Profile
Blog
Photos
Videos
Efter over en måned er det vist ved at være tid til endnu et blogindlæg. Den sidste måned har vi tilbragt nær den bolivianske regnskov i området Yungas, hvor vi har arbejdet frivilligt med reddede dyr på stedet La Senda Verde.
La Senda Verde startede egentlig som et sted, hvor mountainbikere som havde fuldført the Death Road (markedsført som verdens farligste vej, hvilket har fået selskaber til at tilbyde ture på mountainbike) kunne få et bad og noget at spise, og derudover som et eco-resort. Et par år senere ankom en reddet cappuchin-abe til stedet og derefter tog tingene fart, og på nuværende tidpunkt er der omkring 450 dyr, alle reddet fra tragiske skæbner, da en stor del af dem blev reddet fra de sorte markeder i Bolivia. De 450 dyr på stedet inkluderede bl.a. syv forskellige slags aber, heriblandt cappuchin-aber, spider monkeys, brøleaber (howler monkeys) og squirrel monkeys, to bjørne, skildpadder, papegøjer, en enkelt lille krokodille og to store katte.
Efter ankomsten til stedet blev vi indlogeret og havde derefter resten af dagen til at slappe af, inden arbejdet startede dagen efter. Vi var begge meget betagede og lidt oppe at køre over, at der var frie aber og papegøjer over det hele, hvilket vist er den typiske reaktion fra nyankomne frivillige. Dagen efter startede arbejdet. De frivillige blev delt op og sat på forskellige opgaver, alt efter hvor mange frivillige der var. De forskellige opgaver var: fugle (papegøjer), skildpadder, karantæne og aber. Derudover var der to andre programmer: et bjørneprogram, hvor de frivillige arbejde med to sydamerikanske bjørne, og et baby abe forælder program, hvor de frivillige var forældre for to små brøleaber, hvilket var et arbejde 24/7, da man også sov med aberne.
De første dage startede jeg (Christian) på fugle, mens Siri var på karantæne, hvilket er det sted hvor nye dyr ankommer til, for at vænne sig til omgivelserne og blive behandlet for diverse sygdomme, inden de bliver introduceret til de andre dyr. På samtlige områder bestod arbejdet i primært at rengøre og fodre dyrene og derudover lave ting til dyrene for at forbedre deres livskvalitet, hvilket eksempelvis kunne være nye grene som fuglene kunne sidde på.
Efter de første par dage blev Siri flyttet, så hun i stedet for at arbejde i karantæne kom til at arbejde med en gruppe araer (papegøjer), samt to owl monkeys og en lion titi monkey. Samtidig blev jeg (Christian) også flyttet, så jeg kom til at arbejde med aber, hvilket var mit helt store ønske. Siri ville også gerne have arbejdet med aberne, men da specielt cappuchin aberne har evnen til at kende forskel på mænd og kvinder, og da kvinder ifølge dem er det svagere køn, var det derfor ikke tilladt for kvinder at arbejde med aberne, da der var fare for at blive bidt. Her arbejdede jeg med 55 cappuchin aber, hvilket vist er verdens klogeste aber. Dette betød at de frivillige som arbejdede med dem ikke kunne have noget som helst i lommerne, da de både kunne åbne knapper og lynlåse. Hos aberne gik arbejdet som de andre steder primært med at rengøre og fodre tre gange om dagen. Derudover var der rigeligt med tid til bare at sidde med aberne og lege med dem, hvilket der nemt kunne gå meget tid med.
En arbejdsdag på La Senda Verde startede klokken 7:30 og sluttede mellem 17 og 18, da de sidste dyr havde fået mad. Selvom vi havde en times pause efter morgenmad og middagsmad, var det alligevel en lang og fysisk arbejdsdag, som blev sluttet af med et tiltrængt bad! Efter arbejde tilbragte vi næsten samtlige aftener i "El Arca", som var en bar/fjernsynsstue/opholdsrum for de frivillige, gæster og de bolivianske arbejdere. Så her gik aftenerne med at spille pool, se film, spille spil, drikke øl og bare snakke og hygge sig. Så på dette punkt var det faktisk meget rart at vi ikke havde adgang til internet, da der istedet for var meget mere tid til at være sammen med hinanden.
Da mange af dagene gik med mange af de samme ting (selvom det dog ikke gjorde oplevelsen mindre spændende), vil vi i stedet for at beskrive hver dag lægge en masse billeder op på bloggen, da de som bekendt siger mere end tusinde ord.
Nu er det så ved at være tid til at tage af sted herfra La Senda Verde efter lidt over en måned - og hvilken måned! Vi har fået en masse venner fra hele verden og arbejdet med dyr på en måde, hvor man de fleste andre steder skal have en lang uddannelse for at lave det samme. Så det har været en fantastisk og unik oplevelse som vi helt sikkert ikke vil glemme. Faktisk har det været så god en oplevelse at Siri har valgt at blive en måned ekstra, hvilket betyder at hun også har ændret sin flybillet og i stedet for flyver hjem fra La Paz. Det betyder også at det nu er enden på vores rejse sammen, så mens hun bliver i Bolivia for at arbejde og rejse lidt rundt på egen hånd, rejser jeg nu sydpå i Bolivia, for at ende i Chile, hvor jeg mødes med min søster.
P.S. Vi fortsætter stadig med at skrive på bloggen, men altså hver for sig.
- comments