Profile
Blog
Photos
Videos
Christian:
Efter nu at have sagt farvel til Siri og La Senda Verde har jeg nu rejst alene i lidt over en uge og er nu på vej til byen Sucre i Bolivia. Den sidste uge har gået med afslapning i La Paz og flotte naturoplevelser i nationalparken Torotoro.
Efter at være ankommet til La Paz med en bus fra La Senda Verde, indlogerede jeg mig på et hostel i det centrale La Paz. Her gik dagene i høj grad med afslapning, da jeg efter en måned udenfor en større civilisation lige havde et par ting der skulle ordnes, hvilket blandt andet var betalingen for de frivillige arbejde.
Så efter et par uinteressante dage i La Paz tog jeg den 8. maj en bus til byen Cochabamba, sydøst for La Paz. Jeg ankom efter en 8-9 timers lang bustur til Cochabamba og fandt et hostel som var anbefalet i min rejsebog - det er mig dog stadig uvist hvordan Lonely Planet kan anbefale et så dårligt hostel, som det var. For det første så jeg frem til en god seng, men aldrig om jeg har hørt en seng som knirker så meget! Selvom jeg havde et værelse for mig selv, var jeg bange for at vække de andre hver gang jeg vendte mig i sengen. Det andet som var helt galt opdagede jeg næste morgen da jeg skulle have et bad. Godt nok var der varmt vand, hvilket var dejligt, men da jeg skulle slukke for vandet fik jeg et ordentligt stød, da der på en eller anden måde gik elektricitet gennem håndtaget. Men da jeg ikke orkede at pakke alle mine ting og flytte hostel blev jeg boende der. Cochabamba er faktisk en rigtig hyggelig by, og jeg brugte de følgende dage på at gå rundt i byen og kigge på markeder og butikker. Derudover forsøgte jeg at finde en tur til nationalparken Torotoro, som ligger 6 timer fra Cochabamba, da jeg havde hørt at der skulle være noget fantastisk natur og at man derudover kunne se dinosaurfodspor. Da der ikke var nogle ture på daværende tidspunkt, besluttede jeg mig for at forsøge at komme dertil på egen hånd. Jeg fik købt en busbillet med afgang klokken 17. Så jeg ankom til stationen lidt før tid, men det viste sig at være klokken 17 boliviansk tid. På det tidspunkt hvor bussen skulle være kørt begyndte en masse mennesker at ankomme. Du offentlige busser i Bolivia fungerer også som et transport for diverse madvarer, da mange af de bolivianere som skulle med bussen havde en to til tre store sække hver, som skulle med bussen. Så inden alt var pakket og klart var klokken blevet 18. Busturen til nationalparken var noget hullet, og da det er for dyrt at lægge asfalt, var vejen belagt med sten, hvilket gjorde det svært at få sovet. Så omkring midnat ankom jeg til Toro Toro, en lille by med under 1000 indbyggere, langt fra civilisationen. Efter bussen var kørt videre var det som at være ankommet til en spøgelsesby. Gaderne var øde og der var ikke en eneste lyd at høre, hvilket fik mig til at tvivle på om der var et åbent hostel, og jeg forberedte mig så småt på st skulle sove på gaden. Heldigvis fandt jeg et hostel, efter at have ringet på døren et par gange. Herefter var det direkte i seng, da jeg var godt træt efter en lang bustur.
Dagen efter var det op klokken 7, da jeg skulle have morgenmad og have fundet mig en tur i nationalparken. Til morgenmaden mødte jeg et tysk par som tilbød mig at tage med dem og nogle franskmænd på tur, da de allerede havde booket turen. Jeg sagde ja tak, og turen gik så af sted mod stedet El Vergel. På vejen så vi diverse dinosaur fodspor, som var blevet forstenet over mange millioner år. Efter en times gåtur ankom vi til "el Cañon Grande" eller Grand Canyon. Her var der nogle omkring 250 meter høje klipper, hvor der løb en i bunden. Det var en fantastisk flot udsigt og efter at have taget billeder gik turen mod bunden af klippen, eller cirka 700 trin nedad. I bunden af klippen fulgte vi floden indtil vi kom til "El Vergel", som var nogle store pools, som var blevet formet af vandet, for ikke at glemme nogle små vandfald. Her badede vi i det kolde vand, hvilket dog var dejligt, da solen brændte meget. Da vi var blevet tørre gik turen opad igen, dog ikke den samme vej, så vi ikke skulle op af lige så mange trapper. Inden vi ankom til landsbyen igen så vi endnu en gruppe dinosaur fodspor, som man kan se i albummet.
Tilbage i landsbyen fik vi en hurtig middagsmad inden turen gik videre på en anden tur til "Ciudad de Itas", nogle klippeformationer oppe i bjergene. Vi kørte i minibus omkring halvanden time og ankom til Ciudad de Itas. Da vi var på toppen af bjerget, var der en fantastisk udsigt, med en stor bjergkæde i baggrunden og flotte klippeformationer i forgrunden. Det er lidt svært at beskrive turen, da det bare var en gåtur, men naturen var rigtig flot, specielt med solnedgangen i baggrunden. Efter turen var der lige tid til et bad, inden vi alle mødtes på det lokale marked for at få en god og billig aftensmad for 10 bolivianos (7-8 kr.).
Næste dag havde jeg sammen med en franskmand og en kineser booket en tur til bolivias største grotte, "Umajalanta". Efter at være blevet kørt til grotten fik vi hjelm og pandelygter på, og blev informeret om, at hvis vi havde klaustrofobi, var det ikke en god ide at tage turen. Det var der ingen som havde og vi gik mod indgangen af grotten. De første 10 meter skulle vi sidde på hug og kravle gennem grotten, da der var meget lidt plads. Herefter kom vi ud til et stort hulrum i grotten og skulle denne gang igennem en endnu smallere passage, hvor vi blev nødt til at kravle på maven! Sådan fortsatte turen på nogle til tider meget glatte sten, hvor vi skulle kravle op og ned med reb og kravle og mave os igennem grotten. Da vi kom op igen efter en time, var det en vildt fed oplevelse, da det havde været lidt af en udfordring.
Efter grotteturen var der ikke det store på programmet udover middagsmad og en hyggelig gåtur gennem landsbyen for at nyde naturen i området. Så da vi havde spist var det tidligt i seng, da vi skulle med en morgenbus allerede klokken 6.
Generelt var jeg så glad for at være taget til nationalparken, da det er et forholdsvis ukendt sted for turister, da vi på det tidspunkt kun var omkring 10 turister i byen. Derudover er det en fantastisk natur, med dinosaurfodspor, bjergformationer som jeg aldrig har set andre steder, den store kløft ved "El Vergel" og så var der en rigtig hyggelig stemning i byen. Så en klar anbefaling herfra, hvis man har lyst til at se flot natur i et område næsten uden turister.
Nu går turen så mod Sucre syd for Cochabamba, hvortil jeg følges med en franskmand som jeg mødte i nationalparken, da vi skulle samme sted hen.
- comments