Hej igen derhjemme og omkring!

Vores moedre har efterspurgt en opdatering paa bloggen, saa her kommer saa en update fra de seneste to uger!

Efter tangolektioner, byliv og spanskkursus, forlod vi Buenos Aires til fordel for Argentinas naeststoerste by, Córdoba. Vi ankom efter 14 timer i bus til Córdoba, som rummer ca. 1,5 millioner mennesker. Vores hostel blev et lille hyggeligt, intimt og familiaert hostel midt i byen, Tango Hostel, med plads til 25 gaester. Om aftenerne blev der fortalt roeverhistorier og anekdoter over den faelles aftensmad.

En af dagene valgte vi at tage ud af byen for at hike og udforske Quebrada del Condorito Nationalpark. Vi vandrede en rute paa 12 kilometer i hoejlandet, hvor vi saa colibrier, oerne og condorer. Condorerne er parkens hovedatraktion, hvilke er en blanding mellem en grip og en oern med vingefang paa op til 2,5 meter. Vi noed endelig at komme ud i naturen efter 2 ugers byliv i billarm og eksos.

En anden dag tilbragte vi langs floden Cuesta Blanca, der snoer sig gennem landet med tilstoedende strande. Her badede vi og slappede af i stor stil.

Flere af aftenerne tilbragte vi med de lokale argentinere i byen. De var meget aabne og imoedekommende, muligvis fordi vi er "gringos", hvilket man kalder lyse udlaendinge med blaa oejne. Mange vi snakkede med snakker forstaaeligt engelsk, hvilket goer det nemmere og sjovere at snakke, da vores spansk langt fra er flydende - endnu. Nogle piger paa vores egen alder havde dog saa lange oejne, at de, uden at proeve at skjule det, tog billeder af os paa gaden. Vi tog det som et kompliment og smilede paent til dem.

To aftener spillede vi fodbold paa byens lokale traeningsareal. Der var ca. 15 baner, som alle var propfyldt fra kl. 21 til kl. 2 om natten. Vi var heldige at faa lov at spille med de to aftener, men var dog skuffede over niveauet paa deres fodboldspil foerste aften. Modsat den europaeiske spillestil havde de ingen taktisk forstaelse og fokuserede kun paa at score maal, hvilket medfoerte mange fejlafleveringer og generelt daarligt spil. Anden aften derimod steg niveauet markant, og det blev en rigtig god og mere jaevnbyrdig fodboldkamp. Da vi begge to savner fodbold mere end havregryn og rugbroed, var det skoent at spille lidt igen.

Alt i alt havde vi en glimrende uge i Córdoba, hvor Simon faerdiggjorde "Toeffe" og Magnus "Ulle" (Stig Toeftings selvbiografi og Ulrik Wilbeks coachingbog) Saadan!!

Efter 5 dage i Córdoba tog vi en 24 timer lang bustur til Puerto Iguazu, som ligger i det nordligste Argentina paa graensen til Paraguay og Brasilien. Her boede vi paa Posada Art Hostel, hvor der var pool og glimrende morgenmad. Byen i sig selv har ikke det store at byde paa og lever udelukkende paa turisme. Men blot 20 minutter derfra i bus, ligger ét af verdens 7 naturlige vidundere - Iguazu vandfaldene. Vandfaldene deler Argentina og Brasilien, og man kan saaledes se dem fra begge sider. Vi brugte en dag paa at se det fra den argentinske side. Dagen startede med en guidet tur gennem junglen, som endte ved floden "Rio Iguazu", hvor vi steg ombord paa en stor gummibaad, der foerte os rundt til de fleste af de 275 vandfald og slutteligt ind under et af de stoerste af dem, hvor vi blev sjask vaade. Efter baadturen brugte vi adskillige timer paa at gaa rundt paa de mange platforme, hvorfra man kunne se vandfaldene fra forskellige vinkler. Hoejdepunktet kom til sidst paa dagen, hvor vi naaede frem til "Djaevlens Gab", hvilket er det ubestridt stoerste vandfald. Det maaler 82 meter i hoejden, 150 meter i bredden og er 700 meter langt, formet som et u. Under regntiden loeber 12.750 kubikmeter vand gennem vandfaldende per sekund. Dette var en utrolig oplevelse, der er svaer at beskrive med ord.

Dagen efter benyttede vi til at tage en dagstur til Paraguay sammen med vores nye tyske veninde, Rehana. Vi startede med at se Itaipu daemningen, som er verdens 2. stoerste vandkraftvaerk, hvilken producerer 80% af Paraguays elektricitet samt 25% af Brasiliens behov. Bygningsvaerket stod faerdig i 1884 efter 17 aar med 40.000 mand i arbejde. Derefter drog vi til byen Ciudad del Este, hvor vi handlede lidt paa det lokale marked.

Fra Iguazu naaede vi bussen til vores nuvaerende lokation, Florianopolis, takket vaere en heroisk, fartglad taxachauffoer og en lidt forsinket bus. Her bor vi nu paa Hiltop Hostel med udsigt til stranden, hvor vi boltrer os i boelgerne, surfer og nyder synet af de smukke brasilianere.

Iskold fakta:

Modsat til derhjemme tror ALLE aabenbart hernede at vi er broedre. Vi finder det lidt underligt, men vi betragter det begge som et kompliment. Simon er blevet klippet af Magnus, og vi er begge meget tilfredse og stolte af resultatet. Vi spiser meget yoghurt, aeg og spaghetti bolognese. Magnus oever sig paa at gaa i split og Simon er blevet god til at staa paa haender. Vi er blevet ramt af Lonely Planet-forbandelsen, der har resulteret i, at vi allerede en maaned inde i rejsen er paa vores 3. bog. Magnus er meget tilfreds med Liverpools formkurve, mens Simon er mere skeptisk overfor Arsenal. Vi fejrede EM-guldet i poolen med en iskold bajer. SAADAN DANMARK.

Vi har det fremragende og lider ikke megen afsavn. (undskyld mor)

Haaber livet gaar som det skal i Danmark, og tak fordi du foelger med paa vores tur.

Kaerlige hilsener

Magnus og Simon