Hej kaere venner og familie

Jeg har nu forladt Sydamerika og flyttet mig laengere nord paa til Cancun, Mexico. Sydamerika har givet mig 4 fantastiske maaneder med masser af uforglemmelige oplevelser og gode venner baade inden- og udenfor Danmarks graenser. Jeg savner stadig Magnus meget, men har heldigvis haft nogle glimrende rejsekammerater efter han tog hjem.

Efter Baños i Ecuador tog mig og Fynboerne flyet til Galpagosoeerne vest for Ecuador. Vi steg, som det foerste da vi ankom til hovedoeen Santa Cruz, ombord paa et first-class cruise, som blev vores hjem de naeste 4 dage. Vi havde fra andre backpackere faaet at vide, at et cruise uden tvivl var den bedste maade at se oeerne paa. De 4 dage boed da ogsaa paa fantastisk oplevelser, men levede ikke helt op til forventningerne. Foerste dag gik foruden et besoeg paa en strand i regnvejr, ikke paa meget andet end transport. 2. dag tog vi til den stoerste oe, Isabela, hvor vi om formiddagen gik tur paa en mindre oe ud for Isabelas kyst, hvor vi noed landskabet og saa soeloever, pingviner og masser af leguaner. Efter frokost sejlede vi ind paa Isabela, hvor vi besoegte et center med havskildpadder. Derefter vendte vi tilbage til baaden og om aftenen sejlede vi soesyge mod Santa Cruz igen. Morgenen efter gik paa land paa Santa Cruz, hvor vi besoegte Charles Darwin centeret. Her saa vi endnu engang skildpadder i bur, leguaner og de beroemte finker. Herefter var det meningen at vi skulle have besoegt et fiskemarked i byen Puerto Ayora, men det var lukket, saa vi havde i stedet et par timer med fri leg i byen. Senere paa dagen koerte vi til en nationalpark med vildtlevende skildpadder og derefter besoegte vi en grotte lavet af lava. Om aftenen blev vi sat af paa Santa Cruz, hvor vi overnattede paa hostel. 4-dages cruiset var en oplevelse, men efter havde vi alle sammen faaet nok af landskildpadder og kunne nok have oensket os en lidt anderledes rute.

Efter cruiset havde vi 3 dage til vores fly afgik mod fastlandet, hvor vi kunne goere hvad vi ville. Den foerste af de tre dage valgte jeg at bruge paa et dyk ved det der hedder Gordon Rocks, mens Lasse og Michael tog paa en snorkeltur et andet sted. Dykket foregik mellem to store klipper midt paa havet, som tilsammen dannede et U paa omkring 35 meters dybde. Mellem de to klipper er der utrolig staerk stroem, saa staerk at jeg nogen gange blev noedt til at holde fast i klipperne for ikke at blive revet med. Paa grund af den kraeftige stroem er det et attraktivt sted for hajer, saa da vi svoemmede ind i U'et blev vi taget imod af ca. 15 hajer som overhovedet ikke reagerede paa at der kom 5 dykkere forbi. Her laa vi i ca. 15 minutter og svoemmede rundt. Mens vi laa her kom en stime paa 200 barracudaer, rokker, havskildpadder og 3 meter lange hammerhajer forbi. Det var en helt utrolig oplevelse og uden tvivl Galapagos-turens hoejdepunkt.

Dagen efter hikede vi til en laekker strand i naerheden og tog samme dag en baad til oeen Isla Cristobal, hvorfra vi skulle tage flyet tilbage til fastlandet. Den sidste dag paa oeen tog vi paa en snorkeltur, hvor vi svoemmede med soeloever og flere hajer. Om aftenen taevede vi nogle lokale i fodbold og floej saa til Quito dagen efter. Alt i alt var det en fantastisk oplevelse og paa trods af det lidt skuffende baad-cruise var vi enige om, at vi ikke ville have vaeret turen foruden. At kunne sidde og dele baenk med en soeleve samtidig med man ser pelikaner og fugle med roede balloner paa halsen flyve rundt omkring oererne paa én er noget helt unikt og noget man ikke kan opleve andre steder i verden.

Fra Galapagos floej vi til Quito, Ecuadors hovedstad, som blev sidste stop i Ecuador. Herfra ville vi hurtigst muligt til Columbias nordkyst og smage paa det lune, turkisblaa Karibiske hav i et par uger inden drengene skulle hjem til Fyn og jeg skulle videre til Mexico. Derfor tog vi en bus til byen Cali i det sydlige Columbia, hvorfra vi havde et fly til Cartagena i Nordcolumbia. I Cartagena var der glaedeligt gensyn med australieren Jess . Sammen med hende og 3 svenskere brugte vi dagene i Cartagena paa at ligge paa stranden, se byen og besoege en lille oe 2 timer fra kysten, hvor vi snorklede og noed det kridhvide sand og det laekre vand.

Fra Caragena tog vi sammen med Jess en bus nord paa til en lille fiskerby kaldet Taganga. Byen havde ikke saa meget at byde paa i sig selv, ud over en svenskejet restaurant, der solgte rugbroedsmadder, men laa omgivet af masser af laekre strande og i kort afstand til Tayrona Nationalpark. En af dagene i Taganga tog Lasse, Michael og jeg paa fiske/harpuntur. Michael var heldig at fange en fisk, mens Lasse og jeg havde utallige bid, som desvaerre ikke bed sig ordentligt fast i krogen. Heldigvis havde vi en heldig guide med, som fangede/skoed 6 fisk. Saa om aftenen tilberedte vi et udsoegt fiskebord af dagens fangst. Dagen efter tog vi med Jess og Erica, en anden australier, paa tur til Tayrona Nationalpark. For at komme derud tog vi en bus og skulle derefter gaa i 2 timer for at komme frem til det sted hvor vi skulle campe. Paa grund af regnsaesonnen blev det hver dag ved omkring 3-tiden voldsomt regnvejr, saa den 2 timers gaatur til vores camp foregik det meste af turen i silende regn. Naeste dag stod vi tidligt op for at ramme soltimerne og brugte det meste af dagen paa at slikke sol og spille blold paa en laekker strand i naerheden af vores camp.

Det blev den sidste oplevelse sammen med fynboerne og Jess, som jeg sagde farvel til i tirsdags for at begive mig videre paa rejsen. De har alle tre vaeret fremragende rejsekammerater og vaeret med til at goere at jeg paa intet tidspunkt har foelt mig alene i verden. Derfor var det ogsaa soergeligt at sige farvel til dem. Jeg kan dog heldigvis se frem til at se dem igen i DK - i hvert fald Lasse og Michael.

Fra Cartagena floej jeg til Mexico City, hvor jeg brugte en halv dag inden jeg tog flyet videre til Cancun, hvor jeg sidder og venter paa Matthias som ankommer i aften. Vi skal bruge de naeste 3 uger paa at udforske maya-ruiner, dykke og nyde havudsigt og kolde Coronaer.

Jeg er godt igang med min sidste maaned, men ville dog ikke have noget imod at blive et par maaneder mere, hvis ikke det var paa grund af pengemangel og at jeg savner jer derhjemme!

Tak for at du foelger med i min rejse!

Kys og klem fra Simon