Profile
Blog
Photos
Videos
Efter at have besøgt den dejlige Cat Tien Nationalpark, fortsatte vi vores rejse nordøstpå til bryllupsrejsedestinationen Da Lat. Da Lat er en mindre by smukt placeret omkring en sø og indhyllet i bjerge. Klimaet er køligt, dvs. omkring 20 grader, og der vokser fyrretræer i stedet for palmer. Da Lat er kendt for at være storeksportør af blomster, jordbær og andet frugt og grønt. Overalt i byen er der fyldt med blomster, og der kan høstes hele året rundt. Bjergenes skrå sider er udnyttet som terrasser, hvor der kan vokse jordbær, kartofler, te m.m. Vi har set hvordan man dyrker både te, cashewnødder, sort og hvid peber (det er det samme, bare med og uden skal!), kaffe, morbær og gummi. Inkluderet i vores tur med Sinbalo Tours var to nætter på et fantastisk 4-stjernet hotel. Det blev vi meget overraskede over, for på planen havde der stået "tre-stjernet", og så var det åbenbart blevet opgraderet i mellemtiden. Det var det flotteste hotel jeg nogensinde har boet på. Der var det hele på værelserne: Badekar, stort lækkert badeværelse, friske blomster, el-koger, stort fjernsyn, myggenet for vinduerne og jeg kunne blive ved. Hele hotellet var bygget i flot mørkt træ og der var blomster over alt. Vi brugte vores dag i Da Lat meget effektivt, så vi fik set utrolig meget. Første stop var ved en buddhistisk pagode, hvor vi prøvede at brænde røgelse af foran Buddha-statuen ligesom buddhisterne gør. Derefter kørte vi hen til bjerget Lang Bian, hvor amerikanerne havde militærbase under krigen. Der tog vi en militærjeep op til toppen, hvor vi nød udsigten og morede os over at se de vietnamesiske turister få taget billeder i de mest mystiske opstillinger og med kostumer og hele pivtøjet. Da vores kære guide Mr. Nam skulle tage et (almindeligt) gruppebillede af os, måtte han springe til siden for en hest der løb vildt rundt deroppe. Hestene bliver brugt til at bære turister op ad bjerget, men denne hest var blevet skræmt af en taskesælger, som kastede sten efter den for at få den væk fra sine tasker. Nogle af hestene var hvide og var blevet malet så det lignede zebraer. Så kunne man blive redet op på bjerget af en zebra med saddel, trukket af en vietnamesisk cowboy, hvis man var til det. Og det er de vietnamesiske turister åbenbart. Efter bjerget kørte vi videre til en smuk blomsterpark, hvor jeg tror der må have været blomster i alle de farver der findes! De fleste var importeret fra Europa og gror fortrinligt i de kølige bjergklima. Vi piger nød solen og blomsterne i parken mens vores stakkels guide gik rundt med sin jakke over hovedet for at undgå at få sol. Herovre er skønhedsidealet at være så bleg som muligt, så de går gladeligt rundt i striktrøjer i 26 grader for at undgå solen. "I scared the sun he come and shine me", som vores guide sagde.
Om eftermiddagen kørte vi ud til et vandfald, hvor vi havde bygget et slags rutsjebane ned ad bjerget. Vi blev placeret to og to i en bobslædelignende vogn, hvor vi selv skulle bremse, når det gik for stærkt. For foden af rutsjebanen var en flot vandfald. Derfra kunne man følge vandet ind gennem en kløft ved at tage en svævebane. På den anden side af vandfaldet var endnu et vandfald, som man kunne følge nedad ved at tage en elevator. Det var rigtig fint at se, men temmelig turistpræget med alle de mystiske transportformer, der var stillet op. Bagefter tog vi ud til et andet vandfald, som var blevet gejlet op med radiobiler, elefantridning og strudseridning. Vi kunne naturligvis ikke stå for elefanterne og måtte have en tur. Vi sad i en trækurv på ryggen af elefanten og blev rystet godt og grundigt rundt hver gang elefanterne skulle op og ned af de stejle skråninger ned til floden. Kristina var helt fuld af blå mærker bagefter, af at blive rystet så meget rundt. Julie og Ingeborgs elefant var lige ved at tilte bagover, fordi skråningen var for stejl. Vi kom forbi et træ med jackfruit som elefanterne plukkede og spiste. Mahutten klatrede selv op i træet og plukkede en frugt til os. Det var dog ikke særlig nemt at spise dem mens vi bumlede af sted. Vi endte med at blive helt fedtet ind og spilde en masse på den søde elefant. Bagefter var vi også nødt til at prøve en ridetur på strudsene. De havde sadler på og løb rundt i en fold. Den snappede ud efter Julies bryst da hun stod af, så det var ikke uden nerver på at jeg sad på strudsens ryg og håbede på at den ikke ville dreje sin lange hals og nappe mig. Det gik heldigvis fint og både rytter og struds kom helskindet igennem forestillingen.
Næste dag begav vi os videre mod Nha Trang, hvor vi snuppede en strandeftermiddag inden vi tog natbussen til Hoi An, hvor vi nu befinder os. Vi er faldet godt til på det hyggelige hotel Hay Yen og nyder livet her i fulde drag. Men det må jeg fortælle meget mere om en anden gang, for nu skal jeg lige have en dukkert i poolen med mine tømmermændsramte nye kammerater.
Jeg håber alt er vel i Danmark.
Kærlig hilsen Rie
- comments