Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Alle Sammen!
Det officielle program med Kulturstudier er nu desværre slut, og vi har sagt et hjerteskærende farvel til rigtig mange af vores nye venner. Heldigvis er vi stadig en lille flok tilbage i Hoi An, som er rykket tættere sammen og hygger alt hvad vi kan i den sidste tid, mens vi skriver vores individuelle "hjemme"-eksamen. Men I skal da ikke snydes for at høre lidt om, hvad vi har oplevet i de sidste uger af kurset…
Hué
I en weekend tog jeg sammen med mine nye veninder Stinne, Camilla, Sidsel og Sidsels søster Anne på tur til byen Hué, som har været residensby for Vietnams konger gennem mange dynastier helt op til 1950'erne. Vi havde kun 24 timer i byen, så de gik med fynd og klem. Lørdagen brugte vi på at se det der er tilbage af kongebyen inden for murene. Der var stadig rigtig meget at se, selvom meget var ødelagte af amerikanernes bomber under krigen. Det var ret specielt at se blandingen af ældgamle templer fra de første kongers tid side om side med en tennisbane og en fransk villa fra den sidste konge, som regerede under den franske kolonitid. Om søndagen tog vi en sejltur på "Parfumefloden" rundt til to templer og en meget smuk kongegrav. Busturen til og fra Hué var også meget smuk gennem bjerge langs med havet.
Da Nang
En mandag havde vi besøg af en flok vietnamesiske studerende fra den nærliggende storby Da Nang. De var med til vores forelæsning om formiddagen og spiste frokost med os på studiecentret og legede lege samme sted om eftermiddagen. Julie faldt godt i snak med pigen Dollar, som inviterede hende + to venner til Da Nang den kommende lørdag. Den invitation hoppede jeg med på, som om lørdagen tog Julie, Camilla og jeg den lokale bus fra Hoi An til Da Nang. Og det var lidt af en oplevelse, skal jeg hilse og sige. Jeg fortrød kraftigt, at jeg ikke havde taget mine ørepropper med, for jeg kom til at sidde på det forreste sæde, og chaufføren gav ikke hornet pause på hele turen. Princippet var, at bussen kørte ganske langsomt med åben dør og hornet i bund, så folk kunne nå at høre larmen og løbe ud til vejen og hoppe på i farten. Da en flok gamle nonner skulle med, holdt vi dog stille et kort øjeblik. Turen tog utrolig lang tid i forhold til den meget korte strækning vi skulle køre, fordi vi bare sneglede os af sted…
I Da Nang nåede vi lige at shoppe lidt i et storcenter inden Dollar mødte os. Det var tydeligt at mærke en prisforskel fordi vi var bare et lille stykke væk fra Hoi An, som er meget turistet. Et godt priseksempel var en ny vandfast Maybelline mascara til 100.000 Dong eller ca. 26 kr! I Danmark ville den have kostet mindst det dobbelte. Dollar hjalp os med at finde et billigt solbrillestel på markedet, som vi gik ind til en optiker med og fik sat glas med styrke i. Stel 20.000 + glas 100.000 + æske 20.000 = 140.000 Dong eller ca. 36 kr for et par solbriller med styrke. Bagefter tog vi på madmarkedet og fik de lækreste rispandekager med frisk grønsagsfyld og en kokosdrink med noget sjovt frugt-gelé til dessert. Bagefter mødtes vi med tre af Dollars venner, som kom på scooters. Vi fik lov at sidde bag på én hver, og så kørte vi gennem den vilde trafik ud til kystvejen og ad den op i bjergene til en pagode med en kæmpe stående kvindelig Buddha. Der lavede jeg et interview til min gruppeopgave med to af vennerne, mens vi sad med udsigt over bugten, Cham Islands, Da Nang og Marmorbjergene.
My Son
Under vores gruppearbejde tillod vi os at tage en søndag fri, for at få gennemført vores længe planlagte tur til My Son, et gammelt hinduistisk tempelkompleks bygget af Champa folket. Desværre var der ikke så meget tilbage, fordi amerikanerne har ødelagt rigtig meget med deres bomber, men det der var, var rigtig fint. Det var interessant at se, at det Champafolket har bygget i mursten for mange hundrede år siden er i bedre stand en de stykker, som er blevet rekonstrueret efter krigen. Deres byggeteknikker var åbenbart utrolig holdbare, og det er ikke lykkedes endnu at finde ud af, hvordan de gjorde.
Afskedsugen
Siden i torsdags, hvor vi afleverede vores gruppeeksamensopgave, har programmet stået i afskedens tegn. I torsdags gav vi seminarlederne og field manageren blomster, og torsdag aften havde vores hotel arrangeret en fin afskedsfest for os ved poolen med karaokee og snack-buffet. Det var sjovt at opleve hotellets ansatte på slap line i deres civile tøj, når de slog sig løs med karaokee. De gav den fuld gas både med sang og dans til vores store fornøjelse og forbløffelse. Især receptions-chefen var ikke til at styre på syv tønder land. Da festen sluttede tog vi videre i byen på en bar, som Julie kender fra sidst hun var i Hoi An i sit sabbatår. Fra baren gik en bus til et fantastisk sted ved stranden, hvor festen fortsatte. Der var pool, strand, bar og både indendørs og udendørs dansegulv. Jeg kunne slet ikke få armene ned! Det var som at være med i en film. Vi dansede og badede på livet løs. Det var helt klart den sjoveste bytur vi har haft hernede, især fordi næsten hele holdet var med. Om fredagen var der afskedsfest på studiecentret, hvor vi sad udendørs og spiste ligesom til velkomstfesten. Denne gang begyndte det desværre at regne mens vi spiste, så vi måtte flytte festen ned under tag. Det var der heldigvis også faciliteter til, så vi havde en fin fest alligevel med masser af dans og fjollerier. Vi sluttede af med at stå i rundkreds og holde om hinanden og synge med på "Time of my life" fra Dirty Dancing. Det mindede meget om at stoppe på efterskolen. Om lørdagen var det store tudedag med farvel til mange af de norske piger og to af de danske drenge. Julie og jeg er blevet gode venner med Morten fra København, som skulle hjem om lørdag eftermiddag, så vi brugte dagen indtil da på at være sammen med ham. Pyha, det var en hård omgang at få sagt farvel. Om søndagen startede vi så på vores individuelle eksamen, som vi er i fuld gang med nu. Den skal være færdig til d. 24. april, hvor Julie, Sidsel og jeg flyver til Hanoi og skyder SOMMERFERIEN i gang med et besøg hos Julie roomie Nguyet.
Jeg hører at foråret endelig er kommet til Danmark. Det var sørme på tide! Det' gur te jæs J Jeg håber I alle har det godt og at børn og lærere nyder lock out-ferien…
Knus Rie
- comments
Ellen Henry Hej Rie Tusind tak for dit lange brev, det er da helt fantastisk alt det i oplever på jeres tur, og alle de mange venskaber i har fået. Her hos os er det endelig blevet forår, så nu bliver der travlhed .Vi glæder os til i kommer hjem igen .Mange kærlige hilsner til jer alle, Bedstefar og Bedstemor