Profile
Blog
Photos
Videos
4/12-2012
Puha, den sidste uge, er der sket så mange ting og jeg håber jeg kan huske dem alle!
Men i sidste uge besluttede vi os for, at tage Austin med ud og spise "rigtig" mad. Randi og jeg var helt høje over, at skulle have forret, hovedret og dessert + kaffe. Vi tror nu ikke han syntes det var ligeså lækkert som os. Som han selv sagde, så var det jo bare mad. Vi fandt i hvert fald ud af hvor meget vi selv værdsætter god mad:)
Også skulle vi jo til det længe ventede bryllup. Vi skulle hentes kl. 15, men det endte selvfølgelig med, at Austin hentede os kl. 16 også skulle vi lige hente hans kusine og inden vi nåede i kirken så var kl. 16.45.
Henne i kirken kom vi ind til en fest, folk dansede rundt der var liveband. Randi og jeg havde drukket lidt vin inden og var i højt humør. Indtil vi fandt ud af, at selve vielsesceremonien var slut og alle gæsterne var på vej ud af kirken 10 minutter efter vores ankomst. Vi var lidt forarget over, at gommens bror kunne tillade sig, at komme så sent, men det var vi vist de eneste der så som et problem.
Efter brudeparret havde fået taget 1000 billeder, kørte vi hen til det hotel hvor festen skulle holdes. Allerede ud på parkeringspladsen, fik vi vores første nye venner den aften. En lille pige på 7 (Beth) kom og tog min hånd og hendes bror på 5 (Marc) kom og tog Randis hånd. De gik trofast med os hen til et bord og ville sidde sammen med os. Det var ganske hyggeligt. Indtil deres mor kom og tog dem, for de skulle sidde ved et børnebord.
Stedet hvor festen skulle holdes var så smukt, der var en stor pool og dækket op til omkring 200 mennesker ved små runde borde. Der var live musik med et rigtig afrikaner band og en toastmaster til, at styre hele showet. Men men men maden var bestemt ikke noget, at råbe hurra for. Til, at starte med fik vi serveret en gedesuppe. "heldigvis" var den ret stærk og vi fik hurtigt faket, at det var derfor vi ikke kunne spise den. Resten af maden var bare kedeligt ghanesisk mad: Ris, kylling osv.
Da maden var spist tog gæsterne hjem. Så kl. 20.30 stod vi hjemme hos os selv igen (og vi havde endda hjulpet med, at rydde op) Det var ret vildt, især fordi alt bare lagde op til en fest til langt ud på natten. Men næ nej, sådan gør man ikke her.
Dagen efter skulle vi så rejse fra Tema. Austin hentede os i bil kl. 09.30 også kørte vi til Akosombo hvor vores båd forhåbentligt skulle sejle ved en to tiden. Da vi kom hen til havnen, fik vi af vide at båden slet ikke skulle sejle. Heldigvis så var Austin ret sikker i sin sag og vi kørte hen til en anden havn hvor det så viste sig, at båden gik fra. Dog først ved en 16 tiden. Så vi kørte ud og fik lidt lækkert, at spise. Haps haps.
Vi kommer så ombord på denne her båd. Første og anden sal er afsat til anden klasse - så her lå afrikanerne med deres børn på borde, bænke og gulv. Tredje sal var for dem der havde købt første klasse. Hvilket vi havde, vi fik tildelt en lille kahyt med en køjeseng, det var ganske udmærket. Randi blev hurtigt gode venner med kaptajnen, som fortalte at der var lidt små problemer med båden, så den blev nok lidt forsinket ( turen skulle normalt tage 24 timer) han lovede så også, at han ville vække os dagen efter hvis vi var i havn før vi vågnede.
Dagen efter vågnede jeg ved, at Randi havde fundet ud af at vi allerede lå i havn og vi skulle af båden med det samme. Så tju-bang ud af sengen med os i en fart. Kaptajnen fortalte os, at den næste båd ville gå inden for 1½-2 timer. Der gik så 5½ time, men det gjorte nu ikke så meget for det der med tiden det har vi snart vænnet os til hernede.
Den næste sejltur, var nået for sig selv ( se billederne ) Færgen blev pakket til, med dyr, mennesker, biler og motorcykler. Det var helt vildt.
Da vi så endelig kom til Makango var bussen allerede fuldt, og vi blev nød til, at tage en tro-tro som bare var fyldt op til bristepunktet. Vi klarede det fint og selvom turen varede 5 timer så var vi begge ved godt mod da vi ankom til Tamale. Hvor vi hurtigt fandt en taxachauffør som selvfølgelig gerne ville køre os hen på vores hotel.
Nu ligger vi så i vores Kingsize-bed efter et godt bad i boblebad, lækker mad og en altan hvor man gerne må ryge, uden alle mulige kommentar. Ja, vi nyder livet inden vi fra i morgen af skal leve i lerhytter, uden toilet og af ghanesisk mad. Vi syntes selv, at vi har fortjent det.
Jeg begynder, at blive nervøs for om jeg overhoved kan klare, at leve som de fattige gør hernede. Jeg tuder, bare jeg ser nogle små børn som ikke har det som de små børn derhjemme i Danmark, jeg går næsten i panik når jeg ikke ved hvornår min telefon kan blive opladt igen. Måske jeg egentlig bare er en røvforkælet dansker, der bare skal tage sig sammen og tænke det er kun tre uge i træk også er der elektricitet igen. Jeg glæder mig, og er efterhånden stensikker på, at det bliver en ordentlig prøvelse for mig.
Kys kys
- comments