Profile
Blog
Photos
Videos
Blog punkt H - efter hjemkomsten
Jeg har nu været hjemme i Danmark i tre uger. Jeg er så småt ved at vænne mig til at være hjemme, MEN jeg savner Afrika (Uganda) meget, alle de mennesker jeg har mødt og selvfølgelig alle de dejlige børn. Jeg nåede at bo fire måneder i Uganda, og den sidste måned/halvanden måneds tid synes jeg, at jeg var faldet så godt på plads på børnehjemmet, i skolen - blandt personalet, og så var det desværre ved at være tid til at skulle hjem. Jeg kan huske efter en måneds tid i Uganda, synes jeg at der var rigtig lang tid endnu og det føles lidt hårdt indimellem, men nu når jeg sidder herhjemme - tænker jeg tit på, at jeg sagtens kunne have blevet meget længere tid.
I det hele taget har jeg meget blandede følelser omkring at være hjemme igen. Jeg har haft savnet mine veninder rigtig meget og også min familie, mens jeg var af sted - da jeg landede i København, havde jeg en mærkelig følelse i kroppen, fordi nu var jeg sku landet HJEMME I DANMARK. Jeg fik den BEDSTE modtagelse i lufthaven - som gjorde jeg også følte mig velkommen herhjemme og jeg tror, at det i hvert fald har gjort det lettere for mig at vende hjem, på grund af alle mine skønne veninder og familie var der til at tage imod mig.
Hverdagen herhjemme er bare i gang:
Jeg har haft travlt siden jeg landede hjemme - med at se venner og familie. En uge efter startede jeg fuldtidsarbejde og er godt i gang med det. Igen har jeg blandede følelser omkring det, for på den ene side er det bare rart at være hjemme igen på det faste arbejde, og jeg har da også savnet mine kollegaer og beboerne - omvendt minder det mig også om, at min hverdag fra Uganda glider længere og længere væk fra mig.
Jeg savner også varmen fra Uganda, synes indimellem det har været meget koldt herhjemme - uhh, men heldigvis ser det ud til sommeren er på vej til os. Jeg lægger mærke til, hvor dyre ting er herhjemme i Danmark og føler mig ret nærig lige pludselig, som jeg ellers ikke har været før, men det måske meget godt også, at have med sig hjem. J
Under mit ophold i Uganda har jeg rigtig tit sammenlignet med Danmark, sammenlignet alt det jeg har oplevet i løbet af dagene - fx i skolen, på børnehjemmet, og hvad jeg har set på min vej - de mennesker jeg har mødt osv. Men en konklusion er i hvert fald, hvor sindssygt godt vi har det i Danmark på mange områder. Jeg har og kan få helt dårlig samvittighed over, hvordan man kan brokke sig herhjemme - vi er et forkælet folkefærd. I I Uganda og i det meste af Afrika er der intet sikkerhedsnet. Afrikanerne kan ikke få hjælp fra staten, hvis de bliver arbejdsløse, syge og har brug for hjælp - det svært for dem og finde penge til lægebesøg og lignende. Dels skal de betale for børnene kan komme i skole plus en skoleuniform - hvilket kan være meget dyrt for dem.
Jeg har altid vidst med mig selv, at jeg skulle tage udlandspraktik og jeg fortryder ikke et øjeblik, at jeg holdt fast i det og gjorde det. Jeg er utrolig glad for at have taget min 3. praktik i Uganda.
Samlet set har mit udlandsophold i Uganda været en helt ubeskrivelig oplevelse. Jeg er blevet udfordret fagligt, socialt og personligt. Engelsk kundskaber, perspektivering, bekendtskaber /venskaber - jeg har fået lov til og opleve ting, man ellers kun hører eller læser en masse om - jeg har oplevet en så fremmed kultur tæt på. Alt dette er noget, jeg vil værdsætte i meget land tid fremover.
Til mine læsere som har fulgt med i mit eventyr i Uganda - jeg håber min blog har givet jer et godt indtryk af, hvordan min hverdag har været, hvordan landet og kulturen er. Jeg er glad for, at der har været interesse i at læse den og følge med i mine beskrivelser samt billeder. Dette var mit sidste oplæg - tak for denne gang.
Mange hilsner fra Mette.
- comments