Profile
Blog
Photos
Videos
P { margin-bottom: 0.08in; }
Læsehest krydret med kvalme og repelling
En uge med fælleshygge på UH Manoa (Uni) startede og der blev gået til den. Eller I ved, så meget som man nu går til den når man ikke har kniven for struben mht læsning;-) Ej har efterhånden fået gnavet mig igennem en del tekst om skeder, hormonforstyrrede kvinder og spædbørn og er ved at have godt styr på det.
I løbet af ugen gik det som det nu en gang gør i sådan en hverdag, helt stille og roligt uden de store udskejelser, men vi byggede også op til det helt store brag i weekenden! Vi fik den geniale ide at vi vil have nogle venner! Jeps, nu skulle vi sku have nogle at dele alle de her skønne oplevelser med. Ikke at vores eget selvskab ikke er helt vidunderligt, men jeg savner vel pigehygge og Martin drengehygge, så vi gik igang med planlægning!
Punkt 1: Vi skal have mere kvalitid med Brandon og Christina! Vi inviterede straks til en bytur fredag! Men ak, alt var som det plejede, så de endte med at aflyse. Hmm ja måske er venskabet med dem en dødssejler... Vi tog i stedet selv ud og spiste fondu, burger og tyllede vin på en super fin vin-bar, Formaggio (koreansk-ejet!??? ja de er vel også lidt Italienske og vinentusiaster). Dejlig aften, men ingen nye venner i nettet desværre..
Punkt 2: Vi vil finde noget vi kan gå til så vi kan få en naturlig forbindelse til nogen mennesker med samme interesser. Vi trawlede nettet igennem for at finde hold, fandt intet, men fandt en gruppe på UH der prøver at samle de studerende til lidt udendørs sjov. Det skal måske prøves med et vandreturs hold eller lignende. Måske en surfschool. Desuden fandt vi ud af at de udenlandske studerende på UH har en gruppe hvor de samles om det at være anderledes, og de holder en fotoudstilling i morgen fredag. Den tager vi til og måske er der nogen søde udenlandske studerende der heller ikke har nogen venner, som vil lege:-) Desværre kan jeg ikke blive medlem af deres gruppe for går jo ikke på UH, men de afholder vist arrangementer man stadig kan deltage i (få gange pr semester hmm). Så nu ser vi hvad der sker med det.
Punkt 3: Vi skal snakke mere med dem fra vores respektive lokaler vi okkuperer til hverdag.
Alt i alt tror vi det bliver svært, men i det mindste vil vi så have givet det et forsøg. Egentlig har vi jo ikke som sådan brug for nye bekendtskaber, for lige om snart er vi jo væk igen, og vi hygger os bravt uden. Det ville nok være lettere hvis man var udvekslingstuderende og havde en naturlig kreds af folk omkring sig. Derfor må vi nok bare acceptere virkeligheden, at alle de mennesker vi holder allermest af i verden- hele verden- er derhjemme. Og det er jo for så vidt meget rart at vide.Vi er også stødt på den tanke at folk her meget anderledes end os. Der er fx proppet med asiater, og bevares de er super søde, men hvis nogen har været i asien så ved de hvad jeg mener når jeg siger at de er meget anderledes, og svære at kommunikere med. og amerikanere dyrker ikke venner som vi gør. De har mere en masse bekendte, men ser ikke folk i hverdagen. Det er meget anderledes end hvordan vi begge gør tingene derhjemme. Ej nu lyder det som om vi har det elendigt, men det er slet ikke tilfældet!! Vi har det så skønt så skønt, har bare tænkt at man da lige må give det med de rigtig gode venner et forsøg. Men ja I kan ånde lettet op folkens. Vi kan stadig bedst lide jer:-)
Ugen gik og vi nåede til søndag, hvor Martin og jeg nød en vaske ægte stener-dag. Det var fantastisk! Mads og monopolet, musik, indernet, alles gut! Men Brandon og Christina havde forgæves forsøgt sig med en surftur, men blev slukørede sendt hjem da vindforholdende var elendige. De sad ned i 5 min og besluttede at de røv-kedede sig og derfor ville tage på vandretur. Ville vi med? Selvfølgelig, nye bedste venner. Så vi tog afsted mod Palolo Valley for at tage på en sjov vandretur hvor man skulle klatre op ad et vandfald. Mens vi prøver at finde vejen får Christina slået ruten op på nettet og finder beskrivende sætninger som, Oahus farligste trail, osv. Jesus Brandon, hvor skal vi hen?? Det var også temmelig vildt med lodrette vægge der skulle bestiges med reb og ja repelles ned ad igen. Var lidt skræmt, men må indrømme at det var ret sjovt, så han er tilgivet, men tag jer i agt folkens hvis I pludselig skulle befinde jer på Ka'au Crater Hike en dag. Man bliver træt! Men 5 timer senere var vi da hjemme i hel tilstand igen, udmattede og uden brug for ekstra træning den dag!
Vi måtte gå tidligt i seng den aften, for søndag morgen (eller måske rettere nat) skulle vi på bådtur med Kevin. Han skulle ud med UH-båden for at tjekke udstyr ved Penguin Bank udfra Molokai's kyst. En heldagstur, hvor Martin skulle hjælpe lidt til med at tjekke udstyret. Kevin havde også en anden ven med og sammen med kaptajnen, gik vi alle 5 fra land kl 05.00, spændte og med søvn i øjnene. Det tog lige præcis 10 min før jeg var piv-søsyg og måtte lægge mig ned på langs med lukkede øjne, oppe i kaptajnens kahyt med regnen silende ned. Båden hoppede og dansede i alle retninger, for vinden og bølgerne var sindssyge. Ordene "placid" og "100 breeching whales" blev nævnt inden vi satte til søs, men Tom, Kapatajnen må have jinxet turen! Jeg er da sikker på at hvalerne hoppede rundt derude sammen med delfinerne, men jeg så det bare ikke fra min liggende postition!
Det blev en laaaang 17-timers dag, hvor Martin futtede rundt, hvid i hovedet, og tog imod Kevins ordre og mig der lå og bare prøvede at holde morgenmaden nede. Det lykkedes dog ikke! Og hvor kaster op for at lave mest rav i den? I håndvasken, så Martin endte med at bevise sin kærlighed til fulde ved at skovle bræk ud af vandlåsen! Åhh jeg kan aldrig mere betvivle hans dedikation til mig, det er helt sikkert! Tak! Men ja en skøn lille sejltur blev det til, hvor jeg primært lå med kvalmen stigende i halsen minut for minut. Få gange fik man lidt fred, for på båden blev der fisket, og man kan ikke hive fisk i land under topfart. Det fik hun også f***ed op, for blev sat til at hive en lille mahi mahi i land og jeg går straks i gang med iver for at glemme leden bare et øjeblik. Men ak og ve, man skal åbenbart føre linen frem og tilbage på spolen, så jeg får kludret linen totalt sammen og fisken må hives i land manuelt og linen klippes. Jesus, ikke min bedste dag! Men tre Mahi mahi og 2 små babytun fik vi i land, uden min hjælp!!
Martin derimod var mega sej, og hoppede rundt og var sømandsagtig ud over det hele. Var meget stolt af at have sådan en handymand ved min side! Heldigvis fik dagen en ende og kl 22 var vi på sikker grund igen og guffede burger king i ren afmagt og sult. Vi fik dog 2 store fiskebøffer med hjem som vi lavede fiskeburgere ud af et par dage senere. Helt vilde var de dog ikke, men de var gratis og velfortjente!!
Endnu en uge gik i gang og hverdagen meldte sig for mig. Nu er klinikken rykket til Honolulu og jeg kan cykle på 20 min! Mega sejt!! Desværre er kontoret super småt og deles med en anden gynækolog. Derfor er det ikke sikkert jeg kan være der alle dage. Virkelig surt, men jeg vil kæmpe lidt for at få så meget kliniktid som muligt!
Onsdag var jeg med i vagt igen, og jeg skal da ellers lige love for at der var action på drengen! Fra jeg ankom skød kvinderne babyer ud i lårtykke stråler og jeg fik virkelig oplevet noget. Til den sidste fødsel fik jeg lov til at deltage helt og gå i sterilt. Hev baby ud sammen med Melissa og ordede moderkagen helt selv. Det var en super fed oplevelse, og så dejligt at jeg får lov til at deltage på det niveau. Det var en virkelig god dag og jeg fik meget med hjem i rygsækken derfra. 6 vaginale fødsler og et kejsersnit senere smuttede jeg igen mod byen.
Her mødtes Martin og jeg i Chinatown, hvor vi gik lidt rundt og så på herlighederne. Vi spiste lækker mad på Epic og tullede så ned til Mercury bar, hvor der skulle afholdes Nerd Nite. Nerd Nite er et koncept der kører over hele USA, hvor videnskabsfolk holder små, korte, nørdede, sjove foredrag om et emne. Så kan man få et sneak peak ind i et fag man ellers ikke kender noget til. Kevin skulle holde et oplæg, så der var en del fra UH tilstede. Praktisk for så kunne vi lige hilse lidt på folk derfra over en øl. Hyggeligt. Kevin var egentlig lidt håbløs under sit foredrag ha ha, men alt i alt var det rigtig godt med de 3 oplæg og 3 øl vi fik indenbords på sådan en helt almindelig onsdag aften. Hans oplæg hed "God on Mushrooms" og handlede om hvordan naturen er plagieret fra ende til anden, fordi alle arter i det store hele har samme grundmodel. Egentlig meget spændende, men det blev for uorganiseret og fjollet, men det lod til at passe folkemængden godt, for der blev hujet og hejet og råbt platte kommentarer i et væk. Bagefter kom en neuroscientist og fortalte om vores sanser og en rødkindet kvinde sluttede af med at fortælle os "how to have good time without a spine". Det handlede om alle de seje metoder invertebrater har sex på. Og tro mig, der er et par stykker! Skøn aften!
Men så er vi også nået op til nutiden, og vi vil læne os tilbage indtil i morgen hvor vi skal til fotoudstilling! Takker af for denne gang!
- comments
Mor Fint initiativ med venne-søgning, men åbenbart ikke helt ligetil! Søsygen lyder ikke rar, Signe, det må have været en lang dag!