Profile
Blog
Photos
Videos
15/11-2012
Juhuuu - jeg har fået min første mango. Hold da op den var fantastisk, jeg har heldigvis to mere i køleskabet. Det viser sig, at Austins forældre har et mangotræ i deres have, så han havde taget nogle med derfra.
I tirsdags var vi på operationsgangen, vi så et kejsersnit og en vaginaloperation. Under den vaginaleoperation kunne vi se, at patienten var i stor smerte og vi gik hen til hende for, at holde hende i hånden og bare for, at vise at vi var her. Men sygeplejerskerne sagde hurtigt til os, at det bestemt ikke var nødvendigt, da hun var så bedøvet at hun ikke kunne mærke noget.
Det er første gang hvor jeg har haft den følelse, hvor jeg tænker kan i virkelig ikke se, at hun har stærke smerter? Hver gang i gør noget inde i hende, så skriger hun op. Det er i mine øjne i hvert fald smerter.
Det imponerende ved operationssygeplejerskerne er, at de ikke er specialiseret i noget. Så de skal have styr på det hele. Operationssygeplejersken, var ret stolt af hans arbejde, så han var rigtig god til, at forklare om det hele og han var så stolt over at de lavede hjernekirurgi på Narh-Bita (Jeg tror dog, at vi har forskellige holdninger til hvad hjernekirurgi er). Onsdag skulle vi have været på HIV-klinikken, men da de kun har åben for konsultation mandag og torsdag, så fik vi lov til, at gå tidligt. Vi valgte så, at tage på stranden og som de naive danskere vi nu er så satte vi os bare ind i en taxa og sagde, at han skulle køre til den nærmeste strand. Da vi kom frem, viste det sig , at der ikke var noget sand på stranden og der lugtede af fisk. Så taxachaufføren tilbød, at køre os til Labadibeach, hvilket vi kun har hørt godt om. Vi aftalte med ham, at han bare skulle have 4cedis mere end den aftalte pris. Da vi endelig er fremme ved Labadibeach og vi skal betale for taxaen, vil han have 40 cedis for turen (hvilket virkelig er overpris). De snyder os så meget, men vi har snart lært hvad tingene bør koste. Da vi skal ind på Labadibeach viser det sig, at det også koster penge, men da vi ikke har noget, at skifte tøj siden vi forlod hospitalet så skal vi ikke betale. Sygeplejersker er virkelig anerkendt hernede. Resten af dagen gik på, at afvise en masse strandsælger, unge fyre og gamle mænd. Det kan godt være ret belastende, når man bare gerne vil ligge og slappe af.
Der var også denne lille dreng på omkring de 12 år, som bare sad lige ved siden af os i 4 timer. Han sagde ikke noget, han sad der bare.
Da vi kom hjem fra stranden havde vi inviteret Austin på pasta og kødsovs (eller som Randi kalder den Mandegryde). Vi kan ikke rigtig finde ud af om han kunne lide det, men det er også okay - for vi er heller ikke så pjattet med deres mad.
Jeg er blevet så solbrændt. Jeg ved godt, det lyder som et luksusproblem, men det er virkelig slemt. I dag på hospitalet var vi på HIV-klinikken, og hende sygeplejersken som vi var sammen med vidste ikke, at vi hvide mennesker "kan skifte farve". Det var simpelthen så sjovt og hele dagen har hun rørt på min røde hud og været færdig af grin over det, simpelthen fordi hun ikke kan forstå det. Hun kan heller ikke forstå, at når vi kommer hjem til Danmark igen, så vil vi blive blegere helt automatisk.
I dag er den dag, hvor vi har fået lov til, at lave mest - vi har hjulpet med, at teste patienterne for HIV. Heldigvis var alle dem, der blev testet negative så det kan man sige har været en god dag.
Det er endt med, at vi tager til Busunu allerede den 3 december, vi skal nok sejle derop - der er dog stadig problemer med, at få fat i den båd som skal sejle os, men vi håber det lykkes.
I morgen skal vi på marked i byen for, at få købt stof så vi kan få syet nogle kjoler - det glæder vi os til.
Ellers tror jeg ikke der er sket så meget siden sidst. Vi hygger stadig og elsker stadig Ghana.
Kys Kys!!!
p.s vi har været ude ved en Finsk dame, som er så sød og hun har rigtig kaffe!! Så vi har aftalt med hende, at når kaffetrængen er størst så kommer vi bare. :)
Ekstra opdatering d. 16/11-2012: Så har vi været på marked i dag, og vi fandt selv derhen og tilbage igen uden nogle problemer. Da vi kom hjem havde Austin ringet et par gange, da han var bekymret for at vi ikke kunne klare det selv! Vi er ret stolte af os selv;)
Jeg fik købt stof til min afrikanske kjole, så senere i dag skal jeg ud og finde en syerske som kan sy en kjole til mig.
Vi tager på roadtrip i morgen tidlig med Austin, så i hører nok først fra mig mandag eller tirsdag...
XXX
- comments
Randi Svane Wuhuuuu.. You go girl!!! Det lyder ret fedt. Hvem der dog bare var din rejsebuddy!!! ;)