange mænd forsøger også at få min opmærksomhed, smiler bare og går videre. Føler måske ikke lige for deres smigren. Naupra fandt endnu en ny bog til mig så jeg har noget at lave i løbet af aftenen, da deres tv er proppet med så mange intetsigende sæbeoperaer der får "Days of our life" til at synes værdi til en Oscar, og det synes jeg måske ikke er så sjovt at se aften efter aften. Desuden er det svært at se noget på deres tv, da skærmen er i en kraftig rødlig tone så skuespillernes tøjfarve eller hårfarve er umulig at spå. Men livet er stadig dejligt hernede og foretrækker at være ude så meget som muligt og bare nyde det varme vejr og den skønne brise. Og nu glæder jeg mig bare til at starte på centeret med gadebørn i morgen og håber på jeg kan finde vej og ikke ender som gadebarn i Kumasi ;)
Knus og kram Trine
- comments