Profile
Blog
Photos
Videos
d.11/11-2012
Hej Hej Hej:)
Her er stadig fantastisk, hvis nogen skulle være i tvivl.
Torsdag og Fredag har vi været på Maternity Ward (Fødeafdelingen), det er både her de gravide kvinder føder, men også her hvor der bliver fortaget aborter. Vi har i løbet af de to dage på Maternity Ward, set 1 abort og to kvinder, som har fået sat deres fødsler i gang - men endnu ikke set en fødsel. Så på mandag dropper vi dagen på Female Ward og tager ned på Maternity Ward igen.
Der er ingen sympati for patienterne hernede. Sygeplejerskerne gør bare det praktiske, så når nogle har ondt eller er kede af det, så er der ingen kære mor eller nogen hånd på skulderen, det kan godt være lidt svært, at se på.
Den anden dag skulle sygeplejersken give en lille pige på 3 år, en injektion - hun hverken forklarede, sagde hvad hun gjorte eller hvornår hun gjorte det.
puha det danske sundhedsvæsen er fantastisk lige pludselig.
Vi er stadig på privathospitalet, så vi sidder stadig ned størstedelen af vagten. Vi skal op og snakke med Mr. Ewans på mandag for, at høre om vi kan komme på det offentlige fra på onsdag af.
I fredags var vi med Austin ude, det var så hyggeligt - vi kom til en lille bar hvor de viste fordbold på storskærm, nogle drenge spillede pool, vejret var 30grader og vi sad under en palme og drak en cola. Austin drikker ikke, så når det bare skal være en stille og rolig aften, så drikker vi heller ikke alkohol.
Lørdag havde vi lokket Austin med på stranden, vi havde sagt at han skulle bestemme, men at det skulle være en pæn strand ( stranden i byen Tema hvor vi bor skulle efter sigende ikke være særlig god). Vi havde fra start af gjort det klart for ham, at vores hensigt med turen på stranden var, at vi skulle ligge direkte i solen hele dagen, så vi kunne få en god tan. ( ordbog til mor: Tan=Farve)
Han var allerede ved, at dø da vi havde været på stranden i fem minutter. Så han valgte, at gå en tur på en time i skyggen.
Jeg valgte, at tænde en cigaret - da jeg kunne se der var nogle andre hvide som sad og røg, men det skulle jeg vist ikke have gjort. En lille sort pige på 6-7år kom hen til mig og sagde "if you smoke here, you will kill us" (ordbog til mor: altså hvis jeg ryger, så dræber jeg dem). - den ramte, men efter 10 min havde jeg nu mest lyst til, at fortælle hende, hvor meget alt deres skrald over det hele forurener hele verden og at deres biler oser så meget, at det nok svare til, at de selv ryger 2 pakker smøger på en dag.
Den strand vi var på hedder Kokrobite beach og kan ikke beskrives i ord, så jeg håber virkelig at nettet er med mig, så i kan se nogle billeder derfra. Det tog os 2½ time for, at komme derud - først skulle vi med en taxa ind til Accra hvorefter vi skiftede til en tro-tro (en tro-tro er en lille minibus, som bliver fyldt op med mennesker, til der ikke kan være flere - også er den ved at falde fra hinanden) herefter tog vi endnu en taxa, hvorefter vi gik i ca. 30-45 min. Så der var noget af en tur for, at komme på stranden. Men det var bestemt det værd. Da vi skulle hjem fra strande, tog vi en lille træbåd som sejlede os hen til der hvor vi skulle med den første taxa hjem, så vi slap for, at gå. Da vi var halvvejs på sejlturen, gjorte Randi mig opmærksom på, at der var hul i bunden af båden og der sad en mand og øsede vandet ud af båden med en skål. Heldigvis vidste vi, at der ikke var så dybt og vi kunne se land fra båden, så vi den skulle synke var det nok ikke det store problem.
Vi tog direkte (efter de 2½ timers hjemtransport) ind til Accra i noget der hedder Accra Mall, hvilket er et storcenter - her fik vi vores første rigtige Cafe Latte Large, haps haps det var skønt. Vi savner Kaffe rigtig meget begge to, da kaffen bare ikke smager særlig godt og deres mælk er bare ikke det samme som i Danmark. Da vi var færdig med, at sidde og hygge ville vi kigge på butikker, men de var lukket. Så nu har vi en undskyldning for, at tage derind engang i næste uge igen.
En hel anden ting er, at vi er så meget underdressed. Alle kvinderne er så smukke, især om aftenen, så jeg bliver nød til, at investere i nogle flere kjoler.
Så note til mig selv (og andre der skal af sted): husk ikke, at tænke sundhedssandaler og praktisk tøj næste gang du pakker!
I nat vågnede jeg ved, at det styrtede ned - det lød så vildt, at jeg blev nød til, at stå op for at kigge ud. Det var ret flot. Og heldigvis den eneste gang det har regnet imens vi har været her. Her til morgen skinner solen igen, vi har ingen planer vi skal bare nyde livet som vi gør hver dag hernede.
Den dag jeg vinder stort i klasselotteriet, så køber jeg en ferielejlighed hernede og invitere jer alle sammen med - for det her land er fantastisk!!!
Jeg kan ikke huske om jeg har fortalt jer det, men vi er inviteret til bryllup hernede d. 1 december. Det er Austins bror der skal giftes. Austin siger, at det bare er et lille bryllup med 200-300 mennesker! SAY WHAT!!! Det bliver så vildt og vi glæder os så meget.
Et af mine mål for næste uge er, at jeg skal hen til vores nye "venner" som er to damer i en frisør salon også skal jeg have en eller anden form for Afrika-hår ;) Mit hår er ved, at dø hernede - det står ud til alle sider - så nu skal der gøres noget.
Jeg skal også ud og have fundet noget stof, så jeg kan få en syerske til, at sy en kjole til mig - damerne hernede render rundt med de fineste "Rikke-kjoler"!
Til jer der har spurgt om jeg har fået smagt en mango endnu, så spurgte vi en mand i går hvornår de er modne og der går lige 2 uger endnu. Men jeg glæder mig og kigger på mangotræerne hver dag!
Jeg har tilgengæld fået verdens bedste ananas - woow de er fantastiske her.
Vandmelonerne er også fantastiske, papaya er min livret, kokos er bare himlen- så ja endnu engang livet er skønt her i Ghana.
En lille note til Preben - du har det så godt og du skal vide, at være hun på Sallingvej er drømmen. Tænk på det når Mammi er træt.
Jeg tror, at det var det for denne gang, nu har jeg allerede været væk i en uge - tiden går alt for stærkt!
KYSKYS til jer Alle!
- comments