I now have my own Kiwi family!

Så er første og anden dagen i Wellington snart overstået. Det er over 20 grader, jeg har fået en lille smule tan, set skøn natur, fået min første is i år, og jeg bor nu på det grønne værelse i huset i Island Bay, Wellington.

Rejsen startede med en times forsinkelse i København, hvilket så betød da jeg landede i Wellington, 3 fly senere, at jeg ikke havde fået min kuffert med fra London.
Efter endnu et af mange sikkerhedscheck, og fik lov til at komme ud, ledte jeg spændt efter nogle børn som skulle ligne min nye familie. Efter at jeg ikke kunne spore drengene nogen steder i ankomsthallen, stod der heldigvis to rare damer med skiltet "Heidi". Jeg fik en varm velkomst i form af et knus og mange spørgsmål, og efter et besøg på bagage kontoret, kunne vi køre hjem.

Allerede første dag, var det planlagt at vi skulle tage ud til deres farm, altså et hus på landet, som familien har en times kørsel fra Wellington. Vi nåede derfor ikke meget andet end at pakke en lille taske med det jeg nu havde, og en kort shoppe tur i centrum inden vi tog på landet. Jeg fik allerede første aften smagt en New Zealand delikatesse, "Fish & Chips", fisk og pommes frites i en frituregryde. Jeg havde altid troet at dette stammede fra Scotland, men jeg tog fejl. Efter maden gik jeg direkte i seng og sov i cirka 12 timer, det var nemlig meget få timer jeg havde fået sovet ud af de 25 timer i luften.
Jeg vågner op til et værelse fyldt med sollys, og en dejlig varm brise der flyver ind i værelset. Lad mig bare sige at det er SÅ underligt endelig at være her, nu er tiden kommet og det minder faktisk rigtig meget om Amerika, hvordan gaderne ser ud og lidt husene inden i også. Siden jeg var gået i seng var der kommet tre flere til i huset, det var B's bror og to venner. Dagen gik med at besøge et meget populært marked, i en lille by kaldet Martinborough og ellers tidlig i seng og være klar til en hel søndag med sol og sommer.

Måske er det blevet på tide at introducere min nye familie, den er bestående af en mor, en far og to drenge.

B - Bronwen er en rar dame på 43 år, har intet fast arbejde, men har gang i en nogle små projekter og bruger tiden på drengene.
Sam - faderen i familien, har ejet firma, cirka samme alder skyder jeg på, har en sær appetit for en banan milkshake med chokolade is i. Udover dette punkt også en rar person.
Noah - Parrets ældste dreng, 9 år og begynder fra på mandag i 5. år.
Loui - Den yngste, 7 år, en lille sprællemand og begynder sjovt nok også i skole på mandag, dog på 3. år.
Og ej at forglemme, Brulee (Opkaldt efter desserten creme brulee) - Hunden i familien. Jeg er normalt ikke til hunde, men må indrømme at denne opfører sig exceptionelt pænt og jeg synes rigtig godt om den.

Jeg lover at tage et par billeder af mit nye hjem i morgen, så I kan blive introduceret til det.

Over and out from NZ :)))