Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen....
Så er det blevet weekend igen. Fredag efter arbejde mødtes jeg med Ellen til en drink, ved en af de mange barer ved vandet. Dejlig afslappende start på weekenden og vi fik endda lavet lidt til min hovedopgave mens vi nød solen. Jeg tog bussen hjem og fik lavet noget mad sammen med Sam, som også lige havde fået et par øl efter arbejde. Børnene og Bronwen var på besøg hos en veninde og pludselig var der to ekstra da de kom hjem. Harry og Ruby var kommet til en overnatning hos os. Det er Bronwens brors børn, rigtig søde! Men jeg skal da lige love for at 4 børn der alle vil sove sammen virkelig kan larme. De sover jo heller ikke ret længe, så jeg måtte gå ind på deres værelse omkring kl 6.30 og spørge om de ikke bare kunne være stille til kl 7. Det lykkedes selvfølgelig ikke, men så kunne jeg jo gå i gang med at se noget Greys anatomy. Min plan for lørdagen var faktisk bare at slappe af og få skrevet en masse på min opgave. Desværre blev jeg for fanget af Greys og fik i stedet set sæsonen færdig.
I dag søndag startede vi igen tidlig ud med 2 skrivende drengene, men så kommer man da op og i gang med dagens program. Vi fik lavet nogle lækre pandekager til morgenmad og så skulle jeg ellers afsted til frisøren. Min frisør herude er simpelthen så rar og det var faktisk bare som at snakke med en veninde, så tiden fløj jo afsted. Efter frisøren havde jeg planlagt at skynde mig hjem med cyklen og så fange bussen indtil byen så jeg kan få set filmen "The Hobbit". Jeg løber nærmest ned af bakken for at nå den og utroligt nok så kører bussen forbi dernede for enden. Jeg var der faktisk på det tidspunkt hvor bussen skulle være der, men den kørte selvfølgelig videre fordi der ingen stod og ventede. Så typisk! Heldigvis går den næste kun 15 minutter efter, så håber at filmen har en masse forfilm at vise inden den begynder. Bagefter står den bare på opgaveskrivning og læsning af materialer. Nu føler jeg i hvert fald at jeg ikke har andre distraheringer som kan gøre at jeg bliver ved med at udskyde det.
Det var lige hvad der er at fortælle på nuværende tidspunkt og håber at jeg snart kan tage mig sammen til at smide lidt flere billeder op.
Hav det godt så længe!:)
- comments