Profile
Blog
Photos
Videos
Så tog vi hul på de to sidste uger inden min skønne søster og veninde ankommer. Det er ski lidt spøjst, men jeg glæder mig sådan til at se dem. Det lægger også lidt afstand til det faktum at jeg snart skal efterlade min dejlige Martin tilbage i paradis når jeg selv smutter mod koldere himmelstrøg. Øv for en skidtfisk!!!
Men mandagen ankom og det samme gjorde et pudsigt tilfælde, Henrik fra min efterskole Tølløse Slot- ja ikke at han er et pudsigt tilfælde forståes, men pudsigt at han pludselig er her på Hawaii. Så Martin og jeg mødtes med ham og hans kæreste, Maria, på Side Street Inn for at catche lidt op. Det blev en rigtig hyggelig aften og vi fik tvunget lidt lokal mad i dem, såsom poke, short ribs og fried rice ala Korea. Mums! Men de var stadig jetlagged- eller Maria var, for hun var ankommet fra DK dagen før, så hun skulle hjem i seng til sidst. Øjnene hang lidt:-) Henrik var ikke, for han har været et semester i Californien, så han ankom tæt fra. Desuden skulle de også tidligt op og videre til Kauai, så måtte sige farvel igen efter en skøn aften med sladder.
Resten af ugen forløb meget stille og roligt. Vi nød bare hinandens selvskab og have i vores naivitet planlagt en rolig weekend med ingen aktiviteter. Men det skulle Kevin få lavet om på. Han indbød os nemlig til en hike med nogle af hans venner og deres venner. Det skulle foregå på Nordkysten på Kealia trail. Inden da tog vi tre så et smut forbi et albatros reservat der ligger lige ved siden af. Det lyder jo alt sammen godt men det krævede også at vi skulle op kl 4 om morgenen på en højt hellig lørdag. Phew det er altså ikke for sjov du! Men op kom vi og steg ombord i Kevins monstertruck og fartede mod nord. Vi ankom ved 7tiden og gik mod reservatet. Hmm vi så ingen fugle og måtte erkende at vi var kommet for sent på sæsonen, de var sku smuttet mod varmere himmelstrøg allerede. Satans tænkte vi og var lidt slukørede. Men efter at have spottet lidt rundt så vi da et enkelt par fulge og en del unger. Vi frygter lidt at de unger der var tilbage er blevet efterladt af deres forældre. Uff sikke en tanke.
Nede ved stranden stødte vi så på en sød monk seal der lå og baskede sig i solen. Ej den var altså nuttet og højnede også oplevelsen en del. Mens vi står der og hygger med sælen (og myggene!!!) begyndte en hval sku at plaske rundt ude på vandet. En hval sagde hun? Ja du læste rigtigt! Selv om de burde være væk i slut april, ja så var en altså hægtet lidt af lod det til. Så fikseres vores blik jo mod vandet og hvilket syn møder os så? Delfiner der begyndte at hoppe rundt. Jamen altså, så pyt med de albatrosser, vi fik da et syn eller to med alligevel:-)
Efter turen mødtes vi med Kevins ven Curt og en blandet gruppe ag venners venner. Ham curt viste sig at være en værre pralhals der rigtig skulle imponere damerne hele tiden. JESUS! Hader når folk skal gøre sig til på den måde. Så vi endte med at sakke lidt bagud he he. Men vi mødtes så alle ved første stop hvor frokosten skulle indtages. Derefter måtte Martin og jeg melde pas på resten af turen, for mit knæ var igen gået i udu. Det skete efter en løbetur et par dage før, så jeg var hele tiden klar over at Det nok ikke gik for evigt! Men vi tog i stedet med og læste i Lonely og slappede i skyggen fra et træ og tog en tur på stranden. Skønt siger jeg jer! De andre ankom så trætte og klar til at tage hjem, mens Kevin stadig var frisk på mere. Det var lidt ærgerligt for Martin og jeg var temmelig hooked på hjem-ideen, men han var jo vores ride, så vi tog med på stranden igen. Her dasede vi til det blev madtid (faktisk indtil en stor regnskylle besluttede at det var tid) og vi søgte mod Haleiwa hvor vi spiste mexicansk sammen med Kevin og Curt. Pludselig have Curt ikke så mange damer at imponere og så blev han helt tolerabel, ja sådan går det jo ofte;-) Efter en dejlig dag hjemvendte vi så til Honolulu igen.
Resten af weekenden gik stille og roligt, som ellers planlagt. Søndag brugte vi på at stene og mandagen var vi så heldige også at have til rådighed. Det var nemlig memoriel dag. Vi valgte at fejre alle krigsheltene (er det ikke det vi fejrer?? Hmm who cares- vi havde fri!) på vandet med en god gang surfing, efter at have gjort rent til Ditte og Bodil kommer. Ja for nu er det faktisk i morgen de ankommer. Det bliver så mega skønt. Så skal der ferieres og fejres Bodils 30 års føs!!! Ihh det bliver fantastisk! Vi har mange gode planer om at få dem surfer-hookes, he he, men nu må vi se om de overhovedet gider rigtigt. Vi tager i hvert fald ud og øver os her til eftermiddag. Bum!
Hav det skønt til vi ses igen, som er liiiige om snart wuhuuu!
- comments