Profile
Blog
Photos
Videos
27/11-2012
Juhuu, så er den sikker. Camilla kommer ned og besøger mig og Randi. Vi glæder os til dansk besøg, det bliver så godt:)
I fredags skulle vi have været taget afsted til Lake Bosumtwi nær Kumasi, men da Randi og jeg havde planlagt at vi lige skulle forbi ambassaden til Burkina Faso, så endte det med at da vi endelig var fremme ved stationen, så bussen gik ikke mere for i dag. Sådan er Afrika, tidsplan findes ikke.
Så vi tog ind i det "store" center i Accra, hvor vi shoppede lidt og gik i biografen og så Twilight. (Ja, den er også kommet til Afrika.) Vi gik ud og drak nogle drinks bagefter og tog så hjem. Vi fik så 4 timers søvn, stod op og tog bussen mod Kumasi kl. 06.
Vi skulle bo hos en slovensk mand, der har et sted som hedder Cocoa Village ved Lake Bosumtwi. Vi var fremme ved middagstid. Så resten af dagen gik med, at nyde udsigten, spise mad og gå ture. Der var en ro som jeg nok aldrig har mærket før - lydende fra alle dyrene var så fantastisk.
Cocoa Village ligger ved siden af en lang række små byer (max. 10 huse). Det var første gang vi rigtigt har været ude i en lille landsby og det var ret overvældende for mig. Alle børnene kom løbende hen til os og til sidst kunne tude Rikke ikke klare det mere. Så der blev fældet en tåre eller to. Men Randi er rigtig god, at have med. Vi blev enige om, at de jo ikke ved bedre og de har 50 legekammerater lige ved siden af dem, de havde en lille bitte skole og ingen af dem lignede nogen der sultede. Jeg er sikker på, at de børn der bor sådan nogle steder har lov til, at være børn i meget længere tid end os som er opvokset i Danmark.
Men det var stadig hårdt, for jeg syntes bestemt der er ulækkert og ingen børn i denne verden fortjener, at bo mellem mure brokker og skrald, vaske sig i den beskidte sø samt gå på toilettet i et hul. Men hvis jeg skal klare, at bo i en lille landsby i 5 uger så bliver jeg nød til, at vende mig til det. Det bliver hårdt.
Søndag tog vi ud og sejlede på træplader ( jeg ved ikke hvad de hedder på afrikansk) (se billederne). Det var så flot og nåede af en oplevelse. Der efter var vi ude og ride på heste. Og jeg takker gud for, at vi ikke red i mere end to timer for min røv har gjort ondt lige siden. Vi galopperede langs søen, indtil regnen kom. Det styrtede ned og hestene var ved, at glide. Men det var nået af en oplevelse.
Mig og Randi drak os en lille skid på om aften og nød mørket og de levende lanterner og udsigten ud over vandet. Derefter lavede vi et bål, hvor vi ristede skumfiduser og drak lidt mere vin og gin/tonic. Det var så hyggeligt.
Vi tog hjem mandag. 5 stive timer i bus og da vi så var fremme ved Accra besluttede vi os for, at tage ud og spise og gå i biografen. Så vi spiste dejlig mad og tog ind og så James Bond - Skyfall. Det var pisse hyggeligt.
I dag har vi så været på hospitalet igen, vi er begyndt at glæde os til at komme videre. Narh-Bita er ret stille og det er ikke alle sygeplejerskerne som syntes det er lige fedt, at have os der. Den sygeplejerske som blev irriteret på mig i sidste uge, blev irriteret på Randi i dag. Hierarkiet er bare så markant på sygehusene, så hvor man måske ville snakke med hende om det. Så bliver man mere skræmt af hende og vi kender vores plads, det er bestemt ikke velset, at stille kritisiske spørgsmål til hende. Hun vender på en tallerken og det næste øjeblik sidder hun og forklare om sin mad.
Det er dog ikke alle sygeplejerskerne der er sådan, de fleste er rigtig søde fra starten af og andre skal lige vende sig til os. ( Så jeg undskylder hvis der er nogle af jer der får en masse Facebook anmodninger, hernede fra. Men de ser os som deres vej væk // bare afvis)
Det har været ret svært, at beskrive denne weekend, men den har været så fantastisk - kig på billederne.
Tiden begynder, at gå alt for stærkt. På mandag har jeg været væk i en hel måned.
KYS KYS
- comments