Profile
Blog
Photos
Videos
Kære Alle Sammen!
Vores skønne tur lakker desværre snart mod enden, men jeg vil sige, at vi slutter med et festfyrværkeri af vidunderlige oplevelser…
Efter Stinne smuttede til Thailand fra Vientiane fortsatte Julie, Sidsel og jeg hele vejen ned til det allersydligste Laos, hvor Mekongfloden forgrener sig i et stort net af småfloder, som alle brydes af vandfald. I mellem alle disse mange floder ligger "de firetusind øer". Ovenfor vandfaldene hedder landet Laos, og nedenfor hedder det Cambodia. De franske koloniherrer forsøgte i sin tid forgæves at transportere dampskibe op forbi vandfaldene for at kontrollere landet omkring den øvre Mekongflod. Det har efterladt historiske spor på de firetusind øer i form af resterne af Laos' eneste jernbanestykke, lokomotiver, en bro og to havne. I et flodbassin mellem Laos og Cambodia lever den sjældne irriwaddy-delfin, som vi var så heldige at få et glimt af, da vi sejlede ud med en lille båd ved solnedgangstid.
Vi indkvarterede os i den skønneste lille bungalow på øen Don Khone, hvor vi havde egen balkon med hængekøjer og trappe ned til floden. For kun 10.000 kip, eller ca. syv kroner kunne vi leje en cykel en hel dag, hvilket var nok til at cykle øen rundt for at se nogle af vandfaldene + at cykle over broen til øen Don Det og se stranden der. Vi var alle blevet så vilde med fænomenet "tubing" i Vang Vien, at vi valgte at bruge den sidste dag på øerne på at leje traktordækslanger igen og lade os flyde ned ad floden fra Don Det til Don Khone. Det gik ganske langsomt af sted, så der var rigtig tid til at kigge på landskabet og nyde følelsen af at blive varmet af solen og kølet af vandet.
Sidsel havde et fly fra Pakse til Bangkok d. 20. maj, så Julie og jeg tog med tilbage nordpå til Pakse, dels for at sige farvel til Sidsel, og dels for at mødes med Damian og Joachín, to argentinske fyre vi mødte i Vang Vien, og deres engelske veninde Nikki. Vi fem aftalte at leje to scootere og tage en tur rundt på Bolaven Plateau sammen. For at kunne være tre på én scooter, måtte vi pakke utrolig let, så vi opmagasinerede stort set al vores bagage i Pakse og fortsatte ud på tur med kun én lille bitte rygsæk til deling mellem Julie og jeg. Nikki sad bag på Joachíns scooter og Julie og jeg klemte os sammen bag på Damians. Det kunne lige gå an, men så var der heller ikke en millimeter at give af. Der var kun én passagerfodstøtte, så det var ret smertefuldt den første dag, hvor vi skiftedes til at sætte foden med sandal oven på den andens fod. Anden dag var det lidt bedre, fordi vi fandt på at tage sandalerne af, men det var stadig ikke behageligt. Tredje dag var det endelig helt fint, fordi vi fandt ud af, at den forreste kunne sætte fødderne på en anden kant på scooteren. I de øjeblikke, hvor vores opmærksomhed ikke blev stjålet af den ubekvemme transportform, var det rigtig flot at kigge ud over plateauet med dets grønne kaffeplantager og røde jord. Undervejs gjorde vi stop ved en række smukke vandfald. Flere af dem kunne man bade i, så det var en skøn forløsning, hver gang vi nåede frem til et vandfald og kunne få en pause til vores ømme numser og fødder (den bagerste passager sad på en hård plastikbøjle, så man fik en øm bagdel af at bumle af sted på grusvejene og de hullede asfaltveje). Det var en herlig flok at være af sted med, så vi hyggede os rigtig meget og fik mange gode grin. Joachín er bl.a. tryllekunstner, så han underholdt flere gange selskabet + det måbende personale på de restauranter vi besøgte. Vores sprog er efterhånden blevet lidt præget af, at vi taler til folk med begrænsede engelskkundskaber det meste af tiden, så det var rigtig fedt at få snakket engelsk med en rigtig englænder. Jeg greb også chancen for at få støvet mit spanske af med drengene. Det var fedt at opdage, at jeg ikke har glemt det endnu, og efter nogle dage i deres selskab, blev det hurtigt mindre rustent.
Tre nye venner rigere forlod Julie og jeg Laos d. 23. maj om morgenen kl. 8 i håb om, at bussen ville føre os til Siem Reap på 14 timer. Desværre holdt vores bange anelser stik, og det, der skulle have været en direkte bus, viste sig at være en bus, en minibus, en anden bus, en laaaang pause og en sidste bus, så vi var først fremme kl. 02.30. Heldigvis gik det rimelig glat med at finde en tuktuk og et hotel, selvom det var blevet midt om natten. Næste morgen var vi temmelig udkørte, så vi tog en hviledag med svømmepøl, massage og shopping for at lade op til de næste tre dages tempelbesøg. Mange siger, at man ikke skal besøge selve Angkor Wat den første dag, fordi resten af templerne så vil virke små i forhold til. Kloge af skade besluttede vi os dog for at tage det vigtigste tempel først, i tilfælde af, at vi skulle få dårlig mave eller blive ramt af andre forsinkelser. Derfor startede vi med at se selve Angkor Wat på førstedagen. Det er lavsæson for tiden, så der var ikke så overrendt med mennesker. Vi fik en god guide, som kunne fortælle os lidt om templet: Det blev oprindelig bygget som et hindutempel, men da Thailand invaderede området, blev Vishnu-statuen i midtertårnet fjernet og erstattet med en buddha. Vi fandt et fredeligt sted, hvor vi kunne sidde og meditere. Der var masser af buddhistiske munke med kameraer, smartphones og iPads, der gik rundt og tog billeder. Vi har set rigtig mange munke med high-tech udstyr på ferie. Bare fordi de er blevet munke, er de jo stadig asiater ;-) Efter Angkor Wat nåede vi også at se det temmelig tilgroede tempel Ta Prohm og templet Bantaey Kdei. Filmen Tomb Raider The Cradle of Life har scener, der er optaget her, så den må vi hjem og gense. På cykelturen rundt mellem templerne så vi flere gange aber springe rundt i træerne og på vejen og snuppe frugt fra mere eller mindre frivillige donorer. På andendagen så vi det smukke tempel Bayon, der er fyldt med store ansigter. Der fandt vi også et fredeligt sted at meditere. Når vi bare rejser os to sammen, kan vi hurtigt blive enige om at meditere og tage os god tid til at se templerne. Efter Bayon fik vi en lækker frokost bestående af Amok (en slags curry-ret) og en frisk grøn kokosnød med sugerør. Bagefter så vi "elefant-terrassen", et kæmpe fritstående podium med fint dekorerede sandstensvægge. Ligesom alle templerne er den bygget med en blød stenart med mange luftlommer inderst og sandsten udenpå til pynt. De det var nybygget var det hvidt og skinnende, men med tiden er sandstenene blevet temmelig sorte. Om eftermiddagen tænkte vi, at vi lige kunne nå at bestige et pyramideformet tempel inden vi skulle op på et bjerg og se solnedgang, men templet var desværre lukket pga. restaureringsarbejde, så vi kunne kun se det udefra. Derefter cyklede vi hen til bjerget, hvor vi lige nåede at komme igennem indgangen inden kl. 17.30, hvor den lukkede. På toppen af bjerget fik vi desværre en slem skuffelse, da porten til templet blev lukket lige for næsen af os. De lukkede åbenbart også kl. 17.30 præcis, så dem der gik lige foran os nåede det, men vi gjorde ikke. Meget slukørede begav vi os ned ad bjerget igen, for man kunne ikke se solnedgangen for træerne, hvis man ikke stod på tempeltoppen. Lidt nede ad bjerget fandt vi dog et lille hul i træerne, hvor man kunne kigge ud over et af de kæmpe store firkantede vandbassiner, som blev bygget samtidig med templerne. På vejen hjem til hotellet blev vi ramt af et skybrud, så da vi kom hjem forkælede vi os selv med et varmt bad og så en fodmassage til 10 kr (!!!) for en halv time. Mens vi fik massage kørte en dokumentar om Angkor Wat, hvorfra vi bl.a. lærte, at Angkor var verdens største by, med ca. 1 million indbyggere, indtil den industrielle revolution. Den tredje og sidste tempeldag lejede vi en tuktuk, fordi vi skulle helt ud til kvindetemplet, som ligger ca. 35 km væk fra byen. Vi blev desværre lokket til at betale overpris af en tuktukchauffør, som argumenterede med, at en timeløn for os svarede til en dagsløn for ham, så det var ikke dyrt for os. Vi endte med at betale 25 dollars tilsammen for en hel dag, så det er jo heller ikke dyrt, når man sammenligner med Danmark, men vi burde nok have kunnet finde det til 15 dollars. Men den mand forstod virkelig at stikke fingeren ind lige midt i vores dårlige samvittighed over verdens uretfærdighed. Men hvad, pengene faldt på et tørt sted. Kvindetemplet var rigtig yndigt med meget velbevarede dekorationer. En stor del af charmen ved det tempel er også, at det ligger utrolig naturskønt omgivet af rismarker og skov. Vi var så heldige at se to store flotte egern oven i købet. Efter kvindetemplet tog vi vores tuktuk ud til et lille tempel, der ligger midt i et stort vandbassin, der er blevet til et sumpområde med årene. Desværre var det også lukket pga. restaurering, så vi kunne kun se det på afstand. Men det var dog nok til at blive imponerede over det enorme arbejde det må have været at bygge de store vandbassiner. Til sidst tog vi ud til en gammel universitetsbygning. Desværre var det lidt svært at få lov at gå rundt og nyde det i fred, fordi der var så mange selvansatte guider, som prøvede at fortælle os om stedet og kræve penge bagefter. Så vi måtte flygte lidt rundt, og det i kombination med, at bygningerne er meget labyrintiske med mange nedstyrtede tage, som former blindgyder, gjorde at vi ikke nåede at finde den berømte toetagers bygning, som skulle befinde sig et sted på området. Men det var flot alligevel, og vi fik vores tempelbehov stillet.
I dag er det så blevet tid til at pakke tasken for sidste gang og vende snuden hjemad mod det lille hyggelige, højtudviklede land i det fjerne nord. Vi glæder os til at se venner og familie igen og krydser fingre for, at det lykkes at tage solen og varmen med hjem! Vi befinder os lige nu i Siem Reap lufthavn, hvorfra vi skal flyve til Ho Chi Minh City om en time. Der skal vi vente indtil i aften, hvor vi flyver til Dubai. I natten skal vi tilbringe i Dubai, og i morgen tidlig flyver vi til København. Forhåbentlig kommer vi så hjem til Århus ved 17-tiden i morgen.
Tak til alle der har fulgt med på bloggen! Der kommer lige lidt flere billeder og videoer, når jeg kommer hjem til mit gode internet.
På snarligt gensyn!
- Rie
- comments
Ditte Børsting Hej Rie og Julie Rigtig god rejse hjem til lille Danmark. Skønt at læse om jeres fantastiske oplevelser. Stort kram til jer, fra Tante Ditte
Ove og Betty. Hej.Velkommen hjem.Rart at høre,at I har haft en god tur HilsenOve og Betty. Tak for rejsebeskrivelserne.