Kaere venner og familie

Her kommer endnu et blogoplaeg, denne gang kun fra mig (Simon). Som de fleste af jer sikkert ved har Magnus vaeret noedt til at tage tilbage til Danmark paa grund af sygdom. Jeg har valgt at fortsaette bloggen og det glaeder mig at du stadig laeser med.

Efter Puno tog vi til Arequipa, Perus anden stoerste by stik sydvest for Puno. Arequipa ligger i 2500 meters hoejde midt i andesbjergene. Byen er mest besoegt paa grund af "Colca Canyon", som er en af verdens dybeste canyons beliggende ca. 2 timer fra Arequipa. I Arequipa moedte vi vores gode veninde Jess fra Australien og brugte dagene dér sammen med hende. Arequipa mindede paa flere maader om en europaeisk storby. Den var paen og ren, der var ordentlige butikker og mange af menneskerne kunne snakke engelsk. Det var befriende at komme her til efter en maaned i Bolivia, hvor de fleste byer var det stik modsatte. Efter at have brugt 2 dage her, tog vi bussen til den lille landsby Chivay, hvorfra vi besoegte Colca Canyon, Mountainbikede, badede i varme kilder og kaelede med lamaen Rumi, som boede paa vores hostel. Fra Chivay tog vi bussen til Arequipa og her fra til Cusco.

I Cusco checkede vi ind paa Wild Rovers Hostel, der ligger i centrum af byen. Cusco var under inkatiden inkarigets hovedstad og er derfor fyldt med historiske pladser og bygninger. Desuden ligger den i kort afstand til alverdens originale inkabygninger, hvilket goer at byen er saerdeles attraktiv for turister - den har saaledes ca. 2 millioner besoegende hvert aar. Inkaruinerne var ogsaa den primaere grund til vores besoeg, og 3 dage efter vi ankom til byen var planen at vi begge skulle have vaeret paa "inka-trail". Det blev desvaerre kun mig, der kom afsted, da Magnus laa i sengen med sygdom. Inkatrail er en 4-dages vandretur paa den 43 km lange, originale inkasti, der foerer forbi adskillige inkaruiner og ender ved Maccu Piccu, som var Inkaernes hoejborg. Paa trods af at jeg savnede Magnus havde jeg en god tur sammen med 12 andre skandinaviere. Vi gik turen sammen med 12 portere. Portere er lokale peruvianere, der er med for at servicere turisterne, baere det meste af vores baggage og lave mad til os om aftenen. Naar vi kom til lejren om aftenen havde de soerget for, at slaa vores telte op, varme vand til the og kaffe og lavede senere paa aftenen vores aftenmaaltid. Efter aftensmaden og et spil kort gik vi tidligt i seng for at vaere friske til at gaa dagen efter. Efter at have gaaet i 3 dage ankom vi tidligt fjerde dag til "Sun Gate", som er det foerste punkt hvorfra man kan se Maccu Piccu. Fra Sun Gate gik vi den sidste time ned til indgangen og fik herefter en 2 timers guidet tur i Maccu Piccu. Efter 3 dages gang i skyer og regnvejr var vi heldige at have blaa himmel og sol fjerde dag. Det betoed at vi havde fuldt udsyn over Inkaborgen da vi ankom til Sun Gate. Det var et fantastisk syn og spaendende at hoere om inkaernes samfund og kultur. Jeg havde en god og spaendende tur og fik tilmed oevet mit svenske, da 5 af deltagerne paa turen var svenskere.

Da jeg kom tilbage til Cusco blev jeg moedt af en kedelig overraskelse. Da jeg tog afsted paa inkatrail var Magnus indlagt paa den lokale klinik i Cusco, men jeg havde en overbevisning om at han var i bedring, saa jeg havde ingen bekymringer over at tage afsted og lade ham vaere tilbage. Han var dog paa ingen maade i bedring da jeg kom tilbage. Hans tilstand var tvaertimod vaesentligt vaerre end da jeg tog afsted. Han var blevet opereret to gange i maven og havde tilsyneladende faaet en slem infektion, der bredte sig uden laegerne kunne goere noget ved det. Det betoed at jeg checkede ud af Wild Rovers Hostel og ind paa hospitalet i Cusco. Tirsdag aften blev vi flyttet til et andet hospital og onsdag blev Magnus flyttet til en stue med ekstra opsyn og bedre udstyr. Her brugte vi 5 dage sammen og kaempede for at holde humoeret oppe selv om det var svaert at finde ting at glaede sig over. Magnus var i store smerter det meste af tiden og havde ingen energi. Fredag begyndte det at gaa fremad for foerste gang, dog meget langsomt. Soendag kom Peter Wiik ned, hvilket gjorde det hele en del lettere for os begge. Efter alt dette kunne Magnus ikke rejse videre og han er nu hjemme i Danmark. Det var nogle haarde dage paa hospitalet, men vi er begge meget taknemmelige for alle jer, der har stoettet med tanker og forboen. Vi foelte os begge meget priviligerede over at have saa gode venner og god familie i saadan en situation. Tak!

Jeg besluttede mig for at rejse videre alene, men det var med taare i oejenkrogen at jeg sagde farvel til Magnus. Selv om vi glaeder os over at have haft 3 uforglemmelige maaneder sammen, er det svaert at acceptere at de skulle ende saadan. Jeg var og er dog ikke helt alene i verden, selv om Magnus ikke er her mere. Tirsdag morgen floej jeg til Lima, hvor jeg moedte vores australske vendinde Jess igen. Efter 2 timer i Lima tog vi en bus sammen til Mancora i det nordlige Peru. I Mancora checkede vi ind paa Loki Hostel, som mest af alt minder om et luksushotel i Sydspanien, med stor swimmingpool og havudsigt. Forskellen er bare at en seng kun koster en 50´er pr nat. Her moedte jeg ogsaa Lasse og Michael, som er to af de fire drenge fra fyn vi moedte i La Paz en maaned tidligere. Dagene i Mancora gik mest af alt med strandfest om aftenen og aflapning ved poolen og havet om dagen. Loerdag aften var festens tema pirat. Vi gik all in paa udklaedningen, men endte mest af alt med at ligne dragqueens i pirattoej paa grund af eyelineren. Vi fik dog adskillige roser for vores entusiasme. Det var dejligt at komme ned i et normalt luftlag og +25 grader efter halvanden maaned i alt mellem 2500 og 6088 meters hoejde og max 15 grader. Her fik jeg ogsaa arbejdet paa min kuloer, der efterhaanden lignede den jeg kom til sydamerika med.

Efter Mancora skildtes jeg endnu engang med Jess, men rejser nu med Lasse og Michael og skal formentlig foelges med dem ind til 9. maj, hvor jeg flyver til Mellemamerika og moeder Matthias. Fynboerne og jeg tog en 8-timers bus fra Mancora til Guayaquil, Ecuadors stoerste by. Fra Guyaquil tog vi til byen Baños, som er Sydamerikas hovedstad for ekstremsport. Hvis du laeser dette mor, skal du springe naeste saetning over. Foerste dag lejede vi motorcykler og koerte til foden af en stor aktiv vulkan. Naeste dag stod der riverrafting paa programmet. Det har vaeret meget regnvejr paa det sidste, saa der var masser af vand og store boelger paa floden. Det blev derfor en god tur, hvor Lasse og Michael maatte give op over for flodens kraefter og lade sig kaste i boelgerne. Jeg blev dog siddende og maatte hjaelpe dem op i baaden igen. Byen i sig selv har ikke meget at byde paa, saa det var udelukkende for sportens skyld vi lagde turen her forbi.

Nu er vi tilbage i Guayaquil. Imorgen tager vi flyet til Galapagos, hvor vi skal paa et 4-dages cruise rundt til de forskellige oeer og derefter bruge 3 dage for os selv, hvor vi skal se mere af oeerne og forhaabentlig dykke med hammerhajer og rokker.

Ud over at jeg savner Magnus meget har jeg det godt og er glad for at jeg har Fynboerne at rejse med resten af tiden i Sydamerika.

Haaber alt er godt i DK!

Klem og kaerlighed fra Simon