Profile
Blog
Photos
Videos
Så er det blevet weekend og det er nu tid til at slappe lidt af! Og selvfølgelig tid til at surfe igen :) yay! Jeg er så klar til undervisning i morgen kl 11!
Dagen startede med en løbetur ved vandet, billedet er altså fra min nye løberute. Jeg må indrømme at det er en lidt mere spændende udsigt, end hvad jeg er vant til på løbebanen i Kina og turen Kolding.
Ugen er fløjet afsted med en masse arbejde og irritation over ingen kontakt med vejleder fra IBA. Det er simpelthen utroligt at folk ikke bare kan få svaret på alle de mails eleverne sender, det er jo ikke så nemt for os at troppe op på deres kontor. Forhåbentlig kommer han snart videre eller giver mig den vejleder jeg helst vil have og som faktisk er den bedste kandidat for mit emne. Man føler lidt at det er spild af tid i praktikken når man ikke kan påbegynde sin opgave endnu! Målet er dog alligevel lige så stille at få startet på opgaven her i weekenden og så håbe at han får fingeren ud snarest. :)
I torsdags havde vi besøg af Clare fra Dunedin, vores koordinator fra skolen, som har gjort alt dette muligt. Det gjorde også at vi mødte et par praktikanter mere her i Wellington, så nu kan vi være endnu flere sammen. Vi fik snakket om hvordan det gik hos vores værtsfamilier og på praktikpladserne. Heldigvis lyder det til at alle er glade hvor de bor og hvad de har af opgaver indtil videre. Vi besluttede også at vi alle skal mødes her igen om 5 år og faktisk se hvor folk er endt op henne. Har de fået udlevet de drømme og hvordan endte det med uddannelserne. Tror dog ikke det kommer til at ske, men man ved jo aldrig ;) jeg er i hvert fald ikke den eneste som kunne være interesseret i at flytte her til New Zealand.
I dag skal jeg forhåbentlig få arbejdet lidt på denne hovedopgave og så skal jeg ud og spise, se rugby og forhåbentlig få et par drinks senere med de andre praktikanter. Solen er fremme, det er badevejr og ja skønt som altid her på den anden side af jorden :)
I morgen står den på et par undervisningstimer igen i surfing og så har Bronwen og Sam 12 års bryllupsdag, hvilket så betyder at de selvfølgelig skal ud og hygge. Jeg har lovet at passe drengene, så det skal nok blive hyggeligt. Det er vidst nogenlunde hvad der kommer til at ske i denne weekend.
See yaa!
- comments