Profile
Blog
Photos
Videos
I dag vågnede jeg ret tidligt. Det har været lidt svært at vænne sig til tidsforskellen som er 6 timer længere fremme, og at man faktisk spiser aftensmad når det er morgen hjemme i Danmark. Vi var ude for at finde noget morgenmad, men der er rigtig mange der ikke kan et eneste ord engelsk, så der bliver en ret stor barriere.
Vejret er ret varmt - 10 grader, men det føles ikke så koldt som jeg havde fået at vide. Det område vi bor i er ret pænt og mere moderne end de bygninger vi har set hidtil, som er meget faldefærdige, og slet ikke noget vi ville se i Danmark. Her ses det virkelig tydeligt, hvem der har penge og dem der ikke har.
Vi tog til Big C, som er et indkøbscenter med taxa for at købe en masse praktiske ting til den lejlighed, som skolen heldigvis havde fundet til os. Der er ikke rigtig nogen regler, og folk suser forbi på scootere - meget afslappet, oftest også med flere end 1 person på hver. Der bliver dyttet meget for at gøre opmærksom på sig selv, men ellers lever trafikkanterne lidt i deres eget univers.
Jeg har jo desværre været så uheldig at have ingen kuffert og stod derfor uden noget som helst. Og i et land hvor selv mange mænd er lavere end mig er det noget af en opgave at finde noget der passer. Det var dog en meget hektisk oplevelse. Der var fyldt med mennesker og vietnamesere har ikke rigtig nogen køkultur + at de heller ikke er bange for at røre og gå tæt på folk. Det er ikke til at vide om det er fordi det er nytårsaften i morgen eller om det sådan til hverdag.
Der er mange, der har gloet virkelig meget på de 3 piger jeg rejser med. De jo alle lyshårede, så det lidt sjovt. Til gengæld henvender de sig alle til mig, når vi spørger om noget på engelsk og kan ikke rigtig forstå at jeg ikke kan tale vietnamesisk. De griner også meget og peger fingre, så de er i hvert fald ikke tilbageholdende. Det lidt specielt.
Vi har i dag spist Pho - en form for suppe der er deres national ret. Her er meget billigt, og min aftensmad kostede kun hvad svarer til 8-9 danske kr. Det var i et gadekøkken tæt på vores lejlighed. Man kunne også købe hjerne, kyllingefødder og andet "lækkert" - meeen det venter vi lige lidt med ;) Luften her er meget forurenet, så man bliver hurtig tung i hovedet og vi skal have købt os nogle mundbind. Af andre spændende ting faldt vi også over en meget stor rotte, der bare lå død, og som så ud til at have ligget der længere - dette skyldes formentligt at skraldet bliver sat på gaden.
- comments