Praise the Lord, amen! Praise the Lord again, amen! Our new names are Njoroge and Camau and we are born again!

Av av av den seneste tid har godt nok staaet I kristendommens tegn. Vi bliver vaekket hver morgen til tonerne af solid gospel og kendte kristendomsslagere saasom 'you raise me up' og 'our god is an awesome god'. Ikke nok med vi hoerer paa det I hjemmet, saa sagde vi jatak til at komme med I kirke I soendags og sikkeen oplevelse det var. Varigheden af gudstjenesten var beskedne 4 timer og halvdelen af tiden brugte preacheren paa at raabe I mikrofonen om at gud havde sagt til ham at han ville faa nye 2 x 20 watts hoejtalere - hvorefter han lod en indsamlingsboesse gaa rundt saa vi kunne donere til guds gave…

Resten af tiden brugte han paa at snakke om den saakaldte byrde vi skulle have fjernet fra vores skuldre. Og han begyndte ogsaa at rense folk i et sandt vanvid af raaberi og guddommelig galskab. Selv skulle vi ogsaa praesentere os selv til menigheden, fordi vi var jo gaesterne fra Danmark. Det gjorde vi saa til stor applaus fra menigheden og endelig sluttede ceremonien med at praesten snakkede i 10 min(reelt 40 min) om sine skide hoejtalere.

I tirsdags blev vi uventet samlet op af en lille Kristen bedegruppe. De inviterede os med paa en lille tur i deres biler. Den lille tur viste sig at vaere en heldagsudflugt paa ikke mindre end tolv timer. Gennem Kenyas smukke landskab begav vi os fasted mod vores deldestination. En handicappet mand. Turen forloeb okay, dog rimelig klemt, da vi var samlet 17 mennesker i to biler. Det fik naesten katastrofale foelger idet vores ben sov saa meget da vi kom ud af bilen, at mannemt kunne tro at vi decideret gjorde nar af vores handicappede ven, Ronda.

Formaalet med besoeget var at foelge op paa ronda da de bl.a. havde skaffet ham et hus, en ko og en kone. Efter en mango-velkomst blev vi udsat for vores foerste djaevleudryddelse. Mandes foedder, som vender I hver retning, blev med magt forsoegt tvunget fra hinanden, alt i mens der blev raabt voldsomme eder mod satan. Damerne graed og maendene raabte, men miraklet udeblev hvilket dog ikke fik gjort dem mindre kristne. Tvaertimod.

Vi efterlod en soenderbanket Ronda I hans shamba, mens vi koerte mod vores naeste bestemmelsessted paa denne kristne faerd. Vi ankom til en rig familie, som skulle velsignes. Efter en rundtur I deres shamba hvor vi plukkede bananer, mangoer, ananaser og papayaer direkte fra traerne satte vi os alle I stuen. En af vores foelgesvende greb ordet og vi taenkte, fint med en lille velkomst. 2 timer senere var den samme mand stadig igang med sin 'velkomst', kun afbrudt af Kristen faellessang og bedning. Bedningen foregaar ved at alle lovpriser gud saa hoejlydt saa muligt, mens vores tanker tog os tilbage til Zanzibar og langt vaek fra dette vanvid.

Klokken var nu blevet fire og endelig fik vi noget at spise. Nikolaj fik roser for sin gode appétit, mens vi blev vist rundt i lokalomraadet med flotte floder og bjerge. Paa vej hjemad stoppede vi ved deres supermarked - en mudret vej med et par butikker - og vi blev her tilbudt kogenge sodavand. Da vi steg ud af bilerne flygtede de lokale boern I frygt, fordi de aldrig havde set hvide maend foer. Og maend er hvad vi er! Det vidner vores nye navne ogsaa om. Nikolaj, som forresten er blevet plysset, blev straks anerkendt som mr. Eminem, mens Johan da grangivligt ligner Lucas fra One Three Hill. Hvor Levys gamle frisure fik masserne til at stimle sammen og hviske christiano Ronaldo,har den nye frisure altsaa andre associationer saasom foeromtalte Eminem, Justin og Beckham. Ikke nok med vores flatterende internationale navne, fik vi ogsaa lokale navne nemlig Njoroge(Nikolaj) og Camau(johan).

I byen gik en modern trubadur rundt med en hoejtaler paa ryggen og en lille radio foran og med et krakelerede den kristne facade. Med vores egne oejne var vi vidne til en mobning uden sidestykke. Trubaduren blev prikket til og udsat for verbale kristne oeretaever.

Hjemme paa Young Life(stedet hvor vi bor og arbejder) spiller vi en masse fodbold med drengene dog er der to primaere hindringer. Den ene er vi igang med at faa loest nemlig ved at slaa det meterhoeje graes med nyindkoebte slashers(vi knokler som smaa svin). Det andet problem er straks en stoerre udfordring. Problemet er: Minor!!! Deres haandboldfikserede laerer som altid tager bolden og begynder at kaste den. Han tror fuldt og fast paa at drengene bliver de nye kenyanske gulddrenge. I haandbold vel at maerke. Det skal lige siges Kenya ikke er I besiddelse af et landshold inden for denne idraetsgren. Tiden vil vise om det kommer… Minors intensive training bestaar i at han selv ved hvert eneste kast laver det samme fintede drop til drengene som saa kaster bolden tilbage til ham. Minors serioesitet er paa en vis beundringsvaerdig og samtidig hysterisk morsom.

Udover foldbold snakker vi en masse historie med drengene samt hjaelper med matematik og engelsk lektier. Ellers laver vi bare sjov og ballade og optraeder med oestkysthustlers til stor beundring.

Om morgenen loeber vi ind til Ruiru og handler og tager en badabada motorcykel tilbage idet vi endnu ikke har styrke til at kunne loebe tilbage med 10 kgs vanddunke paa rykken. Skal vi paa lidt stoerre ture til f.eks Nairobi og thika, foregaar det via matatu som er polstret indvendig med noegne damer, fladskaerme og enorm hoej hiphopmusik. I sandhed en oplevelse.

Naar vi ikke leger med boernene er der tit besoeg. Dette kan f.eks. vaere biskoppen som kommer forbi og vil snakke somalske snyltere og al-quada. Mens Nikolaj tager kampen op med denne verdensmand vaelger Johan at give op og laegge sig til at sove til stor utilfredshed for den fornemme gaest(det er ham der vores direktoer). Et ikke helt saa fornemt besoeg er fra vores gartner som vi ogsaa ser naar vi arbejder i shambaen ved at hakke huller til majs plantning. Gartneren, Charles, har vi haft vores hyr med. Han har bl.a. faaet det indtryk at Nikolaj vil betale hans kommende bryllup med koekkendamen Antie og at Johan vil sidde i hans saakaldte 'Committee' hvor vi skal moedes et par gange om ugen og droefte budget, indbydelser mm. Eh NIX. Et problem ved at vaere hvid i Afrika er at uanset hvem man snakker med, ser de paa en eller anden made penge bag vores flotte ydre.

Naar vi en sjaelden gang slapper af med en film paa lucys baerbar f.eks. American pie, saa haender det ofte at en af de mindre drenge kommer og kigger lige naar det er tid til bryster og amerikansk teenagesex. Det har skabt et par rimelig sjove situationer og pinlige situationer med efterfoelgende forklaringer. Hvis der ikke er nogen der forstyrrer os, saa er der altid den varmesoegende kat, som har fundet en forkaerlig for skridt. Isaer Nikolajs og isaer naar han sover. Johans har tiltider dog desvaerre ogsaa vaeret udvalgt til hyggested.

Vi foeler os meget velkomne og har det rigtig godt. Vi proever billeder en gang vi er I Nairobi.

Kys og kram

Njoroge og Camau

Ps. Den her engelske ordbog er fandme irriterende saa ignorer de store i'er!