Siri:

Som bekendt sagde jeg for godt tre uger siden farvel til Christian, da jeg valgte at forlaenge mit ophold paa La Senda Verde. Dette skyldtes at jeg efter tre uger paa rotationsprogrammet blev plejemor for to broeleaber paa henholdsvis 7 og 8 maaneder. Arbejdet med babyerne betoed en hverdag omgivet af aber, fordring med sutteflaske og de typiske bekymringer alle foraeldre oplever, tillagt angreb fra andre aber, beskyttelse fra alle de mennesker som ikke havde taget en deworming-tablet og meget mere. Baby broeleaber er meget saarbare, saa det var intensivt arbejde 24 timer i doegnet. Om natten skiftedes vi foraeldre til at gaa i seng kl 20 og sove med babyerne. Hertil skal det siges at det ikke er meget soevn man faar naar man deler seng med to abeunger, som kravler rundt paa og omkring ens ansigt!

Senere blev jeg udover arbejdet med babyerne paalagt ansvaret for bjoernene, da stoerstedelen af de frivillige rejste i loebet af en weekend. Arbejdet med bjoernene var meget anderledes, men bestemt spaendende! Hvor tit faar man lige lov til at haandfodre en fuldvoksen bjoern?

De 8 uger paa La Senda har vaeret helt unikke. Laererigt og utroligt givende. Paa trods af at langt de fleste langtids-frivillige allerede var rejst, var afskeden svaer!

D. 24/5 tog Freddy, en tysker som ogsaa var frivillig, og jeg afsked med LSV. Vi blev tilbudt et lift tilbage af en af de andre, hvilket vi takkede ja til. Vi koerte med en tysk pige, som bor i La Paz med sin mor. Vi besluttede at tage en smuttur forbi vandfaldene i Coroico, inden vi skulle tilbage. Da vi 30 minutter senere kom tilbage fra vandfaldene, var vejen tilbage spaerret i 3 tmer, da der skulle graves. Vi blev givet en ny rute tilbage til Coroico, hvorfra vejen til La Paz gaar, som dog var 20 min laengere. Efter at have koert i 3 timer og faret vild et par gange, naaede vi endelig frem. Eller det troede vi i hvert fald. Det viste sig at vi var 60 km vaek fra byen, hvilket svarer til ca 2 timers koersel paa smaa bjergveje. Vi blev givet en ny rute, men da det i mellemtiden var blevet moerkt, besluttede vi os for at tage samme vej tilbage i moerket. Da vejen paa et tidspunkt delte sig, koerte vi igen forkert og maatte bakke tilbage. Paa grund af moerket kunne man intet se, saa vi endte med at bakke for langt og koere ud over en skraent. Heldigvis var der kun godt to meters skraent, inden vi landede med bagenden i en flod. Lettere chokerede men heldigvis uskadte, maatte vi vente til der kom en stor bil forbi, som saa kunne traekke os op. Bilens underside var temmelig skadet, men det blev besluttet at vi alligevel skulle koere tilbage.

Vi ankom til La Paz kl 01.30, efter mere end 12 timers koersel. En tur der normalt tager godt 3 timer. Heldigvis tjekkede Freddy og jeg ind paa et godt hotel, da vi traengte til lidt luksus i form af varme bade og taette tage. Nu har vi et par dage i La Paz, inden vi rejser til Rurrenabaque.