Hej Hey hello!

Vi taenkte, at i snart var ved at vaere doednervoese for, om vi nogensinde kom op - og ned - fra bjerget i Bolivia. Eller maaske ikke saa nervoese igen! Men hvor om alting er, sidder vi nu sunde og raske i Peru. I denne update skal DU hoere om vores bestigning af det 6088 meter hoeje bjerg, Huayna Potosi, pampastur og eventyr i junglen og oeliv i Titikakasoeen.

Sidste update kom dagen foer vi skulle forsoege at bestige Huayna Potosi, som taarner sig op en time fra La Paz. Vi havde muligheden for at bruge tre dage paa bestigningen, men da vi var klimatiserede efter 2 uger i hoejderne og havde tro paa egne evner, valgte vi at tage den noget billigere to-dages tur. En tidlig morgen afgik en minibus fra La Paz, som koerte os til basecamp i 4700 meters hoejde, hvorfra en 2 timers hike til highcamp begyndte. Vores guide Makario var en ydmyg, lille og af udseende umiddelbart ikke, hvad vi havde forventet af en erfaren bjergbestiger - men vi fandt senere ud af, at han var os begge fysisk meget overlegen p0aa bjerget. Vi ankom til highcamp (5200m.o.h) kl. 15. om eftermiddagen, hvor suppe og pasta blev serveret. Vi blev inlogered paa loftet af det primitive traehus, og hvilede os i varme soveposer indtil midnat, men derefter gik det ellers loes. Tre lag bukser, fire lag paa overkroppen, to huer, 2 par hansker, mm, skulle hjaelpe os med at holde varmen i de 12 minusgrader. Foruden alt det varme toej medbragte vi pigge til vores stoevler, ishakke, hjelm og pandelampe og var af sikkerhedsmaessige aarsager bundet sammen i et reb. Saa med al udstyret, en smule kvalme og hovedpine paa grund af hoejden, begav vi os kl. halv 2 om natten afsted mod toppen af bjerget i dyb sne og snevejr. Med cocablade i munden klarede vi de foerste 3 timer uden de store problemer. Men efter en 200 meters stigning paa 45 grader meldte udmattelsen sig, og for Simons vedkommende tog kvalmen til. Efter yderligere en time kunne Simons mave ikke klare mosten laengere, og han var derfor noedt til at kaste op, hvilket guiden og Magnus morede sig gevaldigt over. Der skulle dog ikke gaa laenge foer det blev Magnus til at lide noed. Et par sekunder inden besvimelse naaede han, at saette sig ned og tage en slurk vand og koere en snickers og undgik heldigvis at besvime. Efter opkastnings-/undgaa besvimelsespause fik vi fornyet energi og fortsatte stigningen. Samtalerne blev dog faerre og faerre, og til sidst var det kun saetningen "un minuto, por favor", som med kortere og kortere intervaller blev sagt. Men vi kaempede videre, og da guiden sagde, at der kun var en time igen, var der ingen vej tilbage. Denne time blev dog den mest kraevende. De sidste 200 meter gik vi paa bjergkammen paa en halv meter bred stig med 200 meter naesten lodret ned til hver side. Andrenalin! Simons kvalme var dog ikke forsvundet, saa 10 minutter fra toppen maette han ned paa alle fire igen og kaste op for tredje gang paa turen. Men med adrenalin i kroppen og udsigt til toppen var motivationen stoerre end nogensinde.

Da vi naaede toppen, glemte vi alt om kvalme og udmattelse og var blot ekstremt lykkelige for at have klaret turen. Sjaeldent har vi oplevet stoerre tilfredsstillelse ved nogen praestation. Klokken var paa dette tidspunkt lidt over 7 om morgenen, saa vi kunne nyde solopgangen og udsigten over, for os, hele Bolivia. Det var en helt fantastisk oplevelse og staar uden tvivl som et af hoejdepunkterne paa vores rejse ind til videre. Iltprocenten paa toppen var kun 10 % (halvt saa meget ilt som ved havoverfladen), saa vi glaedede os til at komme ned i mere normale luftlag igen. Paa toppen skulle dobbelt saa meget luft indtages kontra normalt for ikke at besvimme! Efter et kvarter paa toppen af Bolivia samlede vi vores sidste kraefter og begav os nedad igen. Turen ned var kun 2 1/2 timer, men dog meget haard og udmattende. Fantastisk oplevelse.

Efter et par dages afslapning og restitution i La Paz bookede vi os ind paa Loki Hostel, som er lidt af et festhostel. Her fandt vi hurtigt fire danske drenge fra fyn (Jeppe, Simon, Michael og Lasse), som vi gik i spaend med fra foerste floejt. Det blev til et par gode byture, og vi besluttede herefter at tage sammen paa pampastur i amazonas. Forinden denne tur til det nordlige Bolivia tog vi en adventuretur paa Death Road, verdens farligste vej. Dette blev afviklet paa mountainbike, hvor adrenalin og mandehoerm var i hoejsaedet. Turen, der starter i 5000 meters hoejde, er 70 kilometer lang og gaar kun nedad bakke. De foerste 15 kilometer var paa asfalt, hvor vi naaede 70 km/t. De sidste 55 kilometer blev koert paa den saakaldte "Death Road", som er en smal grusvej, hvor der nogle steder er op til 300 meter ned. Med seks drenge paa hver sin cykel fik konkurrencegenet frit loeb, og koncentrationen var i top, da vi droenede afsted gennem vandfald og silende regn. Der var flere styrt paa vejen - heldigvis slap vi alle uskadte fra turen. Guiden var imponeret, og han fortalte, at vi var den hurtigste gruppe i flere maaneder. Vi startede turen i 5 graders varme og endte i 25 grader i 1200 meters hoejde. Vi tog os et velfortjent skyld i poolen paa hotellet, hvor vi spiste frokost, inden vi igen drog mod La Paz.

Dagen blev fejret med en festaftenen paa Loki efterfulgt af en bytur, som foerst sluttede morgenen efter, da vi satte os ind i jeepen, der skulle koere os til Rurrenabaque, hvorfra vi skulle starte vores pampastur. Vi fik os et godt skrab i bilen, men blev dog afbrudt af en vejspaerring, da noget af den vej vi skulle koere paa var faldet sammen og skulle repareres. Vi ventede tre timer og fortsatte saa paa endnu en spinkel grusvej, hvor der nogen steder kun var en halv meter mellem bilen og den 100 meter dybe skraent paa den anden side. Vi sad med nerverne ude paa toejet og proevede at faa lidt soevn oven paa nattens strabadser. Efter flere stop, blandt andet paa grund af en bro, der var faldet sammen, ankom vi efter 18 timer i jeepen til Rurrenabaque. Dagen efter steg vi, sammen med 2 mexicanere og en bolivianer om bord i kanoen, der skulle lede os igennem amazonas pampas. Turen boed paa et vaeld af farverige fugle, lyseroede floddelfiner, piratfiskning, krokkodiller og anakondajagt. Vi var heldige at se to anakondaer, hvoraf den ene var 15 cm lang og den anden ca. en meter. Desuden fangede vi 6 piratfisk. Naar vi ikke var paa baaden, brugte vi tiden paa at spille kort paa vores lodge og hoppe i vandet fra en 4 meter hoej badebro. Det gjaldt dog om at komme hurtigt op af vandet, da der kun 20 meter fra badebroen holdt adskillige aligatorer til, som noed godt af resterne fra koekkenet, nogle af dem var 4 meter lange. Vi fik fortalt at de ikke ville angribe, men foelelsen af gav dog stadig et lille adrenalinkick. Pampas turen var en dejlig, afslappende naturoplevelse, hvor vi blev gode venner med fynboerne, som vi formentlig skal moedes med igen, naar vi kommer til Ecuador.

Pampasturen blev vores sidste oplevelse i Bolivia, inden vi for tre dage siden steg paa bussen mod Puno i Peru. Puno ligger vest for Titikakasoeen og er et ideelt udgangspunkt for at besoege de forskellige oeer og oesamfund i soeen. Titikakasoeen er verdens hoejstbeliggende soe, 3812 m.o.h. For tre dage siden tog vi paa en baadtur, der foerst besoegte de flydende oeer, som i alt har 3000 beboere og som hovedsageligt lever af turisme. Det var interessant at se denne helt unikke maade at leve paa, og boernene paa oeen var helt vilde med os, og de gad ikke de andre turister. Derefter sejlede baaden videre og ramte 3 timer senere oeen Amanti, som er en oe med mange gamle Inkalevn. Her blev vi indlogeret hos Victoria og Florentio, som er et aeldre, indfoedt aegtepar. Her boede vi sammen, og de kunne ikke goere nok for at stille os tilfredse. De soergede for varme taepper, rent drikkevand fra broenden og alle maaltider, som bestod af raavarer fra egen koekkenhave. Beboerne paa oeen er selvforsynende og hver husstand har deres egen lille urtehave og ofte et par faar. Efter frokostmaaltidet, gik vi sammen med en guide og 10 andre turister til toppen af oeen, hvor et gammelt Inkatempel laa. Ud over tempelet var der over alt paa oeen rester fra gamle bygningsvaerker fra Inkaerne. Hoejdepunktet paa turen var aftenen, hvor vi blev inviteret til fest. Vi blev klaedt i gamle folkedragter og blev ledt ned i byens forsamlingshus, hvor vi dansede med oeens gamle koner til livemusik fra oeens eneste band. Det var en unik oplevelse, og vi kunne ikke stoppe med at grine, naar vi saa hinanden danse i de for os fjollede kostumer. Naeste morgen gik turen til oeen Taquile, hvor vi gik paa opdagelse i det inkaskabte landskab, inden turen gik tilbage til Puno!

Vi er nu i Arequipa, som er Perus anden storste by. Og vi trives allerede maegtigt.

Iskold fakta:

Magnus er nu faerdig ned sin anden bog af Ulrik Wilbek og hans coachingteknikker, og er fortsat meget betaget!

Bolivianere er ikke specielt kloge, men et hyggeligt folkefaerd! "UnBOLIVIAble."

Vi er traette af israelere og franskmaend!

Englaendere og tyskere kan vi rigtigt godt lide!

Vi glaeder os over, at Mac Miller kommer paa Roskildefestival, samt Broendbys nuvaerende form!

Matthias Wilki kommer og rejser med os de sidste 3 uger, hvor vi er i Mexico og Belize. - Vi glaeder os.

Simon har sat sig for at laere svensk, og han er derfor gaaet igang med krimien "Predikanten" af Camilla Läckberg paa norsk.

Pigerne har stadig lange oejne!

Kaerlighed og sol

Simon & Magnus