Hverdagen er kommet til Paradis!

Så er jeg vendt trygt tilbage til en rigtig god gammeldags hverdag. Jeg er jo startet på klinikken i Kailua som sagt, og sidste uge blev en rigtig god en af slagsen. Tirsdag morgen lagde jeg ud med den 20 minutters cykeltur mod downtown Honolulu, hvor min 57a'er kører fra. Selvfølgelig i latterlig god tid, så endte med at fange en bus før- ups! Men hen over bjergpasset gik vejen til min første rigtige klinikdag. Jeg mødte 8.30 hvor Melissa fortalte mig om de forskellige patienter. Det er en gyn/obs klinik der er overrendt af kvinder med menses-problemer og gravide par der har hormonstyrede tudeture. Det er festligt! Ej det er super spændende og Melissa leger gerne tegn og gæt om alle de forskellige sygdomme, problemer og skavanker kvinderne kommer med! Jeg lærer super meget, og hun spurgte ovenikøbet til hvor meget jeg ville have mod på selv. Øhh det hele du! Så vi bygger op til at jeg kan tage egne patienter, indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig. Men hvem skulle have troet at man tog til Afrika og ikke fik muligheden for at få fingrene i noget praktisk, tog til USA og fik lov til at tage egne patienter (med tiden). Så var meget tilfreds med min første dag på den lille klinik i Kailua med søde Melissa. Vi bonder også rigtig godt og hyggesnakker om alt muligt. Jeg tror efterhånden jeg ved mere end gennemsnittet om hendes privatliv, helt nye kæreste og hans 6 børn adopteret fra Afrika. Men det er virkelig hyggeligt og jeg har på fornemmelsen at vi nok skal finde ud af det sammen de næste måneder!

Onsdag gik turen samme vej, og endnu en god dag kom mig i møde! Idag tænkte hun at jeg da skulle have fingrene i sølet og så fik jeg ellers småopgaver at udføre, Ultralyd af gravid mave, finde hjertelyd med dopler på en anden, fjerne sting efter en operation, rense cikatrice, lave underlivsundersøgelse osv. Det var simpelthen så fedt at hun efter en dag lod mig komme så meget til. Vi sidder inde til en konsultation, hvor en dame har fået fjernet en lille tumor ved skamlæben og da stingene skal fjernes siger Melissa da bare, Ja så går du bare i gang Scene (som hun så flot kalder mig). Så det gjorde jeg da med krum hals. Det er ikke fordi det på nogen måde er en stor ting at fjerne, men blev bare så overrasket, når vi ikke havde snakket om det. Det føles fedt at hun stoler på mine evner og lader mig deltage! Så onsdag blev endnu en yes-dag!

Torsdag gik 2.del af mit ophold så i gang, for torsdag er operationsdag på Kaiser Permanente Medical Center her i Hononlulu. Der skulle udføres 4 operationer af Melissa, på patienter som vi havde set dagen før i klinikken. Det er altdi fedt at "kende" de patienter og historier der ligger der foran en på bordet. Selvfølgelig vader man ikke bare lige ind på et hospital og begynder at glo på operationer- særlig ikke i USA! Så jeg skulle starte hos Claretta med at se en film og få en velkomstmappe. Men ak og ve, Claretta var ikke sådan lige at finde! Hospitalet er nemlig en stor byggeplads, så den vejvisning Melissa havde givet mig passede ingen vejne og jeg endte et eller andet absolut forkert sted. To søde damer i the mailroom, fik skaffet mig en guide der førte mig til Clarette i den anden ende af hospitalet, op og ned ad gange og med elevatorer, for jeg havde fået forvildet mig ind på den forkerte side af en afspæring, hvilket komplicerede turen en del!

Men jeg nåede frem og fik styr på hospitalets love (Zzzz), et meget nødvendigt onde;-) og fik skaffet mig nogle scrubs og så ellers i gang med første hysterektomi, fjernelse af livmoderen. Inden satte Melissa sig ned og tegnede hele proceduren så jeg kunne følge ordentlig med på skærmen. Det foregår jo altså laparoskopisk, hvilket gør det mindre hands-on. De her operationsdage bliver nok både og. Alle medicinstuderende der kunne forvilde sig til at læse det her, vil vide hvad jeg mener. Det er sjovt at se operationer, til en hvis grænse, for hvis ikke man deltager bliver det sku også kedeligt! Men da det gik i gang, blev jeg quizzet og inddraget mens reaggaemusikken gyngede i baggrunden. Til den sidste operation havde jeg fået mit ID-kort så der kunne jeg gå i vask og holde kamera og tarme osv. Det blev en super dag, hvor alle virkelig tog godt imod mig. Især en resident, Vijay, der tog mig med rundt og skaffede mig gratis frokost og det hele. Lækkert! Der vil jeg gerne tilbage til.

Da dagen var slut blev jeg fanget i en uendelig ventetid med bus der kun kørte 1 gang i timen og så også var forsinket. Da jeg endelig havde fået sneglet mig igennem myldretiden og kom frem til min cykel, var der fanden galme en idiot der havde stoppet noget ned i min lås så jeg ikke kunne få min cykel løs. Tror nogen har prøvet at dirke min lås op, men så er whatever knækket dernede. I hvert fald rendte jeg rundt og prøvede at finde en pincet som kunne fjerne det. Det virkede slet ikke og selvfølgelig havde jeg ikke mere credit så jeg kunne ringe til Martin, mit skype på tlf virkede sjovt nok ikke, og ja jeg er jo smart så cyklen var låst kraftigt fast på alle tænkelige måder, så kunne ikke bare trække den hjem. What to do? Endelig fik vi lidt hul igennem og Martin tog Brandon på nakken og kørte derned. De havde udstyret sig med en hammer, og Brandon gik totalt amok på låsen. Han fik overraskende hurtigt kål på den.. Jesus jeg skal have en bedre lås næste gang! Ind bagi bilen og så hjemad efter tre timer undervejs. Fik skumle, forargede blikke fra folk omkring busstoppestedet! Puha jeg var arrig og træt efter en lang dag der startede kl 5.45.

Fredag gik stille og roligt. Martin har fået to stud.slaver som han var i felten med så jeg underholdt mig selv hjemme, indtil han kom hjem og vi lavede pizza. Weekenden gik også i et dejligt tempo, men dog alligevel fik vi gjort en masse. Lørdag lagde vi ud med at sove og høre Monopolet inden vi smuttede ned og legede turister på Waikiki. Vi gik en dejlig tur og undersøgte board-priser til når vi skal ud og ride bølgerne. Undervejs passerede vi de sædvanlige 16.000 flyerfolk. Alle og en prøver at lokke en til en skydebane og "give it a shot"! Sørgeligt at det kan betale sig at have så mange mennesker stående overalt. Virkelig mærkeligt for sådan en blegfed dansker som mig, der aldrig har og aldrig får lyst til at skyde som galning for sjov! Men det var perfekt vejr og en vidunderlig eftermiddag, som vi afsluttede med træning på lejepladsen. Vores workout fik den perfekte afslutning da vi hoppede i poolen, svømmede og bagefter varmede vi os i spa-badet mens solen gik ned og palmerne svejede i vinden over vores hoveder! Skønt! Maden blev på en fantastisk indisk restaurant i nærheden.

Søndag stod vi tidligt op og hoppede i træningstøjet igen. Vi tog cyklerne under armen og tog den hårde tur op ad bakken ved Kaimuki området til Diamond Head. Det er en god tur som man godt kan få pulsen op på. Desværre regnede det lidt og pøblen var desværre også dukket op, så vi må lige genoverveje tidspunktet. Men vi fik ømme muskler og efter et stop på en træningslejeplads fik vi også ømme-ficeret vores arme og bryst. Vi afsluttede så dagen med en shoppetur til Ala Moana centret og en gigantisk bakke sushi!

Idag har jeg så ordnet lidt praktiske ting, mens Martin tager en ordentlig arbejdstørn. Vi skal jo til Maui på torsdag, så han skal lige have arbejdet lidt ekstra for at rode bod på de tre hverdage han misser. Glæder mig virkelig meget til vi skal derover. Det bliver så dejligt bare at få lidt alene tid og fejre min fødselsdag. Jeg har jo først d.22 men turen er min gave fra sidste år og i år fra Martin, så det er lidt en føs-tur. FLybilletten fik jeg sidste år og i år får jeg den Luau som vi skal på. Desuden er det jo Valentines dag på torsdag, så der har Martin arrangeret middag på en super restaurant i Haiku hvor vi skal bo. Mamas Fishhouse. Det skal nok blive godt! Så skal der holdes vaske ægte Valentines day på bedste amerikaner vis. Her må vi godt, det er kun derhjemme det er falsk og åndssvagt, he he. Så på torsdag går det løs med endnu en paradis-ferie!! See ya later suckers!