Profile
Blog
Photos
Videos
Sidst jeg skrev var det vist min fødselsdag og den skønne dag blev aldrig helt færdiggjort. Efter at have snakket mig hæs med diverse familiemedlemmer og Lotte, og åbnet mine dejlige breve og pakker, ja så kom Martin hjem fra arbejde. Vi stæsede ud på trapperne for at få onduleret de 100 etager op og de 100 ned, så vi kunne komme ud ad døren. Vi var nemlig blevet inviteret til Art After Dark af Kevin, Martins chef. Og ja hvad skal man ellers på sin fødselsdag når ikke man har sine beloved omkring sig? Så vi takkede ja tak og dullede os op til det fancy pancy arrangement på Art Museum Of Honolulu. Kevin kom og hentede os i sin lille minibil med en Eightball på siden (kønt ha ha) og cykelstativet bagpå. Han er nemlig en af de sjældne sportsentusiaster her i USA, så er altid klar med mountainbiken!
Vi kørte så til museet og startede med at kigge på lidt kunst og sladre. Kevins veninde, der også var med, var desværre blevet syg og måtte hive Kevin ud af døren igen for at køre sig hjem. Stakkel. Nå men vi blev og tyldede hvidvin mens stedet langsomt blev fyldt op. Dog var der vist ingen der kom for kunstens skyld, men mere for at drikke sig i hegnet og spille smarte. Ja så kender man kunstverdenen igen;-) Ej det blev en virkelig god aften, hvor Michael, Kevins ven, tog sig hjerteligt af os. Han var en sær snegl, men super flink og fik os gelejdet over til hans venners bord da han så at vi sad og spiste bare os to. Meget flinke folk! Men vinen blev efterhånden tyllet færdigt, scenerne og bands lukkede ned for showet, dansegrupperne hvilede benene og arrangementet begyndte så småt at lukke ned. Ja men klokken var da også blevet 21! Nå men folk var ikke til at drive ud af stedet og dette havde i hvert fald kun været startskudet! Derfor tog vi en gruppe videre mod en bar, hvor Kevins ven skulle spille koncert. Inden måtte vi dog lige stille den nagende sult, for kunst-mad er småt i portionen og valgte IHOP- International house of pancakes. Hvorfor i alverden de kalder det international, når det kun forefindes i USA, er ud over min forstand, men gudskelov for at de holder det herovre. Jesus kristus! Sikke noget lortemad! Brr.. men hyggeligt var det, især når vores tjener, der klart har været på et eller andet, kom over med øjenene rullende rundt i hovedet og drevende tale, fik serviseret os! Vi skyndte os ind på baren hvor vi fik hørt os noget gedign rockmusik. Dog blev det lidt tyndt da forsangeren, den badass, prøvede at synge f*** you I won't what you tell me, med sin spæde barnerøst. Ej så skal man altså have lidt mere pondus bag sin stemme hvis man skal synge den sang!
Efter en dejlig aften, kørte Kevin os hjem, og vi kunne putte med et smil på læben!
Lørdagen blev en meget rolig affære. Der blev bare hygget og stenet. Til gengæld fik vi lidt mere fart på søndag, hvor vi gjorde rent ud over det sædvanlige og fik påhæftet mine splinternye skærme på cyklen. Dem fik jeg jo i gave af Martin fredag, og nu kan jeg okse rundt uden at få bremsespor lang op ad ryggen- perfekt. Min mand ved hvad jeg vil have kan jeg love jer;-) Er meget glad for dem! Og så fik man da også lige surfet en tur!
Mandag gik det så løs med endnu en uge i klinikken i Kailua for mig. Jeg følte efterhånden at jeg burde få sat lidt mere på mit CV, så spurgte forsigtigt om ikke man kunne få allernådigst lov til måske at prøve, bare en enkelt, lille brystundersøgelse?? Øh jo da, og så blev jeg ellers sat i gang med at fumle med bryster og lave gynækologiske undersøgelser oveni. Det kunne jeg jo ligeså godt lave i stedet for hende! Mega sejt! Så nu er jeg ved at være godt inde i det, og må sige at jeg virkelig sætter pris på Melissas tro på mine evner. Hun mente nu ikke at det var helt nok for den uge, så jeg blev også sat til at optage historier på patienterne, for kunne jo ligeså godt øve at tage egne patiener. Må indrømme at det er jo noget vi gør i hobetal derhjemme, så det er ikke selve det at gøre det der er sejt. Det er simpelthen fordi jeg ikke havde regnet med at måtte en skid i denne "I'll sue your ass if I'm mistreated!!"-verden. Ja så sætter man altså pris på hver en lille detalje man får lov til! Det er langt over hvad jeg havde forventet! Og så når man bare kommer ind fra gaden udenom uddannelsessystemet, men bare lige fik lyst til at prøve kræfter med gynækologien, som jeg ikke engang har haft!
Det eneste triste var at der midt på ugen belv igangsat en sammensværgelse mod mig. Adskillige patienter ville pludselig slet ikke have mig i rummet. Skarn! Men heldigvis ikke dem alle. Det er bare slet ikke sket før, og pludselig gik de alle i baglås når de hørte om mig.
Vi fik da også indlagt surflesson både søndag og onsdag, og halleluja!!! Jeg har sku stået op nu! Ja ja hun er SÅ sej. Søndag stod jeg op to gange, meget hurtigt, og efterfulgt af en lille diskret nedvæltning bagefter, Shh. Men tirsdag, der fik jeg sku stået og cruiset i længere tid! Og faktisk uden at vælte ned bagefter! Samtidig er jeg blevet langt bedre til at fange bølgerne, så Martin behøver ikke længere give et skub for at sende mig afsted. Nu klarer jeg mig selv og er helt høj af det! Ja selv hajerne, der med sikkerhed kredser om mig som grippe, dem glemmer jeg sørme også når jeg plasker rundt. Det er en super fed måde at bruge sin krop på og samtidig er man ude i solen. Jeg elsker det! Andet tidsfordriv består for tiden af indlæring af Europas hovedstæder, mens vi vader op ad de millioner af trappetrin under træningen, eller ved spisebordet. Vi bliver bedre og bedre, men okay udgangspunktet var også sølle! Vågner febrilsk op om natten nu og udbryder "Bratislava!" fra tid til anden;-)??
Torsdag var jeg på operationsgangen. Det var en lidt kedelig dag for der var ikke meget på programmet, men fik da lov til at sy hullerne efter den ene skopi-operation sammen. Jeg nåede så lige akkurat ikke min bus, og Melissa tilbød at køre mig ind til byen i stedet. Hun skulle nemlig spise frokost (sen) med sin kæreste, Kevin, så det passede godt! Men da vi når derindad beslutter hun at så kan jeg jo ligeså godt spise med dem! Så jeg kommer med på dejlig restaurant og for konsumeret en gigant pork chop fancu pancy-stile. Samtidig med tygningen får jeg hilst på
deres ven, Greg, der sjovt nok er kaptajn på Star Of Honolulu, den båd der tog Martins familie og jeg ud på Whale Watching. Sjovt! Vi spiste nemlig nede i havnen så han kom lige og sagde hej. Ja ja man er vel fin på den, for inden man så sig om, så var man også blevet inviteret til Kaptajnens kones fødseldag lørdag. Jeg tog nu ikke med for det var vist lidt en høflighedsinvitation. Selvom jeg nu nok tror jeg var mere end velkommen hvis jeg var dukket op! Sådan er de herovre. Uber gæstfri! Blev også inviteret med til Melissas datters fødselsdag søndag, hun havde nemlig brug for nogle chaporones til alle de 40 12 årige der skulle ud på skattejagt; tema= the amazing race! Desværre havde Martin og jeg lavet hiking planer. Ellers havde jeg sku nok gjort det!
Fredag var så dagen hvor jeg skulle med på vagt for første gang. Den går fra 8-20 men jeg var der bare så længe jeg gad! Vi lagde så ud med at gå lidt stuegang på de prustende kvinder på fødegangen, og fik vurderet hvor langt de var henne i fødslen. Vi kommer ind på stuen til en ung kvinde, ligner en på 18, som overhovedet ikke er i nærheden af at være i fødsel. Melissa siger så at hun har jo børn, så om hun ikke husker hvordan det var sidste gang, hvortil kvinden svarer at jo det gør hun, for hun har 8!!!! børn!!!! 8??? tænker jeg, det er hun da alt for ung til.. men okay hun var så 30 år, men stadig! 8 børn som 30 årig. Puha, sikke noget. Hendes mand så om muligt endnu yngre ud. Men til det kan Melissa kun svare at de er filipinere og de ser altid unge ud. Man skulle jo så tro at det var det ekstreme tilfælde for den dag, men der kom sku en til med 8 børn! Jeg var målløs!
Pludselig går en kvinde rigtig i fødsel. Det er hendes første barn og hele den pukkelryggede har indfundet sig for at tage del i glæderne, og selvfølgelig dokumentere hver en lille bevægelse. Kamera-retning= hendes skridt! Ej ej ej det skulle jeg nu ikke nyde noget af. Så forældre, svigerforældre, søskende på begge sider, tanter, onkler, niecer, venner og venners kærester og børn; det må blive en anden god gang for mit vedkommende. JeSUS!!! Der var kaos i det lille tætpakkede rum. For med sygeplejersker, studerende (mig selv inkluderet), læger og sosuer, ja så var der nu altså nok selv uden familien! Nej sikke et roderi. Men kvinden var for vild, og jeg tror min allerførste sete fødsel var et pragteksemplar. Melissa var imponeret- ingen smertestillende (det havde fader nemlig dikteret!!) og bare en hurtigt og clean fødsel hvor man slet ikke hørte hende klage en eneste gang! Bare at få det overstået må have været hendes motto. Sejt at opleve, og slet ikke helt så skræmmende som jeg kunne have forestillet mig. Selvom den sygeplejestuderende Neil og jeg holdt os lidt i baggrunden for ikke at stå mere i vejen en højst nødvendigt. Der havde været lidt rod inden hun gik rigtig i fødsel, for hun havde proklameret sin alliance med Johova da hun ankom, så hun ville ikke modtage blod hvis noget skulle gå galt. Okay, det accepteres jo, men pludselig var de fleste familiemedlemmer lige ude at strække benene og så fik hun vist lige overvejet det igen, og så var hun egentlig nok ikke så trofast alligevel. Det var vel sådan set mest hendes mand der erklærede Johova sin kærlighed, så blod var velkomment. Øhh?? Nå men hun turde ikke ændre papirerne, så det blev som det var startet- intet blod til hende! Hun fik heldigvis ikke behovet!
Efter første fødsel gik den næste prustende kvinde for alvor i gang, og jeg deltog sammen med jordmoderen i hele forløbet op til fødslen. Der blev holdt ben og heppet, tørret pande, opmuntret og strøget ben. Det var somend sjovt at prøve også, selvom det tog laaaang tid! Faktisk så lang tid at jeg måtte gå inden hovedet poppede rigtig frem, for nu skulle der laves kejsersnit med tvillinger! Ville nu gerne være blevet, der var en dejlig rolig steming i lokalet, plingpling musik i baggrunden. Kun faren var tilstede, og han holdt sig på afstand, som den ægte kineser han var. Han skulle fandme ikke for tæt på. Tror han var mega skræmt og da han ikke talte engelsk tror jeg også han var bange for at gøre noget forkert! Stakkel, men fik da modet fundet frem og endte med at heppe nervøst løs. De var meget søde.
Dagen afsluttedes så med at jeg assisterede et kejsersnit, og to raske unger var produktet. Det var en fed oplevelse, for forældrene var så glade og tudede løs. Som dr. Goh sagde: Those danm precious IVF-children! He he..
Så blev det sørme weekend igen, og solen skinnede så skønt. Så vi fik en del udendørsaktivitet presset ind i skemaet. Lørdag tog vi en ordentlig tørn med træningen nede ved poolen, og afsluttede med en svømmetur og lidt solbadning. Mega skønt!
Men dagen var jo ikke helt slut endnu, så vi drog mod Kahala Mall for at se en lille feel-good-movie kaldet Amour. Hold op en god film. Kærlighed og pligt vist i den mest delikate sammensætning. Virkelighedstro, desværre, og virkelig relevant. Smukt at se nogen der holder hvad de lover når de siger i tykt og tyndt! Efter mini-depressionen, tog vi til Cafe Miro hvor vi havde bestilt bord. En lækker fin restaurant hvor vi fik konsumeret 5 retter af udsøgt kvalitet. Hele herligheden sponsoreret af min søde mor, der mente at min fødselsdag skulle fejres på behørig hvis! Tak søde mor!!! det blev sat meget pris på af begge parter!
Søndag tog vi ud på en lang vandretur i Makikidalen. 4 timer vadede vi rundt i smukke omgivelser og fik da også besteget en pæn højde. Vi kan faktisk sidde og se bjergtoppen, som vi besteg, fra vores vindue. Vores ben er trætte i dag, men det var det hele værd og det er så sejt at man har så sindssvagt smukke udsigter lige i baghaven. Det ligger i cykelafstand, så det skal nok gøres igen!
Og nu er hverdagen så begyndt igen, selvom der ikke er meget hverdag for mig. Klinikken flytter nemlig i denne her uge, så er lukket. Derfor skal jeg ikke være der, udover en vagt-dag i morgen tirsdag. Derfor sidder jeg nu på UH og læser om fødsler og episiotomier. Men faktisk har jeg brug for tiden til lige at få læst ordentlig op på nogle ting, så det passer egentlig okay! Derudover skal vi snart til at planlægge vores Kauai tur, og jeg er så småt ved at forberede mig på at Ditte og Bodil kommer og besøger. Glæder mig sådan! Men det var alt for denne gang! Hav det bra!
- comments