Profile
Blog
Photos
Videos
Blog punkt G - inden hjemrejse
I dag er der kun 4 hele dage tilbage på børnehjemmet og vi har en masse vi skal nå inden hjemrejse både praktiske opgaver og en masse med børnene. Vi har i samarbejde med de andre frivillige valgt, at holde en fest for hele børnehjemmet på lørdag.
Hvordan præger min danske baggrund mit pædagogiske arbejde på stedet? Og hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer har jeg stået i?
Min danske baggrund har bestemt noget og sige i forhold til mit arbejde i Uganda.Mit pædagogiske arbejde bliver på en måde reducerer hernede - forstået på den måde, at det er svært at skære/komme igennem med ens pædagogiske sider og arbejdsmetoder, NÅR man arbejder sammen med nogle ugandere som for eksempel i skolen. Hvis jeg har børnene for mig selv, så bruger jeg mine pædagogiske kompetencer, som jeg ville have gjort hjemme i Danmark.
I og med vi taler to forskellige sprog har det også været svært indimellem angående arbejdet på skolen med lærerne - når der har været nogle problemer med børnene så taler de luganda til dem, og så det svært for mig og forstå hvad der egentlig foregår. Der har engang imellem været nogle sprogbarrierer som også har påvirket mit arbejde.
Min danske baggrund har selvfølgelig også påvirket mig, i forhold til hvordan jeg har reageret på forskellige områder. Det som har rørt mig og både været et problem, et dilemma og udfordringer har bestået af, når de har slået børnene og slemt dem ud til et skur og lukket dem inde.
De har en gate (skolen er lukket af) det jo ganske fint med den sikkerhed. Hvis børnene ikke opfører sig ordentlig bliver de hentet af gate-manden og bliver sat i skuret måske en halv eller hel time - det kan for eksempel være at de ikke har, kunne sidde stille og ordentlig og så ryger de ud, det synes jeg har været rigtigt svært og været vidne til, fordi det er småting det handler om og de kære børn skal nogen gange sidde ned i to og en halv time ad gangen. Jeg har som regel spurgt ind til det, hvorfor sku de derud og hvor længe - så jeg håber personalet tænker lidt mere over det og fornemmer jeg ikke bryder mig om det de gør.
Det har påvirket mig og altid været et dilemma hvad jeg skulle gøre. Jeg har også engang imellem spurgt om vedkommende kan komme ud nu med mig og jeg har også stoppet en af lærerne engang - hvor hun havde placeret to piger på en stol og stod med en lang pind og pigerne de skreg utroligt meget, jeg kom ud og hørte det og sagde de skulle med os hjem nu. Der blev jeg ikke særlig populær og jeg kunne hører og forstå lidt på lærerne, at de synes jeg var skide irritere og de ikke følte de kunne gøre noget rigtigt.
Min danske baggrund gør også, at jeg interesser mig mere for børnene og giver dem omsorg, giver dem et kram og bekymrer mig for dem. De får lov til røre mig (min hudfarve er jo speciel) men nærhed er ikke noget vi ser meget af i Uganda, og det er jeg overbevist om børnene har behov for. Jeg giver også børnene tid til og forklare mig ting og jeg lytter til dem og giver dem den tid de har brug for. Dette er en modsætning i forhold til størstedelen af personalet jeg arbejder med i Uganda.
Hvad har jeg lært om mig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv?
Jeg er blevet bedre til, at tage hensyn til mine medmennesker og har fået udarbejdet mere tålmodighed, ved være i Uganda. Det havde jeg selvfølgelig også før - men, uganderne tager mange ting stille og roligt - det kan både være skide irriterende rent ud sagt, men man kan også lærer lidt af det og det synes jeg, at jeg har gjort.
Personligt er jeg blevet bedre til, at kommunikere på andet sprog og også gennem kropssprog - dette gælder både til voksne og til børn. I og med jeg er blevet bedre til det, er jeg også blevet mere åbne op og holder mig ikke tilbage - jeg føler også, at jeg har lært, at sige min mening mere ligegyldig om den er negativ eller positivt.
Jeg har lært og fået det bekræftet, at det er utroligt vigtigt og nødvendigt at se på individets behov - hvem personen er, igen er det noget som jeg altid har vidst. Igennem den tid jeg har arbejdet på børnehjemmet har jeg mødt en masse børn som har brug for forskelligt hjælp og støtte. Som kommende pædagog, ved jeg hvor vigtigt det er, at give de børn den ekstra tid og støtte de behøver.
Der er nogle ting, jeg har lært at udholde, fordi det hører til en anden kultur. Fx i skolen, den måde lærerne behandler børnene på - når de fx slår sig og at de ikke hjælper med konflikter osv. generelt størstedelen af arbejdet på skolen har jeg lært udholde - fordi deres kultur er så fast groet, og det vil tage rigtig lang tid og ændre på.
Jeg har indgået i en anden kultur, men uden at glemme hvem jeg selv er og min kultur.
En konklusion af deres kultur sammenlignet med vores - har jeg lært, at vi handler forskelligt på mange områder og det må man huske og have med i sine handlinger som kommende pædagog. Jeg kan ligeså vel møde en fremmede kultur i Danmark, på et job og der er det vigtigt, at sætte sig ind i deres kultur for at kunne arbejde professionelt med barnet/brugeren - så det er utrolig vigtigt at kunne forstå hinandens forskellighed.
Dette er nogle af de ting, jeg tager med mig hjem i rygsækken. Når jeg er kommet hjem til Danmark og har fået tingene lidt på afstand, er jeg sikker på at jeg vil kunne se flere ting som jeg har lært ved mit ophold i Uganda.
- På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? - på hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig?
Det er et svært spørgsmål og jeg vil prøve svarer så godt jeg kan. Når jeg er kommet hjem til Danmark - kan jeg supplere med mere svar omkring det. Jeg vil selv mene, at jeg er blevet et mere åben og imødekommende menneske og tør sige mere - i forhold til min mening. Jeg er blevet anderledes på den måde, at hvis der er noget som går mig på, undre mig så tør jeg godt og spørge selvom jeg måske ikke har kendt vedkommende særlig længe. Jeg håber jeg kommer hjem til Danmark og der vil opstå nogle ting hvor jeg stopper op og opdager, jeg har taget nogle handlinger med mig hjem fra Uganda.
I forhold til det pædagogiske arbejde synes jeg det er svært og svarer på, for som jeg også har skrevet før er der ikke meget pædagogik i Uganda. Når det så er sagt er der med sikkerhed forskellige sider af mig som er blevet styrket og gjort mig til et stærkere menneske som jeg kan bruge i mit arbejde som kommende pædagog.
Hvorledes reagerer du i fremmede forhold?
Jeg vil sige jeg har fået nogle kæmpe kulturchok indimellem. Når jeg skriver indimellem, mener jeg når der er opstået episoder, hvor deres kultur bare træder igennem - så bliver man mindet om kulturen og får et chok over deres handling.
Jeg har et par eksempler, fx en dag i klassen bad Dorte mig om gøre rent i et lille rum og et par børn - mig og min klasselærer besluttede at tage hele klassen mens vi var i gang. Så kom en af lærerne forbi og hun mente, at klassen skulle sidde over to timer, for dette var ikke en del af undervisningen, så vi blev to timer mere den dag. Hun er også en leder af skolen og kunne tage den beslutning.
Som jeg har beskrevet, at børnene bliver smidt ud i skuret og kan sidde der (og jeg vil ikke tænke på hvad de gør mod dem) så kan jeg godt få en klump i halsen og blive trist. I starten sagde jeg ikke noget - jeg reagerede på det og tænkte på de børn som kom derud - men efter kort tid, sagde jeg også noget til lærerne og gik hen til skuret.
Vi har også oplevet at en af mødrene fra et hus på børnehjemmet, havde bedt en stor dreng om slå en pige - jeg gjorde ikke noget i denne situation, men igen får jeg et kulturchok.
Kort sagt reagerer jeg med følelser og bliver trist, irritabel og sur over deres kultur på de områder. I starten holdte jeg mig tilbage, fordi jeg også skulle se det hele an og vi snakkede meget om de ting som der skete og som gik os på.
Det bliver sikkert også et kulturchok at komme tilbage til Danmark og det lyder måske fjollet i forhold til det er ens hjemland. Tror det bliver noget af en prøvelse, fordi så skal man ind i den danske hverdag igen og dette har ikke bare været en kort ferie - det har været en lang rejse på godt og skidt.
Men man skal huske på dette, når man er ude og opleve verden: Vis respekt for kulturen og for de mennesker du møder på din vej, men husk stadig din egen kultur og holdninger - lad være med og være bange/tilbageholden for at møde nye mennesker.
Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn, der har ændret sig.?
i forhold til barnesyn har jeg bidt mærke i, at børnene kan utrolig meget fysisk i en tidlig alder og det synes jeg er fedt og flot - de gør huset rent og hjælper med en masse. I Danmark er børnene så forkælet og får serveret alt bogstaveligt talt, jeg har fået øjne op for at børnene derhjemme kan godt nogle flere ting, end hvad mange går og holder fast i.
Samtidig synes jeg det er et svært spørgsmål og ved ikke hvad jeg lige nu skal svarer på om der er noget i mit menneskesyn som har ændret sig. Jeg vil have nemmere ved og uddybe dette svar, når jeg landet hjemme og ikke står midt i det. Tingene bliver klarere, når jeg er kommet hjem og kan kigge tilbage på det. Der er stadig mange indtryk og en masse som jeg ikke har fået bearbejdet endnu - fordi man oplever så meget hverdag.
- comments
Trine Hvor er det godt skrevet mutte - og flot! og virkelig en god blog synes jeg. Vildt spændende at læse og vildt at læse nogle af de eksempler som er mindre sjove, men det er samtidigt med til at give en et lidt bedre billede af hvordan det er dernede og hvordan du har haft det og alt det som du har oplevet :)