Profile
Blog
Photos
Videos
Hej derude i cyperspace!
Så er det igen blevet tid til en update. Beklager at jeg ikke fik skrevet noget i sidste uge, men der skete ærlig talt ikke særlig meget. Jeg har arbejdet meget hårdt på min hovedopgave og er så småt ved at komme over halvvejs, hvilket er skønt. Min personlige deadline er her den 1. maj, hvilket betyder at der skal arbejdes hårdt i weekenden og bare generalt de næste par uger. Udover dette så er jeg ved at blive en ekspert i at bruge Twitter! Ja i hørte rigtig, det er mig der står bag alt tweeting på projekt Lightning Lab.
Anyways, vi skal videre til det jeg egentlig vil skrive om i dette indlæg.
Ellen og jeg var i Christchurch sidste weekend. Jeg havde taget et par fridage og det betød at vi kunne tage afsted torsdag klokken 12 med flyveren til sydøen. Ellen havde taget en overnatning her hos os i Island Bay fra onsdag til torsdag. Det lyder ikke som om at hun har det bedste sted at bo, en ting er i hvert fald sikker at hun får absolut ikke lige så lækker mad som Bronwen laver til os her. Det er virkelig en af bonuserne ved at bo hos denne familie, ikke nok med at de er helt fantastiske, så er Bronwen virkelig god i et køkken og vi får altid noget lækkert til aftensmad. Lad mig bare sige at jeg absolut ikke klager og er sikker på at min krop får det hårdt når jeg vender hjem igen til studenterføde og forhåbentlig mere træning end der er tid til her (LÆS: jeg løber stadig hver morgen, men jeg er ikke sikker på at det er nok motion). Desværre ramte Ellen en af de mindre interessante dage med hensyn til maden, det var nemlig Noah som skulle lave mad og det betød hjemmelavede pizzaer. Ikke at jeg klager overhovedet, men vi har altså fået mere interessante retter! Heldigvis kunne vores predinner snack og god hvidvin gøre det lidt mere interessant Efter maden og oprydning, var vi en tur i biografen her i Island Bay og se Anna Karenina. Lidt speciel film, hvis nogle af jer har set den, så ved i nok hvad jeg mener.
Torsdag middag kunne vi så tage afsted mod lufthavnen og efter kun 45 minutter i luften kunne vi nu stige ud i den "forladte" by Christchurch. Det skal lige siges at på flyturen fandt jeg en meget god funktion på min Ipad, som gav os muligheden for at fordrive tiden med et par sjove billeder. Heraf kommer coverbilledet også. Det jeg mener med "forladte" by er at siden det seneste jordskælv den 26. februar 2011 kl. 12.51, er meget af byen blevet ødelagt og mange af bygningerne kan ikke bruges længere. Store dele af byen er også spærret af, hvilket faktisk gjorde det hele til et ret trist og kedeligt sted at opholde sig. Vi tog bussen til en change station i centrum og valgte derefter at gå til vores hostel. Det var placeret cirka 20 minutter på gåben fra "the red zone", som er den del af byen der er lukket ned og ikke kan betrædes. Det viste sig faktisk at være en svensk pige som var ansat på vores hostel og hun havde endda en dansk kollega, som jeg også fik mødt. Ret sjovt! Vi fik handlet ind til resten af weekenden og besluttede at vi bare ville slappe af resten af dagen.
Fredag stod vi forholdsvis tidlig op og gik igang med sigthseing igennem byen. Vi var blevet udstyret med et kort over byen på vores hostel, hvor vi kunne se diverse turistattraktioner samt vi havde min lonely planet med. Desværre var flere af stederne på kortet bare lukket ned pga skaderne fra jordskælvene, rigtig trist. Vi kom rundt omkring i løbet af formiddagen og middagen og eftermiddagen tilbragte vi i et område de kaldte Re:Start. Dette var med nye butikker, bygget op i containers, ret sjovt faktisk. Jeg skal se om jeg ikke har et billede af det som jeg kan vise jer. Her fandt jeg et par virkelig lækre håndsyede italienske læderstøvler som jeg bare måtte eje. Heldigvis var prisen okay og som man jo nu skal se på det med læderstøvler, så er det jo en investering for de holder mere end en sæson. Fredag aften gik med film og hjemmelavet mad på vores hostel.
Lørdag stod vi igen nogenlunde tidlig op, men her var vi dog en smule forvirrede over hvad vi skulle bruge dagen på, da vi mente at vi allerede havde set det meste der var at byde på. Vi tog hen til den botaniske have, hvor turistinformationen også var placeret. Herfra kunne vi også tage på en guidet bustur ind i "the red zone", hvilket vi jo straks synes lød rigtig spændende. Det endte med at tage på sådan en tur og vi fik set endnu flere ødelagte bygninger, men nogle som vi havde hørt om fra et quake center. Her så vi en film over episoden og hørte interviews hvor forskellige borgere fortalte deres histore fra den 26. februar 2011. Vi fik til trods vores bekymringer om dagens indhold, tiden til at gå og bruge resten af dagen på at slappe af. Vores hostel havde en rigtig god dvd kollektion, hvor der altså bare var nogle film som skulle ses.
Søndag morgen skulle vi tidlig op, desværre havde jeg stillet mit vækkeur til PM i stedet for AM. Det betød så at jeg vågnede op klokken 06.13 og vi skulle faktisk have været hentet klokken 6 af en shuttle. Vi fløj op, fik en anden vågen fyr til at ringe efter en taxa og kørte ellers afsted mod lufthavnen i en fart. Vi skulle være checket ind klokken 06.45 senest og havde fået at vide køreturen ville tage omkring en halv time. Vi nåede det heldigvis, vores taxa chauffør var en venlig mand og vi kunne nu slappe af og nyde flyveturen tilbage til Wellington. Efter endnu et par vanskeligheder på turen fra lufthavnen til vores hus (Ja jeg gider ikke lige gå i flere detaljer for ellers bliver denne blogpost endnu længere ), ankom jeg endelig og kunne nyde resten af dagen hjemme med lidt film, hovedopgave og familien.
Jeg har forresten skrevet 20 postkort, nok til de fleste af dem der læser med. Desværre har jeg smidt dem i den forkerte postkasse (Ellen informerede mig lige den anden dag i lufthavnen), men håber at de bliver sendt til jer alligevel, blot med lidt forsinkelse.
Jeg checker ind med jer senere på ugen......
- comments