-
6/11-2012 Tema
Flyveturen herned gik ganske fint, ingen hævede fødder! Vi overnattede i Cairo lufthavn, så det blev ikke til så meget søvn for Randi, jeg sov dog ganske fint, selvom opmærksomheden var ganske stor - vi fortrød hurtigt, at vi havde skiftet til shorts!.
Da vi så ankom til Accra (hovedstaden i Ghana), kom der to nydelige drenge og hentede os, de fik vist også sat deres tålmodighed lidt på prøve, da vi straks ville ind og have et mobilt bredbånd samt simkort - ingen af tingene virker for mig, men jeg får forhåbentligt snart et simkort så jeg bliver kontaktbar igen.
Den ene af drengene som hentede os, er Austin på 27år, han er rigtig sød og hjælper os med det hele. Han kom hen i går aftes for, at forklare os hvordan det hele hænger sammen her i Ghana. Og i morges fulgte han os hen på hospitalet. Han bliver vist vores homie ;)
Vi bor et ganske fint sted hos en dame, der hedder Abygail, hun virker så rart. Hendes mand arbejder "out-of-town" så ham har vi ikke mødt endnu, men vi har mødt hendes tre teenage børn.
Vi har vores eget hus, med et værelse, køkken, bad og stue, så det er luksus iforhold til hvad vi havde forventet. Samt et toilet der kan trække ud;)
Vi var på hospitalet her til morgen, for at blive introduceret, vi fik vist hilst på dem alle sammen og tilsidst kom vi op til hospitalsdirektøren (den eneste på hele hospitalet med rigtig aircondition) for at hilse på ham! Han var rar, og elsker København.
I morgen skal vi starte på hospitalet. Vi skal være en uge på et privathospital til at starte med.
1 dag på børneafdelingen 2 dage på fødeafdelingen 1 dag på kvindeafdelingen og til sidst en dag på operationsgangen( der er et lille rum til operationer, så gang og gang er det ikke).
Tema, som er byen vi bor i er ret stor, der er taxa over det hele, men i i dag besluttede vi os til, at gå hjem fra hospitalet, og vi fandt selv hjem, det er vi ret stolte over.
Vi må ikke selv gå ude i byen når det er mørkt (kl. 18.) så der må vi ringe til Austin, så kommer han og følger os hen hvor vi vil.
Vi har ikke set nogen myg endnu, men Randi har fået fem myggestik;) jeg har ikke fået nogle endnu.
Lige nu sidder vi på et hotel i byen med swimmingpool og det hele - det er ren luksus på denne side af muren.
Jeg savner jer, men ikke Danmark endnu!
Kys kys Rikke !