Oi, tudo bem!

Saa har vi endnu engang faaet taget os sammen til at give en opdatering fra vores hidtil fantastiske rejse. Det er lidt tid siden sidst, men det skyldes dog ikke, at der ikke har vaeret noget at skrive om - tvaertimod. Siden sidste blogopdatering har vi rejst rundt i det portugisisktalende Brasilien i en lille maaned, hvor et par udvalgte overskrifter er Oktoberfest i februar, jungleekspedition, kridhvide sandstrande, vandreture og ikke mindst karnevallet i Rio de Janeiro.

Efter Iguazu krydsede vi graensen mod nye eventyr i Brasilien. Efter 14 timer i bus vaagnede vi op i Florianopolis, som blandt de lokale kaldes Floripa. Byen Florianopolis ligger halvt paa fastlandet og halvt paa en oe paa Brasiliens oestkyst. Oeen bestaar af 42 strande og en masse smaa livlige byer, hvor vi boede paa "Hilltop Hostel" i knap en uge, i en af de smaa byer kaldet Barra da Lagoa. Hilltop havde sin egen lille strand ud til en lille flod, der loeb ud i havet. Paa hostelet kunne vi gratis laane surfboards og fiskeudstyr. Vi gav surboardet et skud, men vores taalmodighed rakte ikke langt nok til at blive gode til det. Til gengaeld brugte vi adskillige timer paa fresco ball, ogsaa kaldet strandtennis, og vi spiller nu paa et hoejt niveau :) Ud over fresco ball brugte vi dagene paa at udforske oeens forskellige strande. Oeen boed paa flere forskellige hikingruter, som for det meste endte ud i en af de laekre strande. Men mest af alt brugte vi tid sammen med de andre paa hostellet, og endte med at faa adskillige gode venner rundt omkring i verden. Der var altid nogen at snakke med, og folk var meget venlige og aabne. Hver aften blev der spillet op til dans ind til kl. 23, hvor vi maatte rykke festen til den lokale strand. Det var sjovt, og en god mulighed til at moede en masse mennesker. En af dagene drog vi paa P12, en klub, hvor et kaempe poolomraade dannede rammer om et kaempemaessigt poolparty, der endte med en koncert med en tydeligvis populaer, brasiliansk artist. Ellers gik dagene med afslapning paa stranden og socialisering med de andre paa Hilltop.

Lidt atypisk fra den "normale" backpackerrute valgte vi efter Florianopolis at tage til den brasiliansk/tyske by, Blumenau, hvortil tyskere har immigreret til og med efter 2. verdenskrig. I Lonely Planet blev der lovet, at 80% af befolkningen i byen taler tysk, men vi fandt dog hurtigt ud af at dette ikke var tilfaeldet. Vi proevede os frem med det tysk, vi kunne, men chancen for tysktalende respons var utrolig lav. Vi havde dog vores 2 overnatninger hos en 71-aarig kvinde, som heldigvis snakkede tysk. Vi var blevet anbefalet hende af en taxichauffoer, der tilfaeldigvis vidste, at hun lejede et vaerelse ud. Brigitte var en dame, der hellere snakkede end lyttede, og hun blev hurtigt glade for vores oere. Det lykkedes os at have en samtale med hende paa 2 timer, hvor vi hver kun fik indfoert 5 saetninger udover "genau, klar, stimmt" og andre bekraeftigende gloser paa tysk. Hun var dog soed og en dog ganske interessant til tider. Hun fortalte, at hun en dag for 2 aar siden tilfaeldigt var nede i naboens kaelder, hvor hun moedte synet af et nazialter til tilbedelse af Hitler. Vi blev forbavsede over denne historie, og blev klar over, at nogle fascister fortsat holder fast i denne ellers doede ideologi. Ud over typisk tysk inspirerede huse, maerkes den tyske kultur saerligt til oktoberfest, der ikke blot afholdes i oktober, men ogsaa hver torsdag hele sommeren. Vi var saa heldige at vaere der en torsdag, saa vi tog glaedeligt del i begivenhederne. Det var en sjov og meget speciel oplevelse, at se brasilianere klaede sig ud i tyrolerkjoler og drikke fadoel af glas med hank. Vi fik os en god svingom med et par af dem og fik generelt en glimrende aften ud af det. Dagen efter sagde vi farvel til Brigitte og fangede bussen mod Ilha Grande.

Turen til Ilha Grande endte med at vare 26 timer, hvoraf 10 af dem blev brugt i millionbyen São Paulo, pga. af ventetid paa vores naeste bus. Vi ankom til São Paulo kl. 7 om morgenen, hvor vi tog paa sightseeing ind til vi skulle have bussen videre til Ilha Grande. São Paulo var en blandet oplevelse. Allerede da vi ankom om morgenen var der koe til at komme ind i butikkerne, og alle gader var fyldte af mennesker. Det var med glaede, at vi igen kunne saette os i bussen og se frem mod Ilha Grande.

Ilha Grande ligger 8 timer nord for São Paulo og 3 timer syd for Rio. Ilha Grande er en tropeoe, uden biler og asfalterede veje. 90 % af oen er daekket af regnskov, og de sidste 10 % er byen Abraão, hvor vi boede paa Mapa da Ilha hostel, et lille, hyggeligt hostel i udkanten af byen. Oeen har et hav af forskellige strande, hvoraf de fleste af dem er helt menneskeforladte og kan kun naas i baad eller timers vandring. Isaer strandene Dois Rios og Lopes Mendes var mindevaerdige, (hvilke der ogsaa er billeder af i albummet.) Aberne gemmer sig i traetoppene og slanger skal man vogte sig for. 2 gange laa der giftige slanger paa og ved siden af trekkingruten, hvor vi gik, bl.a. en groen mamba. Magnus brugte 2 dage paa at opgradere sit dykkercertifikat til Padi Advanced, hvor der blev set blaeksprutter og morener. Nu kan vi begge lovligt dykke til 42 meter, hvilket vi skal benytte senere paa rejsen. Et af oeens hoejeste punkter blev vores hoejdepunkt paa oeen. Efter en vandretur paa fire timer sammen med vores danske ven Thomas, stod vi med den flotteste udsigt vi begge nogensinde havde set. (se album). Det blev vores sidste jungleekspedition saa langt og afslutningen paa 5 gode dage.

Karnevallet i Rio. Hvad skal man skrive, hvad skal man undlade. Vi har haft en festlig uge ud over det saedvanlige. I modsaetning til alle andre backpackere, som har betalt en formue for hostels i denne uge, boede vi gratis hos Renan og hans venner i hjertet af Rio - 500 meter fra Ipanema. Renan gik i Magnus' klasse i 2.g., og har siden holdt kontakten ved lige. Gadebilledet var fyldt med festglade mennesker, kostumer og samba, hvor folk samledes om lastbiler med orkestre ovenpaa og foran. Disse saakaldte "blocos" blev vores karneval, og vi noed hvert et minut. Over det meste af Rio blev disse blocos afholdt, og man regner med at ca. 1.5 millioner mennesker har vaeret paa gaden til fest. Det var virkelig stort at vaere en del af! Vi havde desvaerre ikke fundet noget kostume, saa vi maatte tage til takke med et overskaeg og en blomsterkrans. Vi boede 11 unge i en lille lejlighed, og dette blev vores base under karnevallet. Det var denne uge utroligt dejligt at kunne laene sig tilbage og vaere gaest, og lade andre om planlaegningen og initiativet.

I morgen starter et nyt kapitel i vores rejse, da vi flyver til La Paz i Bolivia. Vi glaeder os meget til det, der venter og har hoeje forventninger til vores eget initiativ, som bliver afgoerende for oplevelsernes kvalitet. Desuden glaeder vi os til at komme tilbage til et land, der snakker spansk igen.

Tilbage har vi kun at sige: Fedt du foelger med paa bloggen og hasta luego!