Profile
Blog
Photos
Videos
Kære alle sammen
Så er det blevet tid til det sidste blogindlæg for denne gang. Vi har haft en fantastisk tid i Indonesien, og nu er vi på vej mod hjemlige himmelstrøg.
12 dage blev det til i Indonesien. Vi startede med at tage til byen Ubud, der ligger centralt på ferieøen Bali. Ubud er blandt andet kendt for smukt træhåndværk og for de mange yoga- og meditationscentre. Vi valgte også at indkvartere os på et sådant, nemlig White Lotus Yoga and Meditation Center. Her fik vi vores egen lille hytte i haven med egen overdækket terrasse og udendørs tekøkken. Lige ved siden af hytten var en dal med et lille vandfald, og i haven var der en lille pool, kun lidt større end et badekar, men stort nok til at man kunne flyde i det og blive kølet ned. På terrassen var også en dobbelt hængekøje med myggenet. En rigtig skøn og fredelig oase midt i travle men dejlige Ubud.
Vi brugte dagene i Ubud på at opleve abeskoven, hvor aber løber frit omkring, shoppe kunsthåndværk, få massage, gå på marked, se en ildtrancedans, spise fantastisk mad på de utallige restauranter og selvfølgelig meditere og lave yoga. En af dagene tog vi også på en tur med Ari, en turguide der er en god ven af Mortens mormor. Han kørte os ud til en regnskov, hvor vi vandrede og sejlede i kano, til de smukke risterasser og til et stort hinduistisk tempel. Vi var så heldige at komme til Bali midt i deres ceremonisæson, så vi var vidne til masser af smukt udklædte mennesker og dekorerede gader og statuer. Ari kunne fortælle os alt om hinduismen og de mange ritualer. Det er imponerende så. mange ressourcer og så meget tid balineserne bruger på deres religion. Hver eneste dag laver kvinderne sirlige dekorationer med blomster og mad, som de sætter ved de utallige altre, på vejene, bilerne og alt hvad man ellers kunne finde på at velsigne. I forbindelse med højtiden Galungan, som vi var her under, dekorerer mændene lange bambusstænger med fylde ris, som opstilles langs vejene for at bringe velstand i det nye år (det var balinesiske nytår lige inden vi kom til Bali).
Vi fik et tip fra vores værtinde Sandeh om at besøge øen Lembongan sydøst for Bali, så det fik vi klemt ind i vores rejseplan. Vi tog tre nætter der og havde svært ved at forlade det igen. Lembongan har kilometervis af hvide sandstrande og masser af liv under havet. Det helt store højdepunkt var at snorkle med djævlerokker. Vi tog en båd ud til et bestemt sted, hvor rokkerne holder til, og så var det ellers bare at hoppe i vandet med sin snorkel og hilse på de store dyr. Op til 8 meter kan de blive i vingefang. De virkede til at være mindst lige så nysgerrige som os, omend mere rolige ved situationen end vi kunne prale af at være. De svømmede roligt helt hen til os indtil vi enten flyttede os eller de drejede forbi os eller under os. Det var fantastisk at opleve de majestætiske væsner svæve gennem vandet. Desværre var der også rigtig meget plastik i vandet, hvilket fik mig til at skamme mig på min arts vegne og håbe at min generation får ryddet op det rod, der er blevet skabt verden over som følge af at vores teknologiske udvikling er gået stærkere end vores moralske udvikling og vores evne til at overskue konsekvenserne af vores handlinger. Den næste dag delte vi os op, så Morten tog en dykkertur og jeg tog en snorkeltur mere. Morten var heldig at se noget så usædvanligt som en djævlerokke der sprang op over vandet, da han sad på dykker båden, og en moræne der nappede til en havskildpadde men blev sparket væk. Den sidste dag fik vi også prøvet kræfter med surfing, hvilket var sjovt og hårdt, og vi konkluderede at vi næste gang har brug for noget undervisning. Denne gang padlede vi bare selv ud til revet og gav den gas, men det var meget svært at fange bølgerne. Der var nogle andre nybegyndere derude, som fik hjælp af nogle instruktører ved at blive skubbet ind i bølgerne. Det må vi prøve en anden gang.
Efter tre nætter i Lembongan tog vi en båd videre til Gili Trawangan, hvor vi havde fået anbefalet nordkysten, som skulle have den bedste snorkling. Og ganske rigtigt kunne vi svømme direkte ud fra stranden ved vores hotel til koralrevet med masser af fisk. De tre Gili-øer er kendetegnet ved at de kun har været beboet i ca. 30 år,og at der ikke findes nogen motorkøretøjer på øerne. Kun hestevogne, cykler og nogle få lydløse elscootere. Gili Trawangan er den største af de tre øer men måler alligevel kun 2,5 km i diameter. Vi havde blot to overnatninger der, og brugte tiden på snorkling, en cykeltur øen rundt, badning og så kom vi endelig ud at danse. Det har vi taget tilløb til mange gange i løbet af turen, men vi har været så trætte de fleste aftener, at vi er gået tidligt i seng og stået tidligt op.
Efter Gili havde vi lige en halv dag i Ubud til at få købt de allersidste souvenirs. Det var også vores 10-månedersdag, så Morten inviterede mig ud på en fin restaurant i Ubud. Maden i Indonesien er i det hele taget super lækker med masser af friske grøntsager. Det har været noget lettere at finde god mad uden kød end i de meget kødglade Filippinerne.
Tirsdag morgen kl 5 blev vi hentet af Aris bror Wayan, som gav morgenmad i sit hjem og derefter kørte os til lufthavnen. Så gik turen tilbage til Manila, hvor vi havde seks timers ventetid. Dem brugte vi på at tage på restaurant på et fint hotel nær lufthavnen, og på at slappe af på deres tagterrasse med pool og udsigt over Manila.
Turen hjemad er gået rigtig fint med en kort aftentur til Hong Kong, en lang nattur til London og nu en kort formiddagsflyvning til København, hvor vi skal sove hos Mortens storebror Thomas og hans kone Anne Marie og deres lille datter Lily.
Vi er glade, trætte og meget tilfredse med turen. Det har været super fantastisk alt i alt. Inden større problemer, godt vejr næsten hele tiden, masser af flinke mennesker, lækker mad og den ene gode oplevelse efter den anden.
Nu glæder vi os til at komme hjem og få sovet ud og se vores familie og venner igen. Rigtig glædelig påske og vi ses lige om lidt!
- comments
Jette Jespersen Vi glæder os også meget til at se jer igen. Kh Mor.