Profile
Blog
Photos
Videos
I dag har været vores første skoledag. Jeg har desværre ingen timer haft, da den internationale lærer Mash endnu ikke er kommet tilbage fra ferie i UK.
Jeg har dog hilst på den vietnamesiske lærer Thuan, som jeg skal følge, og også min 4. klasse i kantinen. Det første de spurgte om var mit navn, som her er ms Nadja, og om jeg var fra Indien. Jeg har jo ikke lyst hår, som de andre piger jeg rejser med, så de kan ikke forstå jeg er fra Danmark.
De går alle med uniformer her - også lærerne der er meget pænt klædt på. Der er dog mange valgmuligheder og måder at variere denne uniform på, så det er lidt mindre formelt.
Dagen starter 7.30 i kantinen hvor både børn og lærere spiser morgenmad - der kan både fås nationalretten pho, men også corn flakes og mere vestligt mad. Dansk mælk er og bliver dog det bedste!
Deres timer er på 35 min. med 5 min. mellem hver. Timerne starter 8.10 og der er frokost 11.45. Maden spises igen i kantinen. Der serveres varm mad, som varierer fra dag til dag. Efter dette tager både børn og lærere sig en lille lur. Dette foregår på borde eller gulvet, hvorefter timerne fortsætter kl. 13. Børnene tager bussen hjem omkring 15.30, så det er en ret lang dag. Om eftermiddagen er det dog oftest forskellige clubs de går i. Noget de selv har valgt som eksempelvis English Clubs eller English Excellent Club for de fagligt dygtige elever. Det glæder jeg mig lidt til at opleve.
Jeg har faktisk ikke fået så meget at vide ellers. Jeg skal som sagt være i 4. klasse, som er delt efter fagligt niveau pga. for stor variation. De to lærer har så en gruppe hver - de stærke eller de svage. Der arbejdes derfor med forskelligt materiale også. Titlen på undervisningsmaterialet er Family and Friends. Umiddelbart minder det meget om det, der hedder Pit Stop i Danmark med tekstbog, opgavebog, cd-rom og lærervejledning, så det skal jeg have set nærmere på.
Andet interessant er at fredagen er anderledes. Der får de vestlig mad i kantinen og de skal snakke engelsk. Muligvis er dette også dagen hvor de ikke skal have uniform på. Det ved jeg mere om inden længe :)
- comments