Profile
Blog
Photos
Videos
All alone!
Nå så skete det sku alligevel. Vi er nu helt alene tilbage, midt i det store Stillehav. Det har været så super hyggeligt at have folk på besøg, men det er nu også lidt crazy at lave noget hver dag i så lang tid som vi efterhånden har gjort. Man kan nærmest sige at jeg har været på ferie siden slut nov, og trænger efterhånden til lidt hverdag. Ja ja nu sidder I og tænker buhuuu synd for dig hva?!!! Men I kan tro jeg har nydt hvert et sekund og kunne godt tage mere, men når nu hverdagen absolut skal melde sig, så er det vel egentlig også okay!
Men jeg blev vist ikke helt færdig med at fortælle om Martins families besøg. Sidst lod jeg jer hænge mens jeg smuttede ned under havets overflade. Martin og jeg mødtes med Torben og Niels (Susanne blev desværre syg) ved Hilton Pier på Waikiki. Derfra gik turen ud med en lille båd der tog os til ubåden der lå lidt ude på det dybe. Vi blev så lodset af på toppen af ubåden og måtte kravle ned gennem dækslet med nederdelen flyvende omkring ansigtet- kønt syn. Vi kommer ned i halvmørket og dykker stille ned mellem de latterligt mange fisk. Det var et super smukt syn, og man kan da ikke fortænke Martin i et være dykkerfan. Hold nu op. Det var en sjov oplevelse hvor vi "svømmede" rundt og så på de farvestrålende fisk der omgav gamle skibs- og flyvrag. Vi så makreller, rokker og et væld af tropefisk og sågar også en lille haj. Alt i alt var det super fint.
Bagefter mødtes vi med Susanne der var blevet lidt friskere og vandrede til fods hjem til vores lejlighed. Her blev der serveret Poke og hyggesnakket ved poolen indtil det blev aftensmadstid. Har jeg fortalt om Poke? Det er en af Martins og mine favoritter!! Det er rå fisk som fås i forskellige marinerede udgaver, mine yndlings er spicy Ahi (tun) og Californiaroll. Så snacker man lige al den rå fisk man kan holde ud, og til en temmelig rimelig pris. Bevares, det er stadig dyrt, men ville være umuligt at have pengene til de rå mængder hjemme.
Om aftenen smuttede vi over på den anden side af gaden hvor japanerne serverer skøn BBQ. Det kaldes Izakaya, og faktisk ligger der en af slagsen flere steder i København. Det er lidt tapasagtigt med mange små retter der serveres efterhånden som kokken får det grillet. Vi fik hjerte, kråse, asparges, nudler, pølser mm. Meget lækkert men også lidt specielt.
Torsdag stod så på raodtrip rundt på Oahu. Folkene skulle jo opleve øen vi skal bo på i lidt tid, så der blev lejet bil og så bare derudaf i bedste Thelma og Louise-stil, bare nu med penge og uden (selv)mord. Vi kørte mod Nordkysten og til Turtle Beach, hvor en sød frivillig måtte fortælle os at de først kommer op på stranden lidt senere. Så vi smuttede længere mod nord og så på store bølger og surfere, for det er det der er med nordkysten. Det er et surferparadis, og man har bare at være god til at tæmme bølgerne ellers får man seriøse vandtæsk for bølgerne er ikke for sjove her! Men det er sjovt at opleve stemningen i sådan en række minibyer hvor alle til stede lever og ånder for brættet. Det blev til lidt mexicansk og så tilbage til skildpadderne der nu lå på stranden og bobbede rundt i vandkanten. De var meget søde, og det er første gang jeg så real-life-ikke-i-fangeskab-skildere så det var meget spændende. Efter lidt kvalitid med skallerne tog vi mod Kailua for at se lidt på stranden og måske få et dyp, men desværre var vejret skod det meste af tiden med småregn og ikke særlig varmt, så det blev mere til et kort visit. Det klarede dog op til sidst og vi sluttede turen med at klatre op til Makupu'u Point og så på hvaler, ja flere hvaler! Jesus de er alle steder. Der er også en "stenhval" deroppe - et såkaldt blowhole hvor bølgerne sender vandstråler højt op i luften gennem et lille hul i stenene. Smukt! Aftenen sluutede vi af med at spise på Side Street Inn hvor vi var med gutterne til nytår. Elsker altså det sted!
Fredag var så familiens sidste dag og de brugte den på, ja hvad ved jeg, få styr på alt det sidste, bl.a. et sidste visit til stranden. Livsnødvendigt!! Vi mødtes til lækker seared ahi på en japansk restaurant- Irifune, om aftenen og fik sagt farvel på bedste vis med en række øl efterfølgende på diverse barer. Puha hård aften;-) Og så var alle pludeslig væk. Hvordan skete det dog at man fik turistet en hel måned væk?? Spørg mig ikke, men det lykkedes og nu er vi så her. Klar til en roligere, mere tosom hverdag uden vores folk omkring os. Vi besluttede at fejre tosomheden med en film lørdag aften. Tarantinos nye Djanko. Sikke et blodparadis man blev inviteret ind i!
Søndagen blev i elektronikens tegn, med at formatere begge vores computere, der efterhånden var kørt godt og grundigt i sænk. Nu sidder jeg sørme og spiller smart med Linux installeret og er efterhånden blevet temmelig skrap til at manøvrere rundt, ja ja Appel det kan hun sku! Men egentlig skønt med en hel dag hvor vi bare hang ud på værelset.
Så begyndte vores første "rigtige" uge og den blev noget anderledes end den sidste måned. Puha så skulle man pludselig i gang med at lææææse??? Ja ja okay virkeligheden startede jo her i dag på klinikken, så forberede sig skulle man jo. Hver dag blev der hevet Oxfords håndbog i gyn og obs frem og læst så det sang. Tog de fleste dage med Martin op på UH Manoa (University of Hawaii) hvor han arbejder. De har et fint bibliotek hvor man kan få lidt læsero. Så kunne vi også spise frokost sammen, mens myggene spise os. Det var en rigtig hyggelig uge hvor vi om eftermiddagen har ligget ved poolen og brunet. Mums! Undervejs har vi også fået flyttet rundt på værelset så vi har lidt bedre plads og har fået vores ting flettet sammen på de få kvadratmeter. Og ja kvadratmeterprisen her i lejligheden må lige være faldet drastisk for nu er Brandons kæreste, Christina lige "ikke flyttet ind". Ved ikke hvordan hun ikke kan være flyttet ind, eftersom hele ugen har været brugt på at flytte alle hendes ting ind i lejligheden.. Hmm denial denial denial! Men det ændrer nu ikke det store, vi er stadig 4 mennesker og 3 katte i en treværelses, så det er da hyggeligt;-)
Så blev det alligevel også weekend og vi kunne holde lidt fri igen. Lørdag smuttede vi med Brandon ned og lejede surfboards og tog til Diamond Head for at fange nogle bølger. Det skal lige understreges at jeg ikke har prøvet det før og gik stolt og temmelig usikkert afsted med mit kæmpebræt (nærmest en båd jeg kunne sejle rundt på) i vinden der konstant greb fat i det. Men jeg gik afsted og kæmpede for at det skulle se lejende let ud, for jeg glædede mig og tænkte at nu skulle de bølger fandme få vist hvem der bestemte!! Så vi vader i vores badetøj ned af en sti mod stranden og pludselig vælter den klodsede trunte omkuld med bræt ned over sig og hele pivtøjet. Der lå jeg så og prøvede at beholde sejheden indenfor rækkevidde, men tror nu det mislykkedes desværre. Det gjorde skide ondt for at sige det lige ud, og blev så provokeret af at jeg altid skal vælte! Hmm nå men der stod man så med blodig bag, to ankler og en storetå! Men videre skulle vi jo og vi kom da også ned på stranden mens jeg måtte ømme mig hele vejen. Okay fed start, var ellers lige helt oppe af køre over hvor sej jeg var at jeg skulle prøve at surfe. Måtte lade de andre tage første tur alene mens jeg prøvede at få blodet til at størkne så jeg ikke lokkede alt for mange hajer til!
Men så tog fanden også ved mig og vi kom ud alle sammen i næste ombæring, på trods af temmelig vild vind, chubby water og stærk understrøm. Tror ikke Martin var helt overbevist om at betingelserne var ideelle for en såret kriger, men stædig som et korsikansk æsel siger min bedstefar jo jeg er, så ud kom vi. Og faktisk gik det rigtig godt! Fik fanget nogle bølger og havde det pragfuldt! Dog blev de fanget af en liggende Signe og ikke en stående! Det måtte blive næste gang!
Om aftenen tog vi cyklerne under armen og cyklede mod Kaimuki området ved Diamond Head. Vi var nemlig de heldige modtagere af en invitation fra Kevin, Martins chef, til en koncert. Det lød jo hyggeligt så vi styrede mod den tophemmelige arrangement. I mailen stod der nemlig at man under ingen omstændigheder måtte invitere andre med pga manglende plads, så det var kun venner og bekendte der kunne få adgang. Ja ja man er vel særligt udvalgt efterhånden. Vi slæber os så op ad en lang bakke der fører os højt oppe i de høje højder!!! Jesus kristus må jeg tilføje! DEt var så stejlt at vi måtte trække et par steder. Og der står vi så i et mørklagt villakvarter til sidst og klør os i håret. Men ja vi fandt da et stort hus omme bag et andet, helt stille og afsides. Hmm vi kløede videre! Men oppe på 3.sal blev vi så mødt af en seddel der fortalte at man ikke måtte gå ind når musikken spillede. Okay, musikken?? men da vi åbnede døren blev vi mødt af et pakket loftslokale. Der var vildt mange mennesker, de fleste med udlåbsdatoen nærmende sig, og alle placeret på diverse umage stole, sofaer, lænestole og på gulvet. Ikke en plads i sigte. Damn it! Men der var hyggeligt og meget hjemligt! Billeder på væggene, tæpper, lamper, gardiner og alt i alt i bedste sommerhusstil. Vi fik til sidst scoret os en plads og da Kevin ankom med to venner havde de mad med som vi gnaskede mens der blev spillet bluegrass (countrystil) af to ældre peeps med violin, guitar og mandola i skiftende versioner. Det blev en skøn aften og det kan da være man skal besøge det meget aparte sted igen- Wards Rafters:-)
Igår var det jo så superbowl søndag og vi var inviteret hjem til Monika, fra Brandons klasse, for at se opgøret. Men det startede først kl 1.30 så vi kunne lige nå en surftur til, i noget roligere vand. Sårene havde jo efterhånden fået skorpe på, så hvorfor ikke. Kl 8 sagde Brandon!! Meget vigtigt at det blev tidligt! Så vi skyndte os at komme op og være klar til kl 8! Meeeen det blev lige spoleret da Christina absolut mente at han skulle hjælpe hende med at smide ting på lodseren- Liiiige nu! Øhh okay, så det blev udskudt af flere omgange, og på trods af mit efterhånden tålmodige afrikahjerte, måtte jeg alligevel ty til frustration og hidsighed for det er også meget med måden det gøres på!! Men ud kom vi da og denne gang til Waikiki. Der blev der sku surfet og kom oveni købet op på knæ! Ja ja det tegner godt for fremtidens surfkonkurrencer! Den knælende vinder!! Men må sige at Martin er så sød i hele læringsprocessen. En sød og tålmodig lærer må man sige han er! Og hans egen surfing bliver total tilsidesat for min skyld! Tror han har luret at hvis han får mig til at kunne og elske surfing så gider jeg tage med ham ud i fremtiden- den snu rad! Og ud igen, det skal vi da!
Idag stod jeg så hulens tidligt op for at tage mod Kailua på østkysten. Det er nemlig der jeg skal være i klinik på en gynækologisk klinik. Melissa tog imod mig og bød mig hjerteligt velkommen med hyggesnak og planlægning af mit ophold. Det tegner virkelig godt og tror på det at jeg vil få meget ud af det! Hun er meget opsat på at jeg skal lære noget og selv skal kunne tingene, så det lader til at jeg får ting at rive i efterhånden som jeg bliver fortrolig med omgivelserne! Så den næste måned står den på klinikkken i Kailua man, tirs, og onsdag, operationsgangen torsdag og fri fredag. Så vil hun give mig opgaver for som vi kan gennemgå efterhånden som jeg ser forskellige patienter. Virker meget lovende. Det cool er at hun faktisk flytter sin klinik til Honolulu fra d. 11. marts så derfra skal jeg kun være i cykelafstand i stedet for at krydse bjergtoppene hver dag. Selvom udsigten nu gør det det hele værd. Hold nu op! Det skal jeg have taget et billede af for det er svært at beskrive. Man kører med bussen hen over et bjergpas hvor man fra toppen har den smukkeste udsigt ud over de bølgende bjerge, hyggelige byer, surferne på stranden og det krystalblå hav! Virkelig spektakulært!
Imorgen starter jeg så rigtigt i klinikken og det glæder jeg mig meget til! Men nu får jeg også snart skrivekramper, håber i kan håndtere de ordbomber jeg får sprunget herfra. Det er som om dagene hober sig op lidt mere end da jeg var i Kenya. Sorry
- comments
Susanne Kære Signe. Tak for hyggeligt og sjovt samvær. Held og lykke med jobbet - og surfbrættet. Kh Susanne
Mor Tak for endnu en dejlig beetning, Signe. Håber det bliver rigtig godt på klinikken, det lyder da lovende