Profile
Blog
Photos
Videos
22/11-2012
Så har vi været på tur her i weekenden, det blev ikke til roadtrip, men derimod 6 stive timer hver vej i en tro-tro. Det var noget af en oplevelse, især fordi de ikke kører før de er fyldt helt op, så man sidder ret tæt.
Undervejs fik vi gjort os selv lidt til grin - da vi blev imponeret over, at vi for første gang så et vandmelonstræ;) (jaja, ingen kommentar fra jer kloge mennesker derhjemme som godt ved hvor vandmeloner gro)
Men da vi så var ankommet til Wli Waterfalls hotel, så var det hele fantastisk. Vi fik vores hytte (se billede) men damen som ejer stedet, og som ligner Sussi (fra Sussi og Leo) havde misforstået, at vi kom tre. Så vi fik redt op til en ekstra på gulvet.
Den første aften gik med lækker mad og vin, også faldt vi ellers hurtigt omkuld. Næste morgen spiste vi tidligt morgenmad, for i dag var dagen hvor vi skulle bestige vestafrikas højeste bjerg Mount Afadjato og bade i Ghanas højeste vandfald (Wli waterfall). Da vi får tildelt vores guide Sebastian, tænker vi begge det bliver en leg det her. Eftersom han kommer i slippers og en striktrøje. Den første del af turen gik dog også som en leg, det var ret plant, men jo længere vi kom ind i regnskoven jo stejlere blev det og stierne blev smallere og smallere. Til sidst var der nærmest ingen stier. Da vi var halvvejs oppe, fortæller Sebastian os, at han er meget stolt af os, eftersom de fleste hvide piger plejer, at have opgivet nu. Men vi havde bestemt ingen planer om, at opgive. Og vi nåede også frem til toppen og det flotteste vandfald. Da vi havde badet lidt, og slappet lidt af. Gik turen hele vejen tilbage, jeg må indrømme, at jeg aldrig troede at jeg ville komme ned af bjerget igen;)
Efter dagens hårde vandretur, var vi ikke meget værd da vi kom hjem, så vi tog os et lille nap - spiste lidt mad og drak noget vin. Det var en rigtig god aften. Det var også denne aften, at vi fandt ud af, at der boede gekko'er på i vores hytte. -AD AD, jeg prøver virkelig, at forberede mig til, at vi snart skal bo i lerhytter, men jeg har vist lidt jeg skal have overvundet der.
Dagen efter gik turen hjem, vi stoppede i en lille bitte landsby der havde en skov hvor der boede aber. Så efter, at vi havde købt nogle bananer og entre (hvor vi som hvide skulle betale mere end de sorte, diskrimination Ja det tror jeg nok) gik vi ind i skoven for at fodre aberne - det var ret fantastisk.
Og på vejen hjem kørte jeg på motorcykel for første gang i mit liv:)
Det var en så fantastisk tur og kan klart anbefales hvis man skulle være på disse kanter.
Når men i dag d. 20/11 har jeg været med til min første fødsel nogensinde. Det var ret vildt og jeg skulle assistere sygeplejersken som legede jordmoder. (De kan sit kram på det punkt).
Det hele startede med, at jeg mødte ind på afdelingen og kunne høre en dame der skreg med ca. 7 minutters mellemrum - jeg gik ind til hende og jeg var ikke et sekund i tvivl om, at hun havde veer. Hun lå bare der helt alene. Jeg spurgte hende hvor hendes mand var, og hun fortalte at både hendes mand og mor sad udenfor og ventede. Wow tænkte jeg. Jeg blev hos hende, gav hende massage på lænden, kold klud på panden og gav hende min hånd.
Det var ret vildt, og eftersom jeg aldrig har stået i situationen før også ret grænseoverskridende.
Når men hendes veer blev stærkere og stærkere og vi flyttede hende ind på fødestuen.
Så kom hendes mand endelig ind på fødestuen og jeg tænkte Wow, det var da rart, at se. Men han smuttede hurtigt igen. Så der stod jeg med kold klud på panden af hende og forstod lige pludselig hvordan en mand har det i sådan en situation.
Men babyen kom ud og Rikke tudede som hun nu gør.
Jeg kom tilbage dagen efter og fik lov til, at holde den lille pige. Moren virkede glad for, at se mig og fortalte mormoren, at jeg var den hvide som havde været med til fødslen. Rikke tudede endnu engang og vil aldrig glemme den familie og dag.
-----
Vi tog så på stranden en af dagene i løbet af ugen og der var vi udsat for nogle af de mærkeligste ting. En sort mand råbt og skreg ud over vandet, vi går ud fra at han bad til en eller anden havgud;)
En anden mand satte sig en halv meter fra mig og gloede på os i en times tid. Vi snakkede ikke, han bare kiggede på vi slikkede sol i bikini. Endnu engang fandt vi selv hjem i tro-tro og vi er ret stolte.
I dag er der også sket noget andet fantastisk - skønne-søde-bedste-fantastisk-elskede Laura sendte den sødeste mail, så hjemveen trak lidt, men på den dejlige måde. Det er rart, at vide at nogle derhjemme også savner en ligesom man savner dem!
Så Laura, hold aldrig igen:)
Jeg elsker, at internettet og skype virker her i Tema og frygter lidt hvordan forbindelsen er når vi drager nordpå.
Også glæder jeg mig til, at se om jeg skal holde juleferie med skønne Camilla:)
Jeg skal have negerhår i morgen - det bliver så spændende!!! Også tager vi på tur derefter, så der kommer ikke mere før i næste uge.
KyssKYSS
- comments