Profile
Blog
Photos
Videos
Blog punkt E - Min hverdag i Uganda
Jeg arbejder primært i skolen. Børnehjemmet åbnede deres egen skole sidst i januar og der blev Karina og jeg smidt hen fra dag et. Vi havde lavet et udkast til et skema vi gerne ville arbejde efter - hvor vi fx havde en dag hjemme til blog skrivning og studere - og så ville vi lave en aktivitet for børnene, når de kom hjem fra skole og vi ønskede også en dag i babyclass. Det faldt ikke i god jord - og vi skulle arbejde i skolen hverdag. Lidt senere spurgte vi om vi ikke kunne få en dag hver i babyclass (fordi vi følte det var mere pædagogisk arbejde ved være i en babyclass/børnehave end være i skolen hverdag).
Selvom der selvfølgelig også er pædagoger med i skole derhjemme - det har jeg også selv været da jeg sidst var i praktik i en SFO. Vi ønskede bare have en arbejdsuge som var lidt blandet. Vi fik lov til have en dag hver i babyclass, efter vi havde aftalt med en lærer på skolen at han kunne tage over de dage vi ikke var i vores klasser. Jeg er rigtig glad for, at vi fik lov til arbejde i babyclass en gang om ugen. Jeg synes det rart med en afveksling fra skolen også for at kunne få lov til arbejde med de mindre årige børn.
Min uge i Uganda ser typisk sådan ud:
Vi står op 5.45 - 6.00
6.45 -7.00 går vi i skole med børnene - der er 3,5 kilometer hver vej. Turen til skolen tager 40 min. Hjemturen tager altid min 1 time, fordi børnene er trætte og solen er ofte ret varmt midt om dagen. På vores gåtur går vi forbi mange lokale familier og ser hvordan de laver mad eller vasker tøj dagen langt eller bare sidder og hænger. De råber en del efter os hvide her i Uganda, men ikke nær så meget mere her hvor vi bor - fordi de nu har set os så mange gange, men når der bliver råbt af os hernede er det: "hallo hallo MZUNGO"!!!! (Mzungo - er os hvide).
Det skal også siges, at vi er gået i skole nogen gange i styrtende regnvejr og tordenvejr. Så en regnjakke og gummistøvler havde været en god ide at købe hernede - jeg havde en lille jakke med og ellers er det bare og huske skiftetøj og sko, for det regner rigtigt meget og man bliver DRIVVÅD! Det har undret os meget, at børnene ikke bliver kørt til skole, når det er regnvejr. Børnehjemmet har nemlig to busser og den ene kan man endda sidde 25 i og i Uganda kan vi sagtens være 50 børn!! (der er skam ingen plads som skal gå til spilde) men Dorte og Tage lever meget efter det princip, at børnene skal motionere så meget som overhoved muligt - det har så også resulterer i, at mange af børnene er godt snottet og ondt i halsen for tiden.
8.00 skal timen starte - men, det afhænger meget af hvornår læreren lige synes hun skal/gider starte timen og sådan fungere det egentlig igennem resten af dagen. Der er lavet et fint skema, men det er ikke noget som bliver overholdt på nogen måde.
Jeg er med i skole alle dage på nær onsdag. Onsdag er jeg i babyclass - i babyclass møder jeg først 8.30 det er luksus! I babyclass starter Zulaika ofte dagen med, at synge et par sange. Vi har malet med børnene og jeg har vist dem forskellige ting på min computer, for det elsker de simpelthen så meget. Jeg har vist dem forskellige sange af alfabetet og tal sange - det fangede i hvert fald deres opmærksomhed og læreren (Zulaika) elskede det også. Udover det går vi nogle gange nogle ture med børnene på området - vi har masser dyr og masser at kigge på for børnene, nogen gange går vi også ture med dem udenfor børnehjemmets hegn. Jeg har trillet og kastet lidt bold med dem, men de ikke særlig gode til, at holde koncentrationen længe.
Der er tre skoler i alt som børnene fra børnehjemmet går på, en af dem hedder Bwerenga School, og der skal Zulaika hente de børn som går i Middle og top-class på Bwerenga school - vi tager en boda boda derop og så går med børnene hjem. Der er ca. 3 - 4 kilometer, så de må ikke gå alene, børnene bliver hentet inden frokost og spiser hjemme på børnehjemmets fællesspisesal. Hjemturen fra skolen er igennem diverse buske og meget små stier og vi ser de lokale "huse" - når vi går på de små stier og lige møder en ko og så lige et lille skur hvor en familie på 10 medlemmer bor, så føler jeg virkelig jeg er i Afrika.
Det skal også siges, at turen jeg plejer gå til og fra min skole - møder vi som sagt også mange lokale og ser hvordan lokalt befolkningen bor. Det er små skure - ikke alle hjem har en dør, så har de bare et lagen/myggenet eller to som hænger i døren, nogen af hjemmene er dog med døre. Vi går også forbi nogle små slags rækkehus og deres hjem er ikke specielt store - der kan de også sagtens bo 10 personer. Det er meget almindeligt, at man i Afrika har mellem 8 - 10 børn. Ingen af deres hjem har toiletter, de har latriner hvor måske 5 - 10 familier kan dele en latrin. Latriner er et "toilet" altså et hul i jorden og typisk uden lys eller dør.
Der var en dag jeg fulgte en pige hjem fra skole, fordi hun var dårlig. Moren viste mig indenfor og jeg fik en avocado som tak for hjælpen - de boede rigtig flot i forhold til andre hjem jeg har set, de havde endda en spisestue og der var pænt rent og pynt på væggene i hjemmet. Rengøring er noget de virkelig går op i hernede, vi ser rigtigt mange steder at de går og fejer med en lille træ kost - de fejer rundt om deres hus (det er jo ikke fordi der er lagt fliser eller et pænt fortov, næ nej de fejer bladende væk fra jorden). Det hele pynter lidt og de har typisk ikke andet og tage sig til alligevel.
Mit skole arbejde:
Som sagt tilbringer jeg det meste af tiden i skolen. Jeg er i primary 2, børnene er fra 6 - 10 år, dog er der også en dreng på 13 år. Børnenes alder i de forskellige klasser, kan være meget svingende. De bliver rykket videre afhængig af hvordan de klarer sig. Jeg hjælper de børn som har behov for det, meget af undervisningen foregår hvor de skal skrive af fra tavlen og i deres kladdehæfter - men derfor kan der godt være nogen som har svært ved det, så sætter jeg mig sammen med dem og fortæller hvad de skal skrive osv. Matematik kan jeg også hjælpe med, når de skal regne. Udover det prøver jeg, at løse en masse konflikter imellem børnene. Jeg har haft et lille matematik projekt, for de har utroligt svært ved tal og regne så derfor delte jeg børnene op i små grupper og taget dem med ud, jeg havde 4 børn med ad gangen. Jeg har engang imellem kunne tage børnene med ud og lave sport aktiviteter - det er desværre ikke sket mange gange, som jeg havde håbet på. Jeg hjælper læreren med at kopierer en masse ting, spidse blyanter (må jeg ikke glemme) tør ikke tænkte på hvor mange timer sammenlagt jeg har brugt på det. Børnene spiser og ødelægger blyanterne hele tiden - de respekterer ingenting hernede og er faktisk også ret utaknemmelige.
Jeg har haft nogle dage indimellem i skolen, hvor jeg har siddet og tænkt: hvad pokker laver jeg her! Der har været nogle dage, hvor læreren ikke har undervist - så løber børnene jo bare rundt omkring og det udløser en masse konflikter. Det giver selvfølgelig mig arbejde, men jeg synes det er spild af børnenes og min tid. Der har også været spændende og gode dage i skolen - indimellem har jeg bare oplevet en del rod omkring undervisningen i min klasse. I min klasse har de ofte undervisning til kl. 15 ca. og så har jeg først været hjemme på børnehjemmet omkring 16 tiden.
Det er mit typiske arbejde her på "Kids of africa". Når jeg er hjemvendt fra skole, så bor jeg i hus med 10 børn - så det heller ikke fordi vi har meget fritid hjemme. Vi kan vælge og låse os inde på værelset, så vi har lidt fri. Vi spiser sammen med børnene engang imellem og hjælper derefter til med opvask og/eller børste børnenes tænder og putte dem i seng. Jeg synes det smadder hyggeligt putte dem og være med til de forskellige ting og vi har fået denne oplevelse også, at bo i huset og se hvordan det fungere og hvordan man håndterer det med 10 børn. MEN det har også gjort mig stresset og presset indimellem, på grund af vi ikke har haft meget fritid - tid til at skrive blog, studere, starte på de to kommende specialiserings opgaver som venter os, når vi kommer hjem.
NÅR vi så har fritid og tid til det, tager vi indimellem en boda boda (som er en motorcykel) op til Kawuku, som er den nærmeste by vi bor ved. Her kan vi købe næsten alt hvad man kunne tænkte sig, trods det er lokale små butikker. Der er frugt og grønt marked hverdag og hver lørdag er der marked - hvor man kan finde meget skrammel og indimellem også okay ting. Der er en lokal restaurant med lokalt mad, vi har været der et par gange også bare for, at komme lidt ud.
Vi bor ikke så langt fra Kampala eller Entebbe, så der har vi taget til engang imellem i weekenderne. Når vi skal af sted fra Kids bliver vi nødt til, at tage en boda boda ude på den meget holede grusvej og op til hovedvejen på Entebbe road. Her hopper vi på en bus-taxi hvor man kan sidde 15 - nogen gange 20 i sådan en lille mini bus. Det koster ca. 4 kr. og kører med bussen til Kampala, der er ca. 15 kilometer. En Boda boda tur op til Entebbe road koster ca. 2-3 kr. så det er også en billig tur, men man skal altid huske og prutte om priserne hernede og det gælder ALLE TING. Kampala er Ugandas hovedstad og en meget hektisk by, jeg bryder mig ikke altid om være derinde, der er sindssyg mange mennesker og de kører nærmest oveni hinanden. Har også prøvet en af gangene vi var i Kampala, at de havde åbnet min taske, men heldigvis uden at tage noget. Vi har prøvet et par gange når vi tager til Kampala, at blive smidt af forskellige steder. Første gang smed de os af i et slum kvarter, heldigvis var der en indfødt dame, som tog sig af os og viste os ud derfra - for det var ikke det bedste område de havde smidt os af i. I Kampala bruger vi ofte tiden i Garden city som er et dejligt stort shoppecenter som vi kender det derhjemme og der er også andre hvide, så man føler sig lidt hjemme. Vi har også været i kirke i Kampala og den ene gang havde vi inviteret to børn med fra vores hus. Det var spændende og interessant, at opleve deres kirke i Uganda og det var også spændende se børnenes reaktion på det hele - de havde fx aldrig set Kampala før. Vi har typisk taget en taxi hjem indenfra Kampala/Garden city, for ellers skal vi først tage en taxi til Entebbe road, hoppe på en bus-taxi og derefter med boda boda hjem og så skal vi nå, at være hjemme inden kl. 19. For ellers er det mørkt og vi må ikke kører på boda boda i mørke, da de godt kan finde på overfalde boda boda'erne og rulle dem. Men en taxi er sikkert nok og Karina og jeg har fundet en fast taxi mand - det gør man kan blive lidt længere ude.
Vi har taget til Entebbe en del gange for, at bade i en lækker stor pool. Det koster 10 kr. for at benytte poolen. Vi har også været på bar en gang i Entebbe sammen med 3 andre frivillige - det var meget sjovt at opleve.
I øjeblikket er der 6 andre frivillige udover Karina og jeg. Hver onsdag spiser vi sammen oppe i en af de andres lejlighed. Her er 3 lejligheder på Kids, men de var optaget da vi ankom, derfor bor vi i hus. Vi spiser som sagt sammen hver uge og det er smadder hyggeligt. Det er et meget godt sted i den forstand, at der er andre frivillige at snakke og tilbringe lidt tid med.
Hver fredag spiser vi sammen igen, men det foregår hos bosserne - Dorte og Tage. Det er okay, men knap ligeså hyggeligt som, når det bare er os frivillige. De kan godt lide og snakke utroligt meget og det sjældent vi andre får indført nogle ord. Det positive er vi får god mad og øl og engang imellem bliver der fortalt nogen relevante ting i forhold til børnehjemmet.
Det er sådan min hverdag(e) ser ud i Uganda.
I mit tidligere oplæg, kan du også læs lidt om min hverdag i skolen og deres kultur.
- comments