Profile
Blog
Photos
Videos
Hej igen,
Så er den første uge allerede overstået! Det føles faktisk som om, at jeg har været her i meget længere tid, men det skal man jo ikke klage over, det må jo bare betyde at jeg har det godt. Jeg er i hvert fald rigtig glad for hvor jeg bor og synes også praktikpladsen er spændende.
Fredag skulle vi flytte kontor, så det gik hele arbejdsdagen med. Det projekt jeg deltager i, skal nemlig have 9 teams (30 mand i alt) siddende sammen, hvilket betød at vi havde brug for mere plads. Så håber på at jeg selv kan finde derhen igen her mandag morgen. Fredag aften tog jeg ind i byen til middag med nogle af de andre praktikanter, rigtig hyggelig aften. Jeg var dog rimelig træt efter den lange dag, så tog hjem da de andre skulle ud og prøve nattelivet af.
Lørdag besluttede jeg mig for at tage på en mindre vandretur og gik langs kysten ud til noget der hedder red rocks, hvor man også skulle have mulighed for at se sæler. Det var dog intet vildt imponerende, men skønt ved vandet alligevel. Jeg så også en sæl, den var desværre bare død og strandet på sandet. Da jeg endelig fandt tilbage til huset om aftenen, var jeg helt færdig efter alle de kilometer jeg havde gået.
Søndag tog jeg igen på tur, faktisk forbi samme sted og ellers på tur i bjergene. Vi gik til et andet sted i Wellington som hedder Karori, mig og en anden praktikant der hedder Martins. Vi gik nok i omkring 6 timer før vi endelig nåede frem til karori, hvor vi kunne tage bussen hjem. Det skal så lige siges at vi faktisk farede vild på et bjerg! Ikke det fedeste at skulle gå op af det lorte bjerg igen, som vi endelig var på vej til at forlade. Samtidig fik jeg også lige en ret rød næse ud af det, jeg må virkelig lære at putte ekstra solcreme på! Er sikker på at det er derfor folk kiggede sådan på mig i dag i bussen, og ikke fordi jeg var lækker. :(
Nu er der kommet venner på besøg og vi skal have lækkert mad til aften! Så nu vil jeg sige tak for denne gang og vi snakkes ved senere på ugen ;)
See yaaaaa.......
- comments