Stod op kl. 7 onsdag morgen da jeg kunne høre resten af familien var oppe, og ville ikke forsinke Yaw (min værtsfar og ejeren af organisationen). Snakkede lidt med ham og at skulle være klar kl. 8, så jeg gik i bad, hvilket foregår i et rum hvor der står en spand med vand og en lille kop jeg kan bruge til at hælde vandet ud over min krop med (at vaske hår er et større projekt), og der er for det meste ingen vand midt på dagen. Fik morgenmad bestående af 3 store humpler brød, en omelet og en helt appelsin, hvilket jeg havde svært ved at spise op, så spiste ikke trævlerne af appelsinen. Men søde værtsmor sagde til mig, at i morgen ville hun lære mig at spise det hele så jeg fik de vigtige vitaminer med. Hehe.. hun er rigtig sød, men en anelse skrap. Vi tog ned på kontoret og Yaw fortalte mig om hvordan han havde startet organisationen og fik en mappe med en masse avisudklip udleveret, hvor jeg kunne læse om forskellige sager inden for seksuelt misbrug af børn. Jeg blev meget overrasket, da jeg havde fået at vide at drengene hernede blev misbrugt af udenlandske mænd, men her kunne jeg læse om fædre som misbrugte deres 3 årige sønner seksuelt. Det væmmes i mig at nogen kan finde på sådanne ting. Læste desuden om en 12 årig dreng der i flere år var blevet misbrugt af en nabo, havde fået ødelagt ringmusklen og måtte gå med ble til han kunne blive opereret. Efter lidt tid kom en dreng ved navn Justice, som skulle vise mig rundt i byen. Fandt ud af at han studerer sociologi og samfundsvidenskab, så han var meget villig til at snakke om hvordan verden hernede er skruet sammen, og er meget åbensindet omkring det. samtidig er han selv meget nysgerrig over hvordan vi lever i Danmark så der er praktisk talt aldrig stilhed mellem os.

Men tilbage til vores tur. Vi gik hen til en station hvor der er en masse tro tro's som de udtales. Det er gamle kassevogne hvor alt indmad er hævet ud og erstattet med alt for mange sæder i alt for lidt plads og vi begav os af sted mod byen. Vi stod af og det første projekt vi havde var at jeg kunne få vekslet nogle penge og Justice vidste præcis hvor jeg ville få mest ud af mine dollars. Men grundet det var på det sorte marked måtte vi kæmpe os vej gennem et marked med gader der var omtrent en meter brede og der kom både vogne, kvinder med kæmpe skåle, bildøre og div. Andre ting gående i begge retninger. Og mænd rev i mig for at fri til mig eller have mig til at købe noget og hørte "Obruni, Obruni", som betyder hvide menneske konstant. Var nødt til at holde i Justice hånd for ikke at blive væk i mængden, for markedet var så stort at jeg aldrig ville finde ud igen. I midten af det hele var en lille plpads hvor jeg kunne veksle mine penge, og vi begav os ellers ud derfra igen. Det var alt for overvældende til at jeg kunne samle mig om at ville købe noget.

Bagefter gik vi rundt i byen og han viste mig rundt og fortalte om hvordan livet dernede var. Han lærte mig også en smule af deres lokale sprog "Twi", fx hvis der bliver råbt "Obruni, Obruni wo ho te sen" betyder det: Hvide, hvide hvordan har du det?? Og jeg svarer: "Obronini, Me ho yi", oversat: Afrikaner, jeg har det fint J Vi kom hjem om eftermiddagen og jeg var godt træt, så jeg tog hjem (hjulpet af omtrent 17 børn, der alle ville holde mig i hånden hele vejen hjem), fik noget mad og lagde mig til at læse.

Næste dag stod jeg igen op kl 7, men Yaw var til hans onkels begravelse, så hans søn Pappa tog mig med til kontoret for at mødes med Justice igen. Men her i Ghana er det der med aftaler og tidspunkter et flygtigt begreb og jeg tror vi ventede 2 timer før jeg til sidst gik ind ved siden af på internetcafeen og surfede. Da han endelig kom tog vi en tro tro ud til hans universitet fordi han skulle afleverer en ansøgning om at bo der. Manden vi mødtes med var meget stram i betrækket og Justice fortalte at han var meget autoritær og hans ord var lov. Han sagde at de skulle snakke engelsk så jeg kunne forstå det. Efter en kort samtale henvendte han sig til mig, lyste helt op i ansigtet og ville have mit navn, hvor jeg kom fra og hvad min religion var (da den Hall Justice ville bo på tilhørte kirken). Men han tog det meget pænt at jeg er ateist og var noget så venlig resten af samtalen. Måtte endda love ham at tage ham med til DK når jeg tog hjem ;) Dernæst tog vi en tro tro ind til byen igen hvor Justice viste mig postkontoret, hjalp mig med at købe et modem så jeg kan være online hjemme i huset, hvilket gør alt lidt nemmere og billigere, og desuden lidt mere af byen. Jeg ved det ikke lyder af meget jeg laver om dagen, men indtrykkene er så store, at det føles som om jeg laver meget og er helt bombet når jeg kommer tilbage til mit hjem. Igen gik strømmen om aftenen omkring halv 7 (det bliver mørkt kl. 6) og vi var uden lys indtil halv 9. i mellemtiden sad jeg på verandaen med Naupra, den yngste datter på 16 og snakkede om alt muligt. Hun skal tilbage på kostkolen på mandag og var i gang med at pakke. Den anden datter, Sara er 19 og går ikke i skole. Fra de aflsutter highschool skal der gå et år før de må begynde på universitetet. Pappa, sønnen går på universitetet og studerer computerteknologi.

Her til morgen havde jeg en aftale med Justice mellem 10 og 11 på kontoret. Jeg gik først ned på kontoret lidt i 11 da jeg er ved at lære deres kultur lidt bedre at kende, og ganske rigtigt kom han først kvart over, og det var endda hans mor der havde jaget ham ud af huset så han kunne overholde sin aftale med mig. I dag skulle jeg se det center hvor alle gadebørnene holdte til og møde forstanderinden der, som er nonne. Da vi ankom, legede børnene rundt og var meget interesseret i mig da jeg ankom. Alle vinkede og nogle kravlede under den bænk jeg sad på og rørte ved mine ben. Pludselig kom en lille purk på max 1 år stavrende mod mig med åbne arme og krammede mine ben og tog mine hænder. Han kiggede op på mig med hans store brune øjne og jeg smeltede. Han var noget af det sødeste jeg har set. Vi sad vel 15 min og ventede på forstanderinden havde tid til at se os. Vi snakkede kun kort med hende, men aftalte at jeg skal møde mandag kl. 8.30 og hun sætter mig ind i tingene der. Er meget spændt på det og nervøs for jeg skal finde frem alene i tro tro'en. Må tage af sted i god tid. Men glæder mig helt vildt. Justice fortalte mig at hvis jeg havde lyst kunne vi en dag besøge børnehjemmet og hilse på alle de små hoveder, hvilket jeg meget gerne vil. Derefter tog vi tilbage til markedet for at købe noget stof så jeg kan få syet et par kjoler hos hans søster, som er syerske. Der var så meget at vælge imellem at det var svært. Men det lykkes da til sidst. Før vi skulle aflevere stoffet skulle vi et smut tilbage til universitetet for at han kunne aflevere pengene for hans værelse det kommende semester. Igen var manden yderst venlig og smilende og jeg er nu hans københavnske ven (opgav at forklare ham at ikke alle danskere bor i københavn). Men pludselig var værelset dobbelt så dyrt, men Justice sagde han ikke havde flere penge med og skulle så betale senere. Da vi kom ud fortalte han mig, at det var fordi jeg var med ham og manden derfor antog at Justice havde mange penge. Og han ingen intentioner havde om at betale yderligere. Derefter tog vi hjem til hans søster og jeg forklarede hvordan de skulle se ud og hun tog mål af mig. Hendes børn var frygtelig interesseret i mig og ville røre mit hår og vide om det var mit eget (alle med langt hår hernede er kunstigt).

Efter dette viste han mig det lokale bibliotek sådan at jeg kan låne bøger mens jeg er hernede og ikke behøver købe. Kom lidt sent hjem efter det var mørkt så værtsmor var lidt bekymret for mig. De varmede min mad, så søde som de er og jeg sad længe og snakkede med Naupra om hendes skole og liv og fortrak mig så til sidst.

XoXo Trine J