Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det mandag morgen og det er igen blevet tid til at vende tilbage på arbejde. Torsdag var en helligdag her på NZ og det betød en forlænget weekend til os der kunne få fredag fri. Onsdag aften blev der derfor pakket og gjort klar til en længere tur til sydøen.
Torsdag morgen skulle vi tidlig op og med færgen mod Picton. Bronwen, hendes bror og Noah var sejlet tidlig torsdag morgen og skulle møde os i Picton ved færgen klokken 11. Rejsen dertil var helt fantastisk, det er virkelig nogle smukke områder man kommer forbi på vejen. Nu forstår jeg hvorfor så mange tager færgen frem for at flyve. Vi blev hentet af B. og Noah ved færgen og kunne derefter gå ned til vores båd. Det mindede lidt om en gammel fiskekutter, hvilket det vel også var på en måde. Rigtig hyggeligt og vi havde 2 sækkestole ombord som gjorde at vi kunne nyde det ekstra meget. Vi sejlede omkring 2 timer til vi ankom ved vores feriebolig. Lille bolig på en ø hvor man kun kan komme til via båd, det var ret fantastisk.
Fredag stod den på hygge og spil om formiddagen ved hytten og efter frokost tog vi afsted ud på havet igen. Eftermiddagen gik derfor med fiskeri i forskellige områder på vandet. Jeg fangede endda mine første 3 fisk! Wauw jeg var stolt kan i tro :) Det er faktisk rigtig sjovt, så nu er jeg klar på en fisketur igen. B. har lovet at vi tager afsted med drengene en dag inden jeg rejser. Da vi kom tilbage til hytten skulle vi jo nu både have fisk til aftensmad og den forlavede middag. Det er slet ikke så dårligt at spise sin egen fisk! Aftenen gik med et spil 500 (Ja det er altså ikke vores spil 500 men et andet hvor man spiller sammen) desværre tabte Sam og jeg.
Lørdag skulle vi igen afsted med båden og turen gik mod Queen Charlotte Track som vi skulle gå. På vejen opdagede vi en masse delfiner og pludselig var de alle omkring vores båd. Helt fantastisk at sidde på snuden af båden og se disse skønne dyr. De er faktsik rigtig store i forhold til hvad jeg husker fra Sea World i San Diego. Vi brugte eftermiddagen på en gåtur på et par timer hvor vi skulle op ad et bjerg og ned på den anden side. På toppen var der et lookout hvor billedet fra dette indlæg er fra. Helt fantastisk deroppe, man ønsker at kunne vågne op til sådan en udsigt hver eneste dag. Cameron havde sejlet båden om til den anden side og de var klar til at samle os op da vi kom ned. Da det var en kortere tur havde vi også 3 børn med, heldigvis kunne de alle holde til det uden at klage for meget. På turen hjem fik vi fisket lidt igen, jeg fangede kun en enkelt som vi måtte smide tilbage i havet. Da vi kom tilbage var det tid til aftensmad og så havde jeg lovet Louis at jeg ville være med til at lege "Spotlight" i haven. Det var helt mørkt udenfor og det handler om at undgå at blive fanget af lyset, målet med denne leg var at komme frem til et skur i den anden ende. Jeg havde vurderet græsplænen til at være mere jævn og da jeg i et forsøg på at nå i mål inden lyset bliver tændt løber over græsset, forsvinder jorden under mig. Det resulterer i at jeg lander på min venstre side og får ondt i hoften og resten af benet ned. Heldigvis er intet brækket men bare ømt og jeg kan halte ind i huset igen.
Natten til søndag er mere eller mindre forfærdelig da jeg ikke kan falde i søvn pga. mit fald. Heldigvis når vi til morgenen og vi kan komme igang med at pakke ned og gøre rent. De andre hjælper med at tage de fleste "hårde" opgaver og jeg kan i stedet få lov til at "gå" (Ja jeg humper nærmest som en gammel kælling) frem og tilbage med ting til båden. Så længe jeg bare kan gå er jeg glad og det kan jeg jo. Vi kommer afsted med båden og sejler mod færgen som 5 af turens gæster skal med. Jeg har på hjemturen valgt at jeg vil med vores "lille" båd, da jeg mener at den oplevelse skal jeg da ikke være foruden. Vi får dem smidt af i Picton og kan nu sejle mod Wellington. Jeg får en lur bag i båden på sækkestolene, da disse nemlig er behagelige at ligge i for min forslåede krop. Frokosten bliver serveret og vi kommer endelig ud på det åbne hav mellem øerne. Der er fantastisk meget vand her pga. tidevandet og nu begynder det rigtig at blive fyldt med bølger og dermed en meget vippende båd. Bølgerne bliver vildere og båden vipper mere og mere. Jeg får det, som jeg nogen gange kan få det efter en bytur og ved derfor at det betyder at jeg skal kaste op. Heldigvis er det jo ikke et problem ude på båden, jeg skal bare ikke gå for langt ud mod kanten. Jeg får det bedre efter at frokosten er kommet op og kan nu nyde lidt chips i ro og mag, mens båden er begyndt at forholde sig mere rolig. Bronwen spørger Cam hvornår han regner med at vi er i land, på dette tidspunkt går motoren så ud og jeg går nærmest i vild panik da jeg tænker at vi nu skal være på havet hele natten. Efter lidt tid får vi gang i båden igen og finder ud af at det skyldes at benzinen er drevet over i den anden tank og at det var grunden til stoppet. Vi kan igen forholde os roligt og nærmer os Wellington, endelig er der også internet forbindelse, så vi er nu alle dybt koncentrerede om vores mobiler. Midt i dette øjeblik åbner vinduet sig bagved mig og vandet stormer ind. Det resulterer så i at jeg springer op og slår begge mine knæ ind i bådens møbler og har nu erhvervet endnu en skade. Vi får vinduet lukket igen og låst og jeg kan sætte mig tilbage på pladsen og "nyde" resten af turen ind i havnen. Det føles faktisk som at være på vild en rutchebane efter at maden er kommet op og det gør det meget mere behageligt at være på båden. Vi kommer endelig i land 9 timer efter at vi gik ombord på båden og vi kører glade tilbage til vores hus i Island Bay og slutter af men en omgang fish & chips fra grillen.
Turen har været helt fantastisk på trods af de små øjeblikke hvor jeg blev skadet og blev søsyg. Jeg er klar til at flytte herud, eje en båd og have et hus helt ned til vandet. New Zealand hvor jeg dog elsker dig!
- comments