Profile
Blog
Photos
Videos
P { margin-bottom: 0.08in; }
Zygdom og Zoo
Så er der igen gået et par uger her i paradis, og rapporten skal aflægges:-) Siden sidst er der sket en masse og samtidig ingenting, for sådan er det jo med hverdagen, ligegyldigt hvor i verden man befinder sig. Sidst fortalte jeg om vores forsøg på at lave bekendte om til venner, og om en fotoudstilling vi ville tage til. Det har været svært at finde vaske ægte perlevenner, og måske må vi nøjes med bekendte. Det er som sådan også helt fint, for der er noget befriende i kun at være os to. Bare at kunne gøre præcis som det passer os og aldrig have forpligtelser. I kender det når man tager i sommerhus en weekend uden mobilsignal- der er bare ikke noget at gøre, den fon ringer bare ikke og det er egentlig befriende!
Men forsøge skal man jo, så vi tog afsted mod UH (university of Hawaii) og fandt the ballroom hvor "festen" skulle stå. Det viste sig at være én lang rejsemesse, hvor folk fra forskellige lande gav rejsetips. Hmm der var en million mennesker og ikke sådan "nå hvem er du så?" stemning. Dødsejler.. så vi vandrede lidt rundt på campus og fandt ud af at der i samme stund skulle stå en vægtløftningskonkurrence! Det lød spændende, så vi gik mod the gym. Men ak det kunne ikke opstøves og i stedet endte vi ved idrætshallen hvor en volleycamp skulle stå; The Rainbow Wahines mod Texas's Red Raiders. Martin kunne komme gratis ind, så hvorfor egentlig ikke!? DEt viste sig at det kunne han ikke, men de forbarmede sig da de så at jeg allerede havde købt en billet he he. Men næste gang så går den ikke makker! Det var ret sjovt og man blev helt grebet af go-Hawaii stemningen. Det var underholdning på højt plan, og her snakker jeg ikke om kampen. Nej jeg snakker somend om pauseunderholdningen. Der var konkurrencer og reklamer og folk elskede det nærmest højere end kampen! Publikum blev filmet hele tiden og altid med en konkurrence for øje. Som fx hvem danser bedst (mega cute lille koreansk dreng der gav den gazzz vandt!) og kyssekonkurrencen. Ja ja selv Jack in the box (super snusket burgerjoint!!) ankom med en blimp der gav gratis sodavandskuponer.. og tænk engang Martin fik fat i en- i kan se hans ansigtsudtryk på billedet af ham. Meget engageret var han;-) Men det var sjovt og måske gø'r vi det igen en anden god gang!
Efter en dejlig nattesøvn stod vi op og Martin brugte hele dagen på at ordne skat mens jeg stenede. Meget exiting! Heldigvis var søndagen bedre, da vi fik en chance for at surfe- og Jesus vi var så seje! Vi highfivede hele vejen hjem på cyklerne, for Martin rocker snart at dreje sit bræt og jeg står efterhånden op hver gang. Ja ja det var en dejlig dag i bølgerne! Men dagen var også god for det var nemlig St patricks day, og det er jo en undskyldning for at drikke, så den skulle ikke gå os forbi. Vi spiste skøn (og utrolig fed mad fandt vi ud af, efter vi havde fundet en kalorietæller app- som nu er vores bedsteste ven!) middag på Side Street Inn og endte på en Irsk pub, Kelly O'Neills. Det var sjovt at få en øl med alle de grønne tosser - vi havde da også taget lidt grønt på, men da folk blev for fulde smuttede vi hjem. Mormor og morfar skulle jo op dagen efter og jobbe.
En ny uge startede, men den er der ikke meget ved at gå detaljer med, for vi var bare i klinik og på job, og jeg sluttede den så af med at blive syg. Inden da blev vi dog inviteret hjem til Kevin til Middag, hvor vi skulle spise en af de famøse forsker-fangede-fisk, som smager aller bedst fordi de er gratis:-) Så vi sløbte os på cyklerne op ad bakkerne der fører langt op i Paolo dalen hvor han bor. Jeg svedte som en hest, og er der noget bedre end at ankomme til en middag med folk man ikke kender så godt (der var nemlig andre gæster) fuldstændigt dryppende og klam? Hmm der skal nok være en enkelt ting eller to, men der stod jeg altså og desperat prøvede at få mine svedkirtler til at give op, mens vi fik forberedt middagen. Det var på trods af sveden, en super hyggelig aften, og vi fik mødt Ciara fra Italien og whats-her-name fra Korea, som bor sammen med Kevin. Ja undskyld men koreanske navne er simpelthen umulige siger jeg jer.. Yun hen, Yin Jun? I dont know! Men hun var ekstremt sød- og fodboldfan, så det faldt i god jord hos Martin! Men ellers så der lå jeg der i sengen nogle dage, med snotten løbende i flotte 11-taller og mine øjne så røde og hævede at man skulle tro jeg havde grædt 14 dage i træk. Nys og host afløste hinanden, så vi blev bare hjemme det mest af tiden. Men lørdag fik jeg fnidder og vi tog i Zoologisk have for at få lidt luft. Det er en dejlig have og det blev en dejlig dag. Måske tager vi derhen igen en anden dag hvis man bare vil gå en tur og se på lidt imens. Heldigvis skulle jeg ikke klinik i ugen der startede, så jeg kunne ligge ned og blive helt rask. Melissa havde nemlig ferie så hun var i Canada og stå på ski. Jeg blev da også frisk igen og onsdag fejrede vi det med at tage til et foredrag med Ray Hillborn.
Ray er en fiske-videnskabsmand, der åbenbart er guden indenfor Marine Science. Derfor synes vi det kunne være sjovt. Han fortalte om fiskeri og fiskeriets betydning i forhold til arters overlevelse og miljøet. Burde man spise mindre fisk? Osv. Meget spændende faktisk, selvom han tydelig vis havde en holdning og kun fortalte fra egen vinkel i bedste Michael Moore stil. He he, men absolut spændende; kan forælle jer at i bare skal spise løs af fiskene, betandende har det for de flestes vedkommende skønt og det er bedre for miljøet end at spise kød. Så sæt i gang!
Med til foredraget havde vi også Martins stalker, Anne Neuenberger (eller noget). DEt kræver vel en forklaring. Martin arbejder jo derhjemme på DTU og var under sin PhD-skrivning i Tasmanien i 8 måneder. Nu er han så her, og hvem møder han? Anne fra Canada der har boet 3 år i Danmark, arbejdet på DTU og tilbragt 6 måneder i Tasmanien, for nu at ende på sal med Martin. Hun har fulgt ham rundt i verden! Det er nu meget sjovt og hun kan faktisk snakke dansk, så det nød vi godt af før foredraget og i pausen. Hun er virkelig en flink pige, så vi overvejer at adoptere hende som vores ven, da hun jo heller ikke kender så mange her endnu. Vi må se hvad vi kan finde på..
Lørdag d.30. Var jeg i topform og vi fejrede weekendens start med at vade op ad Diamnond Head. Vi cyklede op til indgangen, og jesus, bare det stykke gør da en lidt småslap i benene. Men op kom vi, i zigzag mellem pøblen af japanske og amerikanske turister som også fandt vejen derop (dog i bil selvfølgelig, man skulle jo nødig overanstrenge sig og forlade sin aircon-kølede forsædeplads). Efter besejringen af højderne, tog vi på Farmers market og købte grønt til ugens madlavning. Det er dog mest et slags madkræmmermarked, hvor folk voldfråder frokostlignende tallerkner med mad selvom kl var ca 9 om morgenen. Lidt skørt, men der kan fås mange lækre ting og lidt lokal kaffe kom da også i tasken. Vi afsluttede dagen med lidt kropshævninger (mest martin!) og amrbøjninger på den vedsidenaf liggende træningslejeplads. Så var vi også trætte og tog hjem og slappede.
Søndagen stod vi op og tog mod Kailua, for at kayakke. Vejret var skønt og vi glædede os. Men en meget tom butik mødte os og åbenbart lejer de ikke længere kayakker ud om søndagen! Hvad?? Hmm Melissa har senre fortalt mig at det er for at mindske mængden af pøbel på de lokale strande, der ikke kan holde til mængden af folk. Øv! Men vejret var jo stadig dejligt, så vi lå og dasede på stranden, så på windsurfere og spiste ny-grillet burger på Kalapawai Diner. Aftenen tilbragte vi lokalmiljøet med at spise fab sushi på Akinono, der ligger lige ved siden af vores lejlighed!
Denne weekend var også weekenden hvor vi erfarede at Brandon er blevet fyret for Hawaiian Airlines. Han har været fyret siden d. 18. marts, men har ikke kunne lide at fortælle det til nogen. Så den stakkels mand har brugt sine dage med at gemme sig i træningscentret og på Starbucks for at skjule sin ledighed. Det er da også svært når jeg har haft fri og hans kæreste har meget få timer på sit studie. Men ak ja, fyret er han, fordi han i et lukket forum på Link-in har udtrykt sin utilfredshed med en testmetode de bruger når de ansætter nye i firmaet. Ved ikke hvd der er fair, men det virker som om han er bleevt gjort til et skræmmeeksempel overfor andre der kunne finde på at brokke sig. Men nu er det ude og han kan slappe af. Men det betyder at lejligheden er fuldt til bristepunktet ugen lang for tiden, da han, Christina, de tre katte og jeg hænger ud på 17. etage.
Måske er han stresset pga det for tiden, eller også er vores roomies forhold bare ikke så stabilt, men natten til tirsdag, bliver vi i hvert fald vækket af en voldsom trængsel og alarm, da de to ankommer pivstive hjem fra byen kl 4. De er temmelig utilfredse med hinanden, råber og skriger, smækker med dørene, enten kaster ting, eller ramler ind i dem. Ja det var da i h vert fald nok til at vække os og holde os vågne i nogle timer. Der fløj ukvemsord rundt i luften og alt i alt var det faktisk ret ubehageligt at overvære. Han prøvede at smide hende fysisk ud af døren, så der blev også lige delt lidt råb ud til de andre lejligheder i opgangen, og sikke et kaos. Jeg priser mig meget lykkelig for at skænderier som det ikke er en fast del af Martins og mit forholdsinventar. Puhada..
Men vi fik da sovet lidt, og en ny uge startede. Onsdag, i går, tog vi endnu en surftur og det gik igen virkelig godt. Føler jeg begynder at få bedre styr på det, men hold da op nogle ture i vaskemaskinen man får ha ha. Der dryppede havvand fra min hjerne (ja det er helt læge-sagligt udtalt!) via mine næsebor resten af aftenen! Vi bebrejder nu også de temmelig vilde bølger der mødte os, for de fleste vaskemaskine ture! Da jeg fortalte mor det i dag, spurgte hun bekymret om jeg da ikke havde redningsvest på?! Men nej der må jeg skuffe folket, det har man altså ikke, så der er frit spil for både bølger og vind (og hajer, men de er vel egentlig ligeglade med vesten;-) )
Det tror jeg var det for denne gang. Jeg håber i alle har det skønt derhjemme i den så småt startende sommer, for her går vi da imod sommertiden. Dejligt! Jeg savner jer alle meget, og begynder at glæde mig til at komme hjem. Jeg vil nyde hvert et sekund mens jeg er her, men som man siger- Ude godt, men hjemme bedst! Det må man vel godt tænke efter 7 måneder ude i verde
- comments
Susanne Tak for dejlig beretning. Vi har stadig sne i haven....
Signe puha lyder grimt! men i er vist ved at komme om på den anden side nu så vidt jeg har forstået. bliver skønt for jer!
Gunvor5 Nu er foråret kommet, endelig! Så nu kommer haven og golfbanen, hvis benene kan klare det. Det skal komme an på en prøve. Susanne kommer her på lørdag, hun skal lære mig at bruge min iPad,som jeg har givet mig selv i fødselsdagsgave.
Signe Ej det er vi altså glade for at høre! Held og lykke med haven Gunvor, jeg er sikker på du nok skal trylle den om til et lille stykke paradis!