Lille blog:

Kimya folkens! Saa der fandme kaempeblog. Fra MS-huset I Nairobi, faar I lige ugen der gik.

Vi er paabegyndt planlaegningen af en stoerre lokal begivenhed, som vil skabe skaelv gennem det Ganske land. Yep I gaettede rigtigt; Ugali fodbold cup er paa tegnebraettet. Ugali er nationalspisen hernede. En sammenkogt majsgroed som er utrolig svaer at skille ad og som smager decideret daarligt uden ketchup!

Vi startede fredag i sidste uge med et besoeg hos municipal council I Ruiru, for at anmode om at faa retten til byens mytiske og intime fodboldstadion d. 16 maj. Vi snakker her om et stadion, lavet af jord, som I den grad har paavirket den internationale fodboldscene. Besoeget blev en blandet fornoejelse. City Clerk'en var der ikke, men vi havde heldigvis skrevet et brev. Brevet forsynet med younglifes flotte brevhoved(hernede tages INTET serioest uden et flot brevhoved), vakte stor spoergelyst hos sekretaeren, som lovede at der ville blive taget stilling til sagen indenfor en uge.

Om aftenen var det blevet tid til endnu en entertainment night og denne gang var vi I den grad forberedte. Sangvalget var faldet paa bikstok roegsystems 'Cigar', hvis kompleksitet tvang os I intensiv traening. I flere sveddryppende timer oevede vi sangen krydret med autodidakte dansemoves som ville goere selv Sonny og Gigi misundelige.

Selvom vi soegte vi at oeve udenfor nysgerrige oerers raekkevidde blev den taetpakkede stue vidne til vores hoejlydte training, da der endnu ikke har vaeret en murerkyndigvolontoer forbi til bygning af det ikke eksisterende loft. Hej privatliv.

Til trods for det store flid endte optraedelsen som en ren fadaese. Nikolaj, blaendet af sceneskraek, starter simpelthen ud med at synge en anden sang, hvilket blev et godt billede paa hele showet. Vi koksede konstant i ordene, men formaadede til stor begejstring for det ekstatiske publikum, at huske hele koreografien, der sammen med vores badass udklaedning gjorde vores performance mindevaerdig. Hvis der blandt laeserne sidder tvivlere, fremviser vi gerne, den til lejligheden optagede, videosekvens af hjemmedrengene.

Kenya vs. Tunesien. Det blev loerdag og dagen var endelig kommet. Fodboldfeberen havde bredt sig som ringe i vandet og havde ogsaa faaet sit greb i os. Vi tog afsted tidligt idet vi skulle koebe billetter til kampen. Paa vej mod matatustoppet blev vi, med guds vilje, samlet op af vores kristne venner, der gav os et lift helt til stadion. Super. Vi var landet midt I Nairobis industrikvarter med bilforhandlere overalt i gadebilledet. Efter billetkoebet, som foregaar i en afsides gaard hos g4s(group4security), havde vi en masse timer at fordrive.

Ingen af os har tidligere forsoegt os med bilkoeb, saa hvorfor ikke starte i kenya. Under daekke af to svenske broedre, med en ekstremt velhavende far 'In Kenya highlands', paa jagt efter en passende feriebil, begyndte vi legen. Da vi ingen praeferencer havde fik vi baade proevet de helt store 4hjulstraekkere og de labre sportsvogne. Vi hjemsoegte alle bilhandlere i omraadet og blev hver eneste gang moedt af ivrige saelgere, som qua vores arrogance lugtede et godt salg. Vi var paa et tidspunkt saa langt inde i en handel og fik smidt diverse tilbehoer oveni, saa vi troede vi for alvor sad i saksen.

Da vi havde stoevsuget bilforhandlerne droppede vi arrogancen og gik mod traktorforhandlerne. Her inspicerede vi bl.a. den splinternye harvester maximum 3000, som virkelig kunne goere undervaerker hjemme i vores shamba. Ses ugali-Charles.

Stadig i vores nyopfundne roller fandt vi en paninirestaurent af vestlige standarder. Paa den tomme foerste sal, hvor vi noed vores panini faldt vi over en ubevogtet sprutbuffet og i bedste svenskeraand noed vi lige en lille en paa huset.

Her moedtes vi ogsaa med Marie vores kaere MS-veninde og gik i samlet flok mod stadion. Udenfor blev vi gjort klar til kamp med paamalede kenyaflag i hele hovedet samt udstyret med landsholdstroejer, hvilket dog ikke stoppede folket fra at tro vi var tunesere. Inde pa stadion sad vi pa vores vippladser(ogsaa kendt som plastik havestole) faa meter fra den cowboyhat baerende premierminister Mr Raila Odinga. Vi fik taget nogle brandgode billeder af ham og vicepraesidenten, som i foelge Lucy er mange tusind dollar vaerd...

Da Kenyas kamptoej faa dage forinden var blevet stjaalet fra det uaflaaste omklaedningsrum, var der nu blevet sat en kraftig haengelaas paa doeren. Noeglen var dog blevet vaek, saa kampen blev udskudt en smule indtil Kenyas drenge(harambee stars) indtog banen ifoert udebanetroejer. Tunesiens tidlige scoring satte dog straks en daemper paa gemytterne og med gribbene svaevende sultne over banen maerkede spillerne det store pres.

Vores sidemand var dog staerkt engageret i at hyle araberne ud af den med medbragte rekvisitter. Han praesenterede saaledes de tunesiske spillere, ved hvert eneste frispark, for hans medbragte gule kort (laes: gul lomme post-it). Da dommeren en enkelt gang var enig i hans kendelser, fik han stolt fremvist post-it'en til resten af tribuen, som besvarede med anerkendene nik.

Ved Kenyas udligning oplevede vi en vaskeaegte afrikansk eufori, da 35000 mennesker jublede haand i haand. Foelelsen af vanvid blev yderligere forstaerket af taetheden paa masserne da stadionkapaciteten maa have vaeret overskrevet med 200 %. Kampen endte 1-2 og selvom nederlaget var haardt, var der dog alligevel en lille sejr. Efter maaneders toerke valgte regntiden nemlig at starte ved kickoff, hvilket forhaabentlig bringer foedevarepriserne ned. Symtomatisk for regeringens og folkets uenighed, var den eneste utilfredse kenyaner paa stadion Mr Odinga, som maatte daekkes under et beskyttende telt.

Soendagen boed paa endnu en udflugt. Vi skulle besoege en kirke i urban Nairobi. Vi havde aftalt at koere kl 07, saa vi satte vaekkeuret til kl 07 og blev moedt af det forventede 'yyh can we, eh, maybe wait one hour before going??'. To timer senere tog vi afsted. Vi ankom til den lille kirke som i tolerancens bedste aand laa placeret side om side med en moske. Soendagsskolen var naesten faerdig, saa hvorfor ikke lige tage den med ogsa. Denne blev styret af den evigt falsetsnakkende George, som dagen igennem var grund til mange grin. Selvfoelgelig skjult I respekt for kulturen! En konstant faktor i morskaben var de, i denne kirke, velfungerende hoejtalleresom havde indbygget lydfoelsom lyssignaler, hvilke dog ikke registrede George's svage boernestemme. Vi havde hele vores bedegruppe med idet vores gode ven Nicholas, skulle staa for gaestepraediken. Denne del af ceremonien bestod I djaevleudryddelse I vanlig stil. Foerst udvaelges offeret, som opildnet af ord som 'FIRE' & 'LOOSE HIM' samt slag, spark, pusten og de mest vanvittige ansigter, alt sammen leveret af vores egen Nicholas, kommer i rystende trance eller besvimer. Offeret er dog ikke den eneste som synes at kaempe en kamp. Ogsaa Pastor Nicho kaemper - baade med de for store(men alligevel ret smaa) staalbriller, som bliver ved med at falde ned, men ogsaa med at bevaege sig i sit enorme hvide jakkesaet. Glaed jer til videoerJ.

Mens vi var vidne til denne krypskyttejagt paa djaevlen startede mandefaldet rundt omkring os. Kvinderne besvimede naermest om kap, nogen hoejlydt med skrig og andre lydloest, liggende som benspaend for dem der ilede mod alteret for at blive velsignet. Kirkegulvet lignede mest af alt resterne af et slag og de livloese kroppe blev baaret ud til et aflaast rum vi foerst stiftede bekendtskab med senere paa dagen. Dansende boern og knaefaldne sangerinder fungerede som momentvise afbrydelser. Ceremonien blev rundet af med en mere 'almindelig' praediken, som kirkens egen pastor Richie stod for. Her beroerte han emner som fx vicepresidentens nylige genfoedsel, hvilken han kun kunne velkomme paa trods af, at der efter hans eget udsagn, var en vis folkelig tvang indblandet. Dagens hovedtema var dog den forestaaende maling af kirkens facade, hvorfor folk endelig skulle medbringe malergrej og penge til naeste soendagsmesse.

Paa den maade forloeb 7 timer uden mad og drikke og vi var to storsultne drenge, der ventede udenfor det aflaeste rum i haab om en god gang mad. Skrigende der indefra vidnede dog ikke om snarlig servering og vi begav os derfor mod Nairobi. Den landskendte dansegruppe, Maximum Impact, fra Maximum Miracle church(en af de stoerste kirker I Kenya) gav os et lift og vi aftalte, at se dem igen en anden gang.

I Nairobi fik vi en bid mad og Lucy skulle lige handle lidt ind til drengene. Vi havde mest lyst til at tage direkte hjem, men Lucy har det med at vaere overbeskyttende, saa vi undgik en diskussion og gik med. Indkoebet bestoed I nogle cremekager til sin niece, som hun selv raaspiste, og en gang blue band smoer som bedst spises med fingrene sammen med theen til morgenmad.

Det eneste aergelige ved dagen var vi ikke naaede hjem til Charles' bryllupskomite, som med garanti ogsaa havde givet benzin til lattermusklerne.

Sent om aftenen, da vi endelig kom hjem til Young Life, og var paa vej I seng blev vi invaderet af horder af studerende fra det naerliggende Kenyatta universitet, som havde soegt tilflugt I vores hjem pga. Brandstiftelse af deres sovesal. Der har tidligere vaeret tumulter med politiet paa universitetet, fordi de er blevet daarligt behandlet og nu kulminerede det med 80 anholdte, 6 livsfarligt saarede og 2 doede. Militaeret har nu besat universitetet paa ubestemt tid. De studerende blev og overnattede og oejenvidneberetninger fortaeller om alt I mellem 10 og flere hundrede flygtninge(boernene siger 10 - lucy siger 150).

I kraft af at boernene har en maaneds ferie i april, har vi faaet mulighed for at undervise. Vores undervisning kommer primaert til at vaere I historie, men vi planlaegger ogsaa at hjaelpe i engelsk og matematik. Derudover vaegtes fodboldtraening utroligt hoejt, da vi selvfoelgelig skal vinde vores Ugali cup. Traeningen er fastlagt til tre gange om ugen. Vi har skaffet traeningsbane paa den lokale skole - et mindevaerdigt moede med en enkelt laerer og 150 boern som alle kaempede om at holde os I haanden - hvor vi regner med at piske boernene frem med europaeisk diciplin. Vi har endnu en gang vores hyr med haandboldentutiasten Minor, som da han hoerte om vores planer med traening, straks foreslog en rolle som fysisk traener. Vi har dog succesfuldt koert ham ud paa et sidespor ved at give ham ansvaret for kegler og dunke(hvilket der ikke er..). I henhold til vores planlagte fodboldcup I Ruiru, er planen at skaffe sponsorer til troejer og bolde, saa vi ikke skal betale noget selv. Der skal selvfoelgelig ogsaa vaere en praemie til foerstepladsen hvilket desvaerre kan komme til at betyde at vi skal saelge ud af vores Ugali navn til en evt. Turneringsponsor. Pt. har vi Safaricom, Equity Bank og Power Star Supermarket I tankerne. Vi vil ogsaa proeve at faa fat I medierne til at daekke cuppen og vi haaber at det kan skabe en masse god omtale til Young Life.

Alle disse planer tager form naar vi ligger og slapper af og nyder solen i vores shamba eller nede ved floden. Der haender det, at vi faar selskab af den yderst kaerlige Joseph. Denne 8-aarige dreng, som altid nusser os I nakke og haar, er til tider lidt af en plage. Tegnene paa homoseksualitet er til stede og vi haaber Kenya er et mere tolerant folkefaerd end vores venner paa Zanzibar. Her naegtede de et hvert kendskab til bysbarnet Freddy Mercury, der paa trods af hans internationale stjernestatus, blev fundet for boesset til at blive hyldet. Der var saagar et skilt hvorpaa der stod ' This is NOT the house of Freddy Mercury'.

Indimellem, naar vi ikke ligger og soler den, har vi en masse forskellige opgaver. Nogle faste, andre rimelig ad hoc. Eksempelvis skulle vi tale over(I mikrofon) en elleve minutter lang powerpointslide om hvor fantastisk vi synes Young Life er hvilket I foerste take resulterede i syv minutters vroevl. Vi valgte at cutte powerpoint showet ned til to minutter og fik lavet en fantastisk brandtale om stedet. Vi hjaelper stadig en masse med lektierne, men det kan vaere svaert naar vi skal hjaelpe dem med en test I biologi hvori foelgende spoergsmaal indgaar: 'How can you prevent yourself from getting HIV/AIDS?'. Vi vaelger det aabenlyse svar af de fire valgmuligheder nemlig at bruge kondom, men da boernene kommer skuffede tilbage over vores daarlige vejledning, og fortaeller at svaret er 'Make sure your partner is faithful(Goes to Church once a week)' bliver vi en smule overraskede. Maaden boernene laerer paa hernede er altsaa gennemsyret af Kristen tro. Derudover er udenadslaere en meget brugt undervisningsmetode, hvilket viser sig naar vi kommer gaaende forbi skolen og samtlige boern raaber vores kendingsmelodi 'how are you, how are you', men ikke kan svare naar man spoerger dem om noget. Endvidere kan man siger 'hi' til et tilfaeldigt barn hvorefter man bliver svaret 'Fine'.

Foerste april oprandt og ligesom hjemme I Danmark, har vi ogsaa en fools day hernede. Vi fik besoeg af vores beundrer Rebecca, som ikke kunne faa nok af denne skoenne dag til stor irritation for Lucy, som konstant gemte sig paa toilettet for at undgaa Rebeccas roeverhistorier. Hovedparten gik paa, at vi var gaaet et sted hen og Lucy skulle foelge efter. Variationen bestod I forskellige by - og vejnavne og efter at Lucy to gange var hoppet I faelden, fik hun altsaa nok.

Tid til tur igen igen! Vi havde aftalt med Pastor staalbrille, at tage paa en tur til den udslugte vulkan Mount Longonot placeret I Rift Valleys dyb. The rift straekker sig idag over en fjerdedel af klodens omkreds og begynder syd I Mozambique inden den loeber op igennem oestafrika og videre op til Jordan gennem det roede hav. Ingen steder er den dog saa markant som I Kenya, hvor den nogle gange breder sig over flere kilometer og andre gange snaevrer helt ind. Der skulle vi altsaa paa tur med vores lille ven. Da vi moeder ham I Nairobi viser det sig dog hurtigt, at alle hans kristne 'broedre' ogsaa sad I bilen, saa vi ialt var 9 individer paa tur. Inden vi moedte dem I Nairobi har vi vaeret saa kloge at handle lidt broed og chokolade ind I Kenyas stoerste supermarkedskaede 'Tuskys'. Vi bliver dog en smule forundrede, da vi I stedet for likvider som byttepenge faar lidt soede sager I haanden. De har pt. problemer med at skaffe smaa-moenter, saa derfor endte vi med at gaa fra Tuskys med en masse guldkarameller. Efter Tuskys ventede vi lidt paa en café med den primaere intention at bruge deres toilet. De var utrolige venlige og efter foerst at have vaeret ude og koebe toiletpapir til en noget utaalmodig Johan valgte de derefter, at gemme toiletpapiret. Da det blev Nikolajs tur til at besoerge, maatte han derfor henvende sig I baren, som forstaaende spurgte Levy, med thumbs up, om han var interesseret I en 'Tissue?'.

Fra det ene lort til det andet. Korruption er meget udbredt I Kenya. Derfor bliver tilfaeldige biler ofte stoppet paa vejene og bliver tvunget til at betale en lille bribe. Vores tilstedevaerelse I bilen gjorde at den lille bribe blev en del stoerre og selvom Nicholas I bedste omvendte praedikestil proevede at tilkalde djaevlen mod politiet med 'FIRE' og lightning bolts, slap vi ikke udenom. I rift valley befandt sig ogsaa oestafrikas aeldste kirkeefter vores tour guiders overbevisning. Denne kirke, ikke stoerre end en katolsk skriftestol, var dateret tilbage til 1942(hmm). Kirken er bygget af de svage italienere, der paa flugt fra de spydkastene etiopere, var naaet til Kenya under anden verdenskrig og havde opfoert dette lille historisk betydningsfulde kapel.

Vi ankom til Longonot og dumme som vi var havde vi ikke taenkt paa at der ogsaa her var enorme fees for udenlandske statsborgere. Vores selskab proevede dog igen at bribe(og faa prisen ned) og endnu engang mislykkedes det. Heldigvis er der andet end bratte klippevaegge og glohede gejsede, hvor kun bakterier kan klare den barske tilvaerelse, i Rift Valley. Halvskuffede tog vi afsted til Lake Elementaiti en soda soe farvet lyseroed af millioner af flamingoer. Derudover byder soeen ogsaa omkrandsende bakker, saa vi fik ogsaa klatret lidt. Da vi skulle hjemad valgte vores hoejraabende chauffoer ogsaa lige at forhandle med en lokal bonde om en levende ged eller to til paaskefesten. Festen, som vi ogsaa deltager I, kommer til at slaa alle rekorder for som de selv siger: 'murdering two goats this year, yayha!'.

Vi hoerte den samme cd paa repeat I 10 timer og om den var med til at faa vores jaevnaldrende rejsepige til at bekende sig til os skal vaere uvist. Hun hev os dog til sige og fortalte om vilde drukhistorier og hendes gotiske fortid i Uganda. Saa har man hoert det med! Hendes mor, uvidende om hendes eskapader, var mere interesseret I at faa Nikolaj til at tage hendes billeder med kommandoen 'Nikk, look im ready for picture'. I og med vi har mistet mange hundrede af Nikolajs billeder pga. en computerfejl, er kameraet nu primaert fyldt op med billeder af denne skoenne dame.

Inden vi blev sat af I Nairobi oplevede vi endnu engang denne gruppes kristne facade krakelere, da de oppassede en stakkels paeresaelgende dreng og gjorde nar af hans daarlige engelsk.

Hjemme igen har vi, efter adskillige forespoergsler, endelig faaet holdt et staffmoede. Aarsagen er drengenes paaskeferie og vores oenske om at faa lidt mere faste rammer. Efter en kort velkomst af lucy, en foelt prayer leveret af Minor(den lille mand snakker utroligt hakkende og selvom vi er vandt til prayers, saa kom vi dog alligevel til at flaekke af grin) og en navneopraabning, hvor det viste sig at charles manglede til stor irritation for de tilstedevaerende seks andre. Charles vader soevndrukken ind ad doeren kort efter og starter straks ud med at proklamere at han synes moedet er ligegyldigt uden bishop Tony, hans storebror, til stede. Det er de eneste ord vi forstaar ham sige idet han derefter begynder en tyve minutters talestroem paa kikuyu. Essensen af de tyve minutters munddiarre, faar vi senere forklaret, er brok over drengenes mangel paa diciplin og respekt overfor ham. Han foeler drengene ser ned paa ham fordi han arbejder I shambaen og de er ikke positive naar de har pligter I marken. Hos drengene hersker der bred enighed om, at det jo er ham der er ansat af stedet til at tage sig af shambaen og de paa den maade laver hans arbejde.

Naeste punkt paa moedet var skemalaegning af drengenes samt vores tid. Vi fik aftalt faste undervisningsdage og fodboldtraeningstider saa alt ser nu ud til at vaere paa plads. Efter moedet indviede Minor os I hans store undervisnings hemmelighed. Its all about being SMART. Solid Markable Active Timebound. Der var ikke noget R i modellen, men de synes smart lyder tusind gange bedre end smat. Dette er helt sikkert noget vil vil tage med i vores undervisning..:)

Vi skal undervise de store drenge i historie og de mellemstore I engelsk. I den mellemstore gruppe befinder der sig en dreng der hedder John. John er en saerlig dreng. Selvom han kan score 100 % i matematikproeverne, har han eftersigende store problemer med at vende sig rundt. Biskop Tony indskoed endvidere en aften: 'Hrm if you throw a ball at him he wont notice it hits him in his head'.

Vores raedselskat, Mussolini, har vi stadig problemer med, men via snilde har vi nu fundet en maade, at lette vores smerte en smule. Vi ligger hver aften godbider under Lucy's seng for at tiltraekke kraeet hvilket resulterer i drabelige skrig om natten naar de to hunkoen moedes i natten. Taer(kattens Swahili navn) raaber hun hoejlydt inden man hoerer katten ramme vaeggen. Bagefter saetter den daarlige samvittighed ind og man hoerer de lokkende ord flaense skingert igennem natten 'pus pus pus pus'. Vi faar den vilde griner paa hver eneste gang.

Grunden til vi er I MShuset nu, er fordi pigerne vi boede med inviterede paa luksusmiddag, sammen med resten af deres hold I Kenya. VI valgte at tage tidligere af sted, for at tage i biografen inden. Desvaerre var hverken Watchmen eller The fast and the furious 4 kommet endnu, og valget stod da mellem bollywood og dreamworks tegnefilmen 'Monsters vs Aliens'. Nu var vi taget hele vejen I biffen og vi blev derfor enige om tegnefilmen. En film der iflg. en engelsk inder var 'Truly amazing'.

Om aftenen festede vi igennem og blev fulde, for foerste gang i lang tid, saa derfor skriver vi nu med en smule toemmermaend. Vi drak masser af kaptajn morgan og soedede den med cola, saa den - med bjergfar Flemmings ord - ikke smagte af pis.

Se billeder inde paa vores facebook profiler!

Skifter